Stadig flere pædagogiske koncepter stjæler tid fra børnene
Stik imod hensigten med den styrkede pædagogiske læreplan oplever en stor del af både pædagogerne og de pædagogfaglige ledere ifølge en ny undersøgelse, at de i dag arbejder med flere og ikke færre pædagogiske koncepter.
Derfor er der i den grad brug for, at kommunerne rydder op i de utallige pædagogiske koncepter, som stjæler tid fra pædagogerne og dermed børnene i daginstitutionerne.
Sådan lyder budskabet fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
”Daginstitutionerne har brug for et opgør med koncepter og politisk kontrol-iver, som forstyrrer det pædagogiske arbejde. Børnene får meget mere kvalitet ud af høj faglighed end af dyre amerikaniserede koncepter og tjeklister, derfor er det mest akutte problem i daginstitutionerne, at kun halvdelen af de ansatte er pædagoger. Det kan ingen pædagogiske koncepter kompensere for”, siger Elisa Rimpler.
I en ny undersøgelse besvaret af 1.108 BUPL-medlemmer gør pædagoger og pædagogfaglige ledere status på arbejdet med at realisere den styrkede pædagogiske læreplan i daginstitutionerne.
39 procent af pædagogerne, som arbejder med koncepter, og 45 procent af de pædagogfaglige ledere svarer, at de i dag arbejder med flere pædagogiske koncepter sammenlignet med tiden før den styrkede pædagogiske læreplan, som blev indført 1. juli 2018. Omvendt oplever kun 4 procent af pædagogerne og 8 procent af de pædagogfaglige ledere, at de arbejder med færre pædagogiske koncepter i dag.
Den udvikling bekymrer BUPL-formanden.
”Det, der er brug for, og som ledere og pædagoger fik stillet i udsigt, er mere tid til at bruge vores faglighed, inddrage ny viden og tilpasse den pædagogiske praksis til den enkelte børnegruppe. Det er sådan, vi gør en forskel for det enkelte barn. Ikke med meningsløse standarder. God pædagogik er aldrig one size fits all”, siger Elisa Rimpler.
Nøgleord
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Links
Information om BUPL
Sundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Katastrofe-optag kalder på omfattende reform af pædagoguddannelsen25.7.2024 18:15:23 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et voldsomt fald i antallet af optagne til pædagoguddannelsen kalder på en omfattende reform, der skal sikre kvaliteten og gøre uddannelsen attraktiv for flere unge.
BUPL: Katastrofalt fald i ansøgere kalder på en styrket pædagoguddannelse5.7.2024 15:44:03 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for pædagoguddannelsen fortsætter med at falde. Der er brug for en styrket og mere prestigefuld uddannelse for at sikre en høj faglig kvalitet i daginstitutioner og fritidsinstitutioner.
Velfærdsløft skal styrke børns trivsel og udvikling31.5.2024 12:02:21 CEST | Pressemeddelelse
Ny økonomiaftale giver kommunerne mulighed for at starte genopretningen af kvaliteten i landets daginstitutioner og SFO’er. Pengene falder på et knastørt sted. Nu skal de komme børnene til gode, fastslår BUPL-formand Elisa Rimpler.
Ny rapport blotlægger voldsom pædagogmangel25.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut kalder på politisk handling, der gør det mere attraktivt at blive og være pædagog. Der skal investeres massivt i pædagoguddannelsen og uddannelse af pædagoger via merit, siger BUPL-formand.
Lederne i BUPL har valgt deres nye formand24.4.2024 15:30:33 CEST | Pressemeddelelse
Kristine Schroll er i dag valgt som ny formand for Lederforeningen i BUPL, som organiserer 4000 pædagogfaglige ledere fra hele Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum