Spydspidsprojekt skal vise vejen ud af rekrutteringskrisen
Danmark står over for alvorlige rekrutteringsudfordringer på pædagogområdet.
Allerede nu er manglen på pædagoger flere steder så udtalt, at stillinger ikke kan besættes. Og krisen bliver kun værre i de kommende år. Frem mod 2030 vil der mangle ca. 14.000 flere pædagoger bare for at følge med det stigende børnetal og minimumsnormeringer.
Derfor har BUPL sammen med landets to største kommuner, København og Aarhus, samt professionshøjskolerne Københavns Professionshøjskole og VIA University College, aftalt at gå forrest i et spydspidsprojekt, der kan være med til at vise vejen til øget rekruttering og bedre fastholdelse af pædagoger.
I København og Aarhus er manglen på pædagoger allerede nu akut. Gribes der ikke ind, vil pædagogmanglen gå fra en regional til en national krise. Det vil være gift for realiseringen af den store politiske og folkelige ambition om styrket faglighed og dermed kvalitet i det pædagogiske arbejde.
Spydspidsprojektet skal både afdække udfordringer, muligheder og viden på området samt afprøve tiltag, der kan vende udviklingen og tjene som inspiration for andre kommuner og uddannelsesinstitutioner. Partnerskabet går bredt til værks og udelukker ingen muligheder på forhånd.
I partnerskabet kan der fx afprøves ordninger med at understøtte flere til at uddanne sig til meritpædagog, ordninger med at få pædagoger på deltid op i tid, bedre udviklingsmuligheder i professionen, samarbejde med gymnasier om at vække de unges interesse på feltet og seniorordninger.
Ligeledes håber parterne, at tiltagene kan blive en del af fundamentet for en national rekrutteringsplan med regeringen for bordenden.
Elisa Rimpler, formand for BUPL, siger:
”Jeg er glad for, at vi nu kan samle så markante kræfter om at finde løsninger på et potentielt katastrofalt samfundsproblem. Hvis vi ikke lykkes med at rekruttere og fastholde flere pædagoger, vil kvaliteten i vores daginstitutioner falde markant de kommende år. Det bliver børnene, der kommer til at betale prisen. Derfor skal vi i gang med arbejdet nu,” siger Elisa Rimpler.
Jesper Christensen, børne- og ungdomsborgmester i København, siger:
”Manglen på pædagoger er allerede kritisk i alle hovedstadskommuner. Det er vigtigt, at alle gode kræfter står sammen om at løse udfordringen. Vi skal lykkes med at gøre pædagogfaget og uddannelsen mere attraktiv for flere. Både for børnenes og for samfundets skyld. Samarbejdet i Spydspidsinitiativet er et nyt og vigtigt skridt på vejen mod flere pædagoger i hele landet,” siger Jesper Christensen.
Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge i Aarhus, siger:
”Der er brug for vi handler på nationalt plan, for vi ser ind i en meget alvorlig rekrutteringskrise, hvor de yngste børn bliver de store tabere. Vi har høje ambitioner for kvaliteten i vores dagtilbud, og skal vi give alle børn den bedste start på livet, kræver det fagligt dygtige og engagerede pædagoger, der både har blik for fællesskabet og det enkelte barn. Udfordringen kræver fælles handling nu,” siger Thomas Medom.
Rektor Stefan Hermann, Københavns Professionshøjskole, siger:
"Det er så vigtigt, at vi får endnu flere unge til at søge ind på pædagoguddannelsen. De skal kunne se spændende muligheder og karriereveje inden for det pædagogiske felt, så det er ikke nok med endnu en reform af pædagoguddannelsen. Der skal ses bredt på hele faget udviklingsmuligheder samt skabe bedre veje ind til pædagogfaget", siger Stefan Hermann.
Rektor Harald Mikkelsen, Via University College, siger:
”VIA University College deltager i det nye spydspidsprojekt, fordi vi ser det stærke partnerskab som afgørende for at løse de store udfordringer, der er i forhold til at rekruttere tilstrækkeligt mange pædagogstuderende og pædagoger både nu og i fremtiden. Det er nødvendigt at handle nu og her, og en fælles indsats er afgørende for den fortsatte udvikling af velfærd i hele Danmark og for alle danskere. Vi håber også meget, at regeringen kommer på banen i forhold til at få udviklet en national rekrutteringsplan, så vi i Danmark får sikret pædagoger nok til at tage vare om børn, unge og udsatte,” siger Harald Mikkelsen.
Fakta:
• Frem mod 2030 vil der mangle ca. 14.000 pædagoger.
• Problemet er lige nu størst i hovedstadsområdet og Aarhus, men hele landet vil blive ramt.
• Andelen af pædagoger i landets daginstitutioner er faldende og ligger nu på gennemsnitligt 57 procent. Med store lokale variationer.
Kontakter
Pressevagt for Elisa Rimpler: 22 77 40 90
Pressevagt for Jesper Christensen: 29 45 40 73
Pressevagt for Thomas Medom: 29 20 99 93
Pressevagt for Stefan Hermann: 23 44 53 83
Pressevagt for Harald Mikkelsen: 87 55 14 61
BUPL København: 25 58 93 90
BUPL Aarhus: 41 39 37 48
Information om BUPL

Sundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
15 kommuner bryder loven om minimumsnormeringer30.9.2025 08:40:19 CEST | Pressemeddelelse
Loven om minimumsnormeringer bliver brudt i en stribe kommuner. Og selv de steder, hvor man lever op til loven, er der langt til reelt gode normeringer og høj kvalitet for alle børn, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
Pædagoger: Børnenes fysiske rammer er slidte, og vi mangler vikarer og nyt legetøj29.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er der råd til en vikar, når den faste pædagog er syg eller nyt legetøj, når det gamle ikke kan mere? Og er der råd til at gøre noget ved de nedslidte legepladser og lokaler i daginstitutionerne? Rigtig mange stedet er svaret nej.
Hvor ofte er normeringen på dit barns stue god nok? Det afhænger i høj grad af, hvilken kommune du bor i15.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store kommunale forskelle på, hvor ofte pædagogerne oplever at have en normering på 1 medarbejder til 3 vuggestuebørn eller 1 medarbejder til 6 børnehavebørn. Det viser BUPL’s nye vilkårsundersøgelse.
BUPL: Udsatte børns fritid er glemt på finansloven29.8.2025 11:13:53 CEST | Pressemeddelelse
Der er akut behov for at redde den vigtige pulje til sociale normeringer, som i tre år har sikret bedre fritidstilbud til børn i udsatte positioner. Ellers skyller man en succes ud med badevandet, mener Elisa Rimpler, formand for BUPL.
BUPL: Der er stadig brug for bedre normeringer hos børnene25.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flertallet af pædagoger oplever sjældent eller aldrig en normering i hverdagen på mindst 1 medarbejder til 3 vuggestuebørn eller 1 medarbejder til 6 børnehavebørn. Pædagogerne står alene med store børnegrupper og savner tid til børnene. Det viser BUPL’s årlige vilkårsundersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum