Stadigt behov for mere aktiv opsporing af alvorligt syge

Ved slutningen af 2020 var sundhedssystemet stort set oppe i gear igen – men der er stadig behov for at sikre en aktiv opsporing af kræft og anden alvorlig sygdom. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens 6. overvågningsrapport der overvåger aktiviteten i hele det danske sundhedssystem.

I rapporten, der udkom i dag, opgøres antallet af lægebesøg, henvisninger, operationer og en række andre aktiviteter i sundhedsvæsenet for det meste af pandemi-året 2020. Rapporten rummer således data om aktiviteten hos de praktiserende læger og speciallæger frem til uge 47 og for sygehusene frem til uge 52, og Sundhedsstyrelsen konkluderer, at størstedelen af sundhedsvæsenets aktiviteter på dette tidspunkt vurderes til at være ”på et niveau, der er sammenligneligt med niveauet før COVID-19 epidemien.”

Også antallet af kræftpakkeforløb ligger ifølge rapporten ved slutningen af 2020 på et stabilt niveau, der stort set kan sammenlignes med aktiviteten før COVID-19. ”Det er dog fortsat vigtigt at bemærke, at der i foråret 2020 var en periode med nedsat aktivitet, hvilket var meget bekymrende, fordi der kan være tale om patienter med livstruende sygdom, som ikke har henvendt sig med mulige symptomer”, står der i rapporten.

Sundhedsstyrelsen vurderer derfor, at der fortsat er ”behov for at følge dette område tæt og sikre god og bred kommunikation til borgerne om, at det er vigtigt, også under COVID-19 epidemien, at henvende sig til sin læge, hvis man har symptomer på sygdom,” og administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, er helt enig.

-Den bratte opbremsning i foråret gjorde, at mange ikke kom til lægen og fik stillet en kræftdiagnose tidligt, som er så vigtig. Vi er fortsat meget bekymrede over, hvordan det går disse patienter, så det er glædeligt, at Sundhedsstyrelsen nu vil gøre en ekstra indsats for at få fortalt folk, at sundhedsvæsenet ikke holder lukket under Covid-19, siger Jesper Fisker.

Systematisk opsporing - læger skal følge op
Dog ønsker Kræftens Bekæmpelse også, at sundhedsvæsenet selv gør en mere aktiv indsats for at opspore de patienter, der måske stadig holder sig væk fra lægen eller sygehuset af bekymring for smitte eller bare, fordi de ikke vil ”optage en tid” et i forvejen belastet sundhedsvæsen. Kræftens Bekæmpelses egen undersøgelse har nemlig vist, at der alene i månederne fra marts til maj 2020 var cirka 33 pct. færre patienter, der fik stillet diagnosen kræft, sammenlignet med den samme periode i de fem foregående år. En nedgang, der svarer til cirka 2800 færre nye kræftdiagnoser.

- Man kan dø med corona, men man kan også dø af kræft – især hvis det ikke bliver opdaget i tide. Vi har set så mange plakater med budskaber om at holde afstand og blive hjemme. Nu er det nødvendigt på tilsvarende vis, at få fortalt vidt og bredt, at man trygt kan møde op til undersøgelser, og at det er vigtigt ikke at udsætte mistanke om kræft. Og der er brug for, at de budskaber når lige så langt ud som de gode råd om at beskytte sig mod coronavirus. Og det skal helt ud i stuerne, for en stor del af målgruppen her er ikke nødvendigvis særlig agile på sociale medier, siger han.

Ud over den brede kommunikation til befolkningen om at søge læge ønsker Kræftens Bekæmpelse også, at læger og sygehuse går ind i en mere aktiv og systematisk opsporing af de patienter, der aflyser aftaler og bliver væk fra undersøgelser. Det kan ex. handle om at gensende invitationer til screeninger eller at lægerne i almen praksis skal følge aktivt op på patienter, der kan give lægen anledning til bekymring – også selvom patienten ikke selv henvender sig.

Mere viden om videokonsultationer
Jesper Fisker peger også på behovet for at undersøge, om de telefon og video-konsultationer, som mange læger og patienter har benyttet sig af under corona-nedlukningerne, er gode nok.

-Hele verden har i 2020 fundet ud af, at rigtig meget kan klares online, og tele-medicin er et godt redskab, når man ikke kan se sin læge ansigt til ansigt. Men vi har brug for at vide, om det er godt nok til at opdage og behandle kræft og andre alvorlige sygdomme, siger han.

Sundhedsstyrelsen skriver også i rapporten, at styrelsen nu vil undersøge mønsteret for de enkelte kræftpakkeforløb med fokus på, både hvor mange patienter, der bliver henvist til og hvor mange der starter op i et kræftpakkeforløb, så tallene for 2020 kan sammenlignes med tidligere år. Og det er data som Kræftens Bekæmpelse også tidligere har efterlyst.

-Det var nødvendigt at lukke samfundet ned, da epidemien ramte landet sidste forår. Men coronavirus ser ud til at være noget, vi kommer til at leve med i et godt stykke tid fremover, og det står klart nu, at vi skal finde en langt bedre måde at balancere hensynet til at holde smitten i samfundet nede med hensynet til at kunne håndtere alvorlige og livstruende sygdomme som ex. kræft, hvor en tidlig diagnose er helt essentielt for muligheden for behandling og overlevelse. Et bedre data-grundlag, der viser, hvordan Covid-19-nedlukningen har påvirket kræftområdet mere bredt, er et vigtigt redskab, når vi skal finde netop den balance, siger Jesper Fisker.