Aarhus Havn

Aarhus Havn ansætter ny administrerende direktør

19.3.2026 09:36:43 CET | Aarhus Havn | Pressemeddelelse

Del

Ulrik Andersen bliver Aarhus Havns nye CEO. Han tiltræder stillingen 1. maj 2026 og kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Thisted Kommune. 

Ulrik Andersen tiltræder stillingen som CEO hos Aarhus Havn den 1. maj 2026.
Ulrik Andersen tiltræder stillingen som CEO hos Aarhus Havn den 1. maj 2026.

Bestyrelsen for Aarhus Havn har udpeget Ulrik Andersen som ny CEO. Han tiltræder stillingen 1. maj 2026. 

Ulrik Andersen kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Thisted Kommune, hvor han gennem de seneste ti år har haft det øverste administrative ansvar. Han bringer dermed mange års erfaring med topledelse, strategisk udvikling og ledelse af organisationer med komplekse interessentlandskaber. 

Samtidig har han kendskab til havneerhvervet. Blandt andet er han bestyrelsesmedlem og har været fungerende direktør i Hanstholm Havn samt spillet en central rolle i arbejdet med at omdanne havnen til et aktieselskab. 

Vi er meget glade for at kunne byde Ulrik Andersen velkommen som CEO for Aarhus Havn. I et stærkt ansøgerfelt har vi fundet en erfaren topleder med både visionært og strategisk udsyn samt en stærk evne til at navigere i organisationer med mange interessenter. Ulrik er samtidig en vellidt og respekteret leder, som både kan sætte retning og samle mennesker om den. Bestyrelsen er derfor overbevist om, at han er den rette til at stå i spidsen for Aarhus Havns fortsatte udvikling, siger bestyrelsesformand Susanne Juhl. 

Bestyrelsen har gennemført en grundig rekrutteringsproces med fokus på at finde en profil, der både kan videreudvikle havnens strategiske retning og styrke samarbejdet med kunder, ejer og øvrige interessenter. 

Aarhus Havn er Danmarks vigtigste erhvervshavn med afgørende betydning for dansk erhvervsliv, forsyningssikkerhed samt udviklingen både lokalt og nationalt. Det er en virksomhed med stærke historiske rødder og store fremtidsperspektiver. Jeg ser frem til at lære organisationen og havnens mange samarbejdspartnere at kende og til sammen med medarbejdere, ejer, bestyrelse og kunder at videreudvikle havnen i de kommende år, siger Ulrik Andersen. 

Ulrik Andersen afløser Kåre Clemmesen, der siden december 2025 har været interim CEO og varetager rollen frem til udgangen af april. 

Bestyrelsen vil gerne takke Kåre Clemmesen for en stærk indsats i en vigtig periode for Aarhus Havn. Han har bidraget til at sikre stabil drift og god fremdrift i organisationen, og han afleverer en velfungerende organisation til den nye CEO, slutter bestyrelsesformand Susanne Juhl.  

Ulrik Andersens seneste erhvervserfaringer 

  • 2016-2026: Kommunaldirektør, Thisted Kommune 

  • 2014-2016: Direktør, Rebild Kommune  

  • 2012-2014: Børne- og Ungechef, Rebild Kommune  

Ulrik%20Andersen%20og%20Aarhus%20Havns%20bestyrelsesformand%2C%20Susanne%20Juhl.
Ulrik Andersen og Aarhus Havns bestyrelsesformand, Susanne Juhl.

Kontakter

Billeder

I 2025 opnåede Aarhus Havn en samlet godsomsætning på 11.340.708 tons. Det er en stigning på næsten 14 procent i forhold til 2024.
I 2025 opnåede Aarhus Havn en samlet godsomsætning på 11.340.708 tons. Det er en stigning på næsten 14 procent i forhold til 2024.
Download
Containerskib i Aarhus Havn med kraner i baggrunden.
Aarhus Havn leverede i 2025 en historisk høj containeromsætning på 843.665 TEU (tyve-fods containere). En stigning på næsten 28 procent i forhold til 2024.
Download
Download
Ulrik Andersen
Ulrik Andersen
Download

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye