Airport Doctor CPH

Stadig behov for global corona-assistance

Del

Coronarestriktionerne er snart fortid i Danmark, men det samme er langt fra tilfældet i det meste af verden omkring os. Forretningsrejsende ind og ud af landet har stadig brug for assistance til at navigere i covid-regeljunglen. Med et nyt partnerskab i hus kan Airport Doctor CPH levere netop det.

10. september 2021 ophørte den nuværende kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom i Danmark. Fra den dato bortfaldt de sidste coronarestriktioner derfor herhjemme, hvilket konkret gælder kravet om coronapas i nattelivet og ved visse større arrangementer.

Men som rejsende ud af landet betyder det langt fra, at det er slut med at tage sine forholdsregler og være opmærksom på udviklingen andre steder. Nedkategoriseringen af covid-19 i Danmark har på den måde ikke betydning for rejserestriktionerne, hvilket virkeligheden i luftfarten også vidner om.

Rejsende med fly skal derfor fortsat bære mundbind eller visir på hele rejsen – både i lufthavnene og på flyet. Dette gælder også, hvis man flyver indenrigs i Danmark. Det skyldes, at den danske luftfartsbranche følger de europæiske retningslinjer for luftfart, fastlagt af IATA, som er til for, at man som passager kan følge et samlet sæt regler på hele sin rejse.

Dertil kommer, ikke mindst, det faktum, at der i en lang række lande, både i Europa og i særdeleshed længere væk, stadigvæk er skrappe indrejserestriktioner for danske rejsende, eksempelvis med krav om test og isolation – selv for færdigvaccinerede borgere.

Med andre ord er det stadig lidt af en regeljungle at navigere i for de danske rejsende, der skal ud af landet, hvad enten destinationen byder på ferie eller forretning. Og helt sikkert er det, at ordentlig dokumentation af for eksempel testresultater er yderst vigtigt.

Netop det kan Airport Doctor CPH levere. Airport Doctor har nemlig indgået et partnerskab, der skal gøre det lettere for medlemmerne af Danish Export Association at sende sine medarbejdere sikkert ud og få dem lige så sikkert hjem igen.

»Verdenshandlen er for alvor ved at genstarte, og en lang række danske virksomheder, der lever af eksport, er ved at skrue op for rejseaktiviteterne igen, så der er et stort og voksende behov for at hjælpe dem med at få deres folk sikkert afsted med papirerne i orden. Med aftalen med Danish Export Association er vi rigtig godt rustet til det,« siger indehaver af Airport Doctor CPH, dr. Behroz Firoozfard.

For Airport Doctor CPH er tryghed, tillid og tilgængelighed centrale værdier, som de mange hundrede ansatte i Danish Export Associations medlemsvirksomheder vil kunne mærke, når de eksempelvis booker tid til en lynhurtig coronatest, så de efter kun 25 minutter har et dokumenteret resultat, som de kan tage med ud i verden.

»Vi vil selvfølgelig gerne gøre vores for, at dansk eksport kommer op i omdrejninger igen. Hvis vi kan hjælpe de danske erhvervsfolk med at kunne pleje deres internationale relationer personligt, og ikke kun online, er det meget glædeligt,« siger dr. Behroz Firoozfard.

Nøgleord

Links

Information om Airport Doctor CPH

Airport Doctor CPH
Airport Doctor CPH
Terminalgade 6, 1.sal, lokale 66
2770 Kastrup

+45 30 412 412http://www.airportdoctor.dk

 

Airport Doctor Teamet består af tværfaglige personalegrupper og specialister der samarbejder for at højne patientsikkerheden.

Vores grundfilosofi er baseret på tryghed, tillid og tilgængelighed.

Følg pressemeddelelser fra Airport Doctor CPH

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Airport Doctor CPH

Kina vælger Airport Doctor CPH4.2.2021 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Airport Doctor CPH er blevet udvalgt til at udføre COVID-19 test for rejsende til Kina! “Som en af verdens første speciallægeklinikker, beliggende i Kastrup Lufthavn, testede vi passagerer for COVID-19. En samlet indsats for at holde gang i Copenhagen Airports A/S Kastrup afdeling, erhvervslivet og diplomatiet. Denne indsats har nu båret frugt og vi takker for anerkendelsen.” “Begrundelsen for udvælgelse var blandt andet, vores langvarige erfaring indenfor passagertestning, fokus på patientsikkerhed,høje kvalitet, stærke samarbejdspartnere, sikkerhedsgodkendte COVID-19 certifikater og den store indsats for den rejsendes og modtagerlandets sikkerhed.” “Vi glæder os til fortsat at kunne servicere Copenhagen Airports A/S Kastrup, SAS - Scandinavian Airlines og Air China på et fortsat højt niveau. Husk at i kan altid læse de nyeste gældende rejseregler inde på Udenrigsministeriet og Denmark in China.” “Specielt tak til Roche Diagnostics Danmark, Bosch Healthcare Solutions GmbH, PerkinElmer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum