Stærk bestyrelse skal sætte retning for fremtidens havn
28.1.2022 09:21:08 CET | Aarhus Havn | Pressemeddelelse

Bestyrelsen, der har konstitueret sig i dag, får Jacob Bundsgaard som formand og Agneta Björkman som næstformand.
Den nye bestyrelse kommer til at stå med ansvaret i en periode, der er strategisk meget vigtig for Aarhus Havns fremtid. Allerede i løbet af indeværende år forventer Aarhus Havns ledelse, at der bliver givet grønt lys fra myndighederne i forhold til virksomhedens ansøgning om en havneudvidelse. Derefter vil udvidelsen blive igangsat så hurtigt som muligt, men forventes først at være endelig gennemført i 2050.
Ifølge CEO Thomas Haber Borch står Aarhus Havn overfor en lang række helt essentielle beslutninger i forhold til at skabe et nyt havneafsnit med terminaler, der om nogle år kan modtage intelligente skibe, der sejler autonomt og sikkert ind i havnen på fossilfrit brændstof.
”Den teknologiske udvikling i vores branche går virkelig hurtig, og den er drevet af meget store og stærke aktører. Derfor er der slet ingen tvivl om, at det, vi i dag kender som en erhvervshavn, vil blive forandret af ny forskning, udvikling og innovation i nær fremtid,” siger Thomas Haber Borch.
Aarhus Havns bestyrelse består fra 1. januar 2022 af: Borgmester Jacob Bundsgaard (S), byrådsmedlem Bünyamin Simsek (V), byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF), CEO Agneta Björkman, rådgiver Michael Svane, logistikdirektør Ole Thomsen, advokat og partner Line Markert, bestyrelsesformand Lars Fournais og lods Tom Linneberg (medarbejdervalgt).
Kontakter
Yderligere oplysninger: CEO Thomas Haber Borch, mobil 28140397
Billeder
Information om Aarhus Havn
Aarhus Havn er Danmarks største havn og en central del af den nationale og internationale kritiske infrastruktur. Havnen har på containerområdet en markedsandel på over 70 procent. Det betyder, at meget store dele af de danske varer kommer ind i landet via Aarhus Havn, ligesom en markant del af dansk eksport afskibes fra havnen ud til hele verden. Aarhus Havn tilvælges desuden af flere og flere krydstogtskibe, der årligt medbringer mange tusinde turister til Aarhus om hele den østjyske region.
Aarhus Havn er derudover en betydelig færgehavn, som årligt betjener cirka 1.300.000 personbiler og mere end 3 mio. passagerer. Området på Aarhus Havn er et aktivt erhvervsområde med cirka 150 virksomheder. Aktiviteterne på Aarhus Havn skaber mere end 17.000 job og en årlig værditilvækst på hele 12,2 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Aarhus Havn ansætter ny administrerende direktør19.3.2026 09:36:43 CET | Pressemeddelelse
Ulrik Andersen bliver Aarhus Havns nye CEO. Han tiltræder stillingen 1. maj 2026 og kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Thisted Kommune.
Danmarks største erhvervshavn leverer største containeromsætning nogensinde16.2.2026 06:30:27 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havn leverede i 2025 en ny rekord med en historisk høj containeromsætning. Aldrig før er der blevet sendt så mange containere over kajen hos landets største erhvervshavn.
Aarhus Havn ansætter midlertidig administrerende direktør16.12.2025 09:30:46 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havn har per 16. december 2025 ansat Kåre Clemmesen som interim CEO. Kåre Clemmesen har omkring 25 års ledererfaring fra ministerier, styrelser, kommuner og offentligt ejede selskaber.
Aarhus Havns administrerende direktør fratræder sin stilling15.12.2025 09:30:07 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havns bestyrelse og CEO Thomas Haber Borch har efter fælles overenskomst aftalt, at Thomas Haber Borch fratræder sin stilling hos Aarhus Havn fra og med 15. december 2025.
Aarhus Havn forventer rekordmange krydstogtskibe i 202624.11.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
73 krydstogtskibe forventes at besøge Aarhus i 2026 med op mod 257.000 gæster og besætningsmedlemmer ombord. Det er ny rekord. For første gang nogensinde får Aarhus også besøg af krydstogtgæster i alle årets 12 måneder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

