GENUDSENDELSE MED RETTET CITAT: Stadionområdet skal bruges bedre
Farum Boldklub, svømmeklubber og FCN er flittige brugere af sportsområdet i Farum Vest. Det giver et behov for en bedre anvendelse af området fremover, hvilket et nyt lokalplanforslag nu åbner for. Stadionbygningen vil fremover også kunne bruges til undervisningslokaler og kollegieboliger i stedet for hotel, og der gives mulighed for at bygge mindre bygninger, som fx stadepladser og skure. Det kommer også til at fremstå klart, at der også er en privat klub udover de offentlige fritidsklubber i området.
Lokalplanen åbner også mulighed for bedre brug af banerne, da der kan laves kunstgræsbaner, der kan bruges mere end de almindelige baner, der er i dag.
"Jeg er glad for at bo i en kommune med superaktive sportdyrkende borgere og hvor vi samtidig kan rumme en superligaklub. De mange brugere giver behov for en bedre organisering af brugen af området. Det giver lokalplanen mulighed for,” fortæller Egil F. Hulgaard (K), formand for Udvalget for byudvikling og bolig.
”Udgangspunktet for lokalplanforslaget er ikke, at vi skal have flere, store aktiviteter. Tværtimod handler det om, at de forskellige brugere skal have bedre mulighed for at bruge området,” tilføjer han.
Lokalplanen giver ikke mulighed for større byggerier, som en dome, hvilket tidligere har mødt bekymring hos borgerne. FCN ser alligevel lokalplanen som et godt fundament for klubbens aktivitet i Farum.
”Begrænsningen på faciliteterne og pladsen er den største udfordring for både os og Farum Boldklub i vores dagligdag. En ændring i lokalplanen er derfor en forudsætning for, at vi alle stadig kan være her, og vi er glade for, at der nu tages skridt i den rigtige retning. Især muligheden for at have unge akademielever boende på kollegie hos os er noget, vi glæder os over ser ud til at blive muligt”, siger direktør Søren Kristensen, FCN.
Boligområderne Æblelunden, Akaciepark og Sejlgårdspark ligger også i området, og de er derfor også tænkt med ind i forslaget. Det samme er Kirsebærhaven, der har haft ønske om at kunne udnytte tagetagen i husene til beboelse. Det er med i forslaget.
Kommunen er helt opmærksom på, at der er brug for bedre parkeringsforhold, når der er store events i området, fortæller Egil F. Hulgaard.
“Vi har fra konservativ side efterspurgt konkrete løsninger af parkeringsudfordringerne. Parkeringsområderne bliver optimeret, så der kan holde flere biler, ligesom kommunen arbejder på at få flere parkeringspladser uden for lokalplanområdet, men tæt på stadion," siger han.
Forslag til Lokalplan 149, Farum Vest og Tillæg 9 til Kommuneplan 2017 og tilhørende Miljøvurdering vil være i høring fra den 27. marts 2020 til og med den 24. maj 2020 og vil kunne ses på Furesø Kommunes hjemmeside: https://www.furesoe.dk/vaer-med/hoeringer-tilladelser-og-dispensationer
Nøgleord
Kontakter
Egil F. Hulgaard (C), formand for Udvalg for byudvikling og bolig i Furesø Kommune, tlf.
2151 8188
Søren Kristensen, direktør FCN, kontakt kommunikationschef Christian Wolny, tlf. 2424 2727
Claus Torp, by- og kulturdirektør i Furesø Kommune, tlf. 72165858
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Information om Furesø Kommune
NB: Denne pressemeddelelse erstatter versionen udsendt kl. 13:37 i dag. Her var desværre bragt et forkert citat med Søren Kristensen, direktør i FCN.
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skattejagt i Hareskoven med Nordsjællands politi blev en stor succes29.10.2025 13:33:07 CET | Pressemeddelelse
I efterårsferien havde Furesø Kommune i samarbejde med Nordsjællands Politi tilrettelagt en skattejagt i Hareskoven for børn og deres familier. Cirka 200 deltog.
Valgbussen kører til Vesterbo og Farum Midtpunkt29.10.2025 12:35:47 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 31. oktober kan beboere i Vesterbo og omegn brevstemme til kommunalvalget. Mandag den 3. november stopper valgbussen i Farum Midtpunkt.
Valgbussen kører til Vesterbo og Farum Midtpunkt29.10.2025 12:31:13 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 29. oktober kan beboere i Vesterbo og omegn brevstemme til kommunalvalget. Mandag den 3. november stopper valgbussen i Farum Midtpunkt.
Furesø er den højest rangerede idrætskommune i Nordsjælland24.10.2025 11:20:34 CEST | Pressemeddelelse
Ny landsdækkende undersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund om rammer og vilkår for idrætsforeningerne placerer Furesø som den højst rangerede kommune i Nordsjælland.
Vil du være med til at styrke integrationen i Furesø?23.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune søger engagerede borgere til Furesø Integrationsråd. Stil op inden den 24. november 2025, og præg integrationsområdet de næste fire år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
