Stadig flere kommuner styrker undervisningen i klima
27.1.2022 07:43:23 CET | Tænketanken CONCITO | Pressemeddelelse

Da Jette Berthelsen, pædagogisk konsulent i Svendborg Kommune, tilbage i efteråret blev spurgt om, hvorfor Svendborg Kommune er med i Den Grønne Rygrad, lød svaret prompte: ”Vi er med, fordi det SKAL man!”
For Svendborg Kommune er det således en del af kommunens DNA, at børn og unge lærer om klima og bæredygtighed, så de opbygger handlekompetence og en større forståelse for, hvordan man arbejder med bæredygtighed i praksis.
Svendborg Kommunes beslutning afspejler et stærkt momentum i kommunerne for at arbejde mere strategisk og målrettet med den grønne dannelse i folkeskolen. Senest har Langeland Kommune underskrevet samarbejdsaftale med Den Grønne Rygrad, og det får antallet op på 10 samarbejdskommuner - og der er flere på vej.
Om samarbejdet mellem Den Grønne Rygrad og Langeland Kommune siger pædagogisk udviklingskonsulent, Søren Laustrup:
“Vi håber med samarbejdet, at alle mulighederne for inspirerende naturfagsundervisning med inddragelse af eksterne samarbejdspartnere på Langeland toner tydeligere frem, og at vi får lavet en større systematik for området, så det bliver nemmere at tilgå for underviserne - til glæde for alle øens børn og unge.”
Arbejdet er i gang i kommunerne
Den Grønne Rygrad udarbejder sammen med kommunerne individuelle handleplaner, der skal forankre kommunens grønne undervisningstilbud. Kommunerne er allerede i gang med at implementere konkrete tiltag, der skal styrke den grønne dannelse og kompetencerne ift. STEM og bæredygtighed i grundskolen. Det sker bl.a. med udgangspunkt i en grundig kortlægning af kommunens grønne undervisningsaktiviteter og politiske planer, opkvalificering af lærere, inddragelse af grønne elevråd, styrkelse af skole-virksomhedssamarbejder m.m.
I Skanderborg udmønter samarbejdet sig i et opkvalificeringsforløb for undervisere indenfor klima og bæredygtighed, hvor lærerne gennem forløbet tester og udvikler egne undervisningsforløb. I Vejle er Den Grønne Rygrad med til at styrke skole-virksomhedssamarbejdet, bl.a. gennem workshops, der skal klæde virksomhederne bedre på til at skabe relevante møder med eleverne. I Furesø skal der sættes fokus på begrebet ’naturdannelse’ i udviklingen af en ny sciencestrategi, og i Svendborg skal eleverne prøve kræfter med ’klimapraktik’.
Flere kommuner har desuden et ønske om, at engagementet i Den Grønne Rygrad kan være med til at skabe synergi mellem kommunens naturfagsstrategier, klimaplaner og Åben Skole-tilbud.
I alle kommuner arbejdes der med at udbrede kendskabet til de mange gode undervisningstilbud og -materialer indenfor projektets seks grønne temaer; energi, fødevarer, klima, natur, ressourcer og sundhed. Der sker gennem Den Grønne Rygrads digitale værktøj, der giver både kommuner, lærere og elever overblik over kommunens grønne aktører og undervisningstilbud.
Børn og unge viser vejen
”Skolen skal være bedre til at klæde eleverne på til at være handlingsorienterede, robuste mennesker, som kan imødegå den krise de er født ind i.” Så klart siger Sylvester Spangenberg det. Han er formand for Furesøs Fælles Elevråd, som har været med til at sætte klima på dagsordenen i Furesø Kommune. Og Furesø er ikke den eneste kommune, der mærker et pres fra børn og unge om, at få klima og bæredygtighed på skoleskemaet.
”Vi har en masse børn og unge, der er meget optaget af den grønne dagsorden, og det skal vi på en eller anden måde gribe dem i og få indarbejdet i vores undervisning på skolerne. De unge er engagerede, og vi skal understøtte deres motivation og virkelyst”, udtaler Anne Katrine Blond, der er udviklingskonsulent i Ringsted.
Og det er lige præcis dét, Den Grønne Rygrad håber at kunne bidrage med.
