Spotify-studie: Musik til fokus og søvn har store ligheder

Hvilken type musik lytter du til, når du prøver at fokusere på dine studier? Hvilken type musik sætter du på, når du skal falde i søvn om aftenen? Og har du nogensinde tænkt over, hvorfor du vælger bestemte typer musik? Det viser sig, at musik, der bruges i begge situationer, faktisk er ret ens.

Det konkluderer et nyt studie fra Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, der har analyseret data fra streamingtjenesten Spotify. Forskerne har både kvalitativt og kvantitativt gennemgået omfattende mængder data for at sammenligne musikken ud fra en række parametre – for eksempel komposition, genre og lyd.

"Vores studie viser, at musik, der bruges til at fokusere på studier, og musik, der bruges til at falde i søvn, har overraskende mange ligheder. Det understreger musikkens evne til at skabe en behagelig atmosfære, der kan hjælpe mennesker med at koncentrere sig og slappe af før sengetid," siger ph.d.-studerende Rebecca Jane Scarratt, der er en af forskerne bag studiet.

Beroligende virkning på hjernen

Forskerne har undersøgt adskillige playlister på Spotify, der tilsyneladende er oprettet for at hjælpe lytterne med henholdsvis at fokusere i forbindelse med studier og falde i søvn. Studiet viser, at begge typer musik typisk har et langsomt tempo og repetitive mønstre. Samtidig var pop, lo-fi, klassisk og ambient musik blandt de mest udbredte musikgenrer i begge datasæt.

Fællestrækkene kan ifølge studiet tilskrives musikkens beroligende effekt på hjernen. Det langsomme tempo og repetitive mønster i musikken hjælper med at sænke hjerterytmen, reducere stress og skaber en atmosfære, der er befordrende for både afslapning og koncentration.

Forskerne brugte også statistiske metoder til at sammenligne lydkendetegn mellem de forskellige datasæt for at afklare, om der var væsentlige forskelle. De fandt, at der var væsentlige forskelle mellem "søvn"-datasættet og datasættet med musik, der var defineret som "almindelig" i forhold til "volumen", "energi" og "valens". Sidstnævnte henviser til den følelsesmæssige tone eller stemning i et stykke musik. Det samme var tilfældet mellem "studie"-datasættet og det "almindelige" datasæt, mens der ikke var væsentlig forskel på "studie"-datasætter og "søvn"-datasættet. 

Musikken påvirker kognitive processer

Ifølge Rebecca Jane Scarratt er studiet en del af en ny forskningstrend, der fokuserer på, hvordan musik anvendes til forskellige aktiviteter.

Det kan føre til en bedre forståelse af, hvordan musik påvirker vores kognitive og følelsesmæssige tilstande.

”Selvom der er behov for mere forskning for at forstå forholdet mellem musik og kognitive processer fuldt ud, kan vores undersøgelse være et skridt på vejen til at udforske virkningen af musik på vores kognitive og følelsesmæssige tilstande og hvordan musikken kan hjælpe os i hverdagen,” siger Rebecca Jane Scarratt.

---

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Analyse af empirisk data

Ekstern finansiering: Center for Music in the Brain er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond (DNRF117). 

Interessekonflikt: Forfatterne erklærer ingen interessekonflikter.

Link til publikation: https://doi.org/10.1038/s41598-023-31692-8

Kontakt: 

Ph.d.-studerende Rebecca Jane Scarratt
Aarhus Universitet, Center for Music in the Brain
rebecca@clin.au.dk
91104258

Professor og centerleder Peter Vuust
Aarhus Universitet, Center for Music in the Brain
pv@musikkons.dk
78461617