Stadig rigelig luft til mere varme
26.4.2021 06:45:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Varmepumpernes stigende popularitet ude i de danske boliger vil ikke skabe kapacitetsproblemer hos de fagfolk, der skal sørge for at installere pumperne. Det viser beregninger fra TEKNIQ Arbejdsgiverne. Med mellemrum bliver der ellers fra flere sider ellers advaret om, at manglen på arbejdskraft kan blive en stopklods for den grønne omstilling i almindelighed og varmepumpemarkedet i særdeleshed.
”Det er ikke et billede, vi kan genkende i installationsbranchen. Vi forventer, at det årlige salg af varmepumper vil ramme ca. 30.000 stk. inden for de kommende 3-5 år. Selvom varmepumpesalget er flerdoblet de senere år, vil det stadig kun være beskedne 1,7 procent af branchens medarbejdere, der skal installere de varmepumper, vi forventer, der bliver brug for. Der er tale om relativt små forskydninger imellem arbejdsområderne, og det kan installatørerne altså sagtens klare,” siger Troels Hartung, chefkonsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs, køl og metal.
Han understreger, at den grønne omstilling som helhed ganske rigtigt vil kræve mange hænder til at løfte de konkrete opgaver.
”Installationsbranchen kommer til at stå helt centralt i den grønne omstilling, når vi skal have udskiftet olie- og gasfyrene med klimavenlige alternativer, installeret ladestandere til vores elbiler og energioptimeret vores erhvervsvirksomheder,” siger Troels Hartung og uddyber:
”Men det er ikke det samme som at sige, at vi står overfor store kapacitetsproblemer. Man skal huske på, at der er mange medarbejdere, som i dag arbejder med fx olie- eller gasfyr, der vil blive omskolet til at kunne arbejde med varmepumper, og det samme gør sig gældende på andre områder. Samtidig er erhvervsuddannelserne på installationsområdet allerede blevet justeret, så den næste generation af faglærte bliver klædt på til netop denne type opgaver.”
”Kompetencerne og arbejdskraften vil med andre ord være til stede. Branchen skal bare have ordentlige arbejdsbetingelser og forudsigelige rammevilkår, så det er muligt at være på forkant med behovene,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Hartung, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 28 73 73 39
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Cybertruslen vokser, men kun fire ud af ti virksomheder har beredskab21.10.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Cyberangreb er blevet en del af hverdagen i erhvervslivet, og især de mindre virksomheder mangler beredskabsplaner, viser ny undersøgelse.
TEKNIQ: Elektrificeringen skal ud i overhalingsbanen20.10.2026 12:01:34 CEST | Pressemeddelelse
Det bremser elektrificeringen, at elnettet ikke kan følge med, slår De Økonomiske Råd fast i ny rapport. Erhvervsorganisationen TEKNIQ efterlyser mere fart på udbygningen og bedre brug af den kapacitet, vi allerede har.
Ventetid på tilskud næsten fordoblet19.10.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere, der søger om at få varmepumpetilskud udbetalt, må nu vente markant længere tid på pengene. Det er uheldigt i en tid, hvor der er brug for at rykke på omstillingen af den grønne varme, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Elvarebiler overhaler for første gang fossile biler9.10.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er der registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. Det viser, at den grønne omstilling for alvor ruller derudad, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Regeringen viser klar retning for erhvervslivet9.10.2026 08:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovforslaget byder på skattelettelser, færre administrative byrder og en pensionsændring, som samlet set vil styrke erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