“For os er det altafgørende, at kommuner og lærere oplever de værktøjer og indsatser vi tilbyder gennem Den Grønne Rygrad som ekstra muskelkraft til arbejdet med at styrke en praksisnær klima- og bæredygtighedsundervisning ude på skolerne. Målet er, at Sylvester og alle andre børn og unge oplever, at den klimaundervisning de får, giver dem håb for fremtiden og kompetencer til at kunne handle på klimaudfordringen - i dag og i fremtiden”, siger Synnøve Kjærland, programchef i CONCITO Klimaambassade som sammen med skolehaveforeningen Haver til Maver, er ansvarlig for Den Grønne Rygrad.
FAKTA OM DEN GRØNNE RYGRAD:
Den Grønne Rygrad er et projektsamarbejde mellem den grønne tænketank CONCITOs Klimaambassade og skolehaveforeningen Haver til Maver, og projektet har til formål at danne ramme for arbejdet med grøn dannelse i grundskolen ved at styrke klima- og bæredygtighedsundervisningen med udgangspunkt i STEM-fagene.
Den Grønne Rygrad arbejder inden for temaerne: energi, fødevarer, klima, ressourcer, natur og sundhed.
Den Grønne Rygrad vil indtil foråret 2024 samarbejde med 15-20 kommuner om at understøtte og forankre grøn dannelse i grundskolen.
Indtil nu er der samarbejder med Furesø, Hvidovre, Jammerbugt, Langeland, Ringsted, Skanderborg, Svendborg, Vejle, Aabenraa og Aalborg og flere kommuner er på vej med samarbejdsaftaler inden for den kommende tid.
Den Grønne Rygrad er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Læs mere om Den Grønne Rygrad og udbyttet for kommuner, lærere og elever på https://concito.dk/groenne-rygrad
For yderligere information:
Synnøve Kjærland, Programchef i CONCITOs Klimaambassade, tlf. +45 2989 6754
Amalie Dynnes Ørsted, Projektleder i for Haver til Maver, tlf. +45 5194 9682
Kontakter
Ghita BorringSeniorkonsulent Kommunikation
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkSynnøve KjærlandProgramchef Klimaambassaden
Tlf:29 89 67 54sek@concito.dkBilleder

Information om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Drop differentieret moms: Alternativ løsning giver lavere klimaaftryk og mere direkte kompensation til borgerne22.9.2026 08:11:33 CEST | Nyhed
Vi skal gøre noget ved de høje fødevarepriser. Men det betyder ikke, at vi skal gøre alle fødevarer billigere. Hvis vi vil hjælpe husholdningerne og samtidig tage klimaet alvorligt, findes der mere målrettede løsninger.
Uden fornyet indsats hænger 2030-klimamål i en tynd tråd12.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
CONCITO har analyseret sandsynligheden for, at klimamålet for 2030 opfyldes, og lægger man usikkerhederne for de enkelte tiltag sammen, er der under 1 % sandsynlighed for, at Danmark indfrier klimamålet.
Elektrificering er det mest effektive redskab til at beskytte europæere mod energikriser18.5.2026 09:48:31 CEST | Pressemeddelelse
Mens priserne på fossile brændstoffer skyder i vejret grundet krigen i Iran, viser en ny CONCITO-analyse, at husholdninger på tværs af EU i gennemsnit kan spare over 2.200 euro om året på deres energiregninger ved at skifte til varmepumper og elbiler.
Lokale grønne læringstilbud for lærere i hele landet14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Grønne Rygrad har lanceret et nyt nationalt overblik, der samler grønne åben skole-tilbud fra samtlige landets kommuner på ét sted. For første gang kan lærere over hele Danmark finde praksisnære undervisningstilbud inden for klima, natur og bæredygtighed, hvor de kan tage deres elever med ud i deres lokalområde.
Tilknytning til naturen opstår ikke af sig selv9.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne tænketank CONCITO og Museum for the United Nations – UN Live lancerer et tværfagligt undervisningsmateriale, Sounds Right. Det kombinerer blandt andet naturfaglighed, kunst og sanselige oplevelser for at styrke de unges forståelse af naturen og deres engagement i den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
