Spotify-studie: Musik til fokus og søvn har store ligheder
20.4.2023 09:42:23 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Hvilken type musik lytter du til, når du prøver at fokusere på dine studier? Hvilken type musik sætter du på, når du skal falde i søvn om aftenen? Og har du nogensinde tænkt over, hvorfor du vælger bestemte typer musik? Det viser sig, at musik, der bruges i begge situationer, faktisk er ret ens.
Det konkluderer et nyt studie fra Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, der har analyseret data fra streamingtjenesten Spotify. Forskerne har både kvalitativt og kvantitativt gennemgået omfattende mængder data for at sammenligne musikken ud fra en række parametre – for eksempel komposition, genre og lyd.
"Vores studie viser, at musik, der bruges til at fokusere på studier, og musik, der bruges til at falde i søvn, har overraskende mange ligheder. Det understreger musikkens evne til at skabe en behagelig atmosfære, der kan hjælpe mennesker med at koncentrere sig og slappe af før sengetid," siger ph.d.-studerende Rebecca Jane Scarratt, der er en af forskerne bag studiet.
Beroligende virkning på hjernen
Forskerne har undersøgt adskillige playlister på Spotify, der tilsyneladende er oprettet for at hjælpe lytterne med henholdsvis at fokusere i forbindelse med studier og falde i søvn. Studiet viser, at begge typer musik typisk har et langsomt tempo og repetitive mønstre. Samtidig var pop, lo-fi, klassisk og ambient musik blandt de mest udbredte musikgenrer i begge datasæt.
Fællestrækkene kan ifølge studiet tilskrives musikkens beroligende effekt på hjernen. Det langsomme tempo og repetitive mønster i musikken hjælper med at sænke hjerterytmen, reducere stress og skaber en atmosfære, der er befordrende for både afslapning og koncentration.
Forskerne brugte også statistiske metoder til at sammenligne lydkendetegn mellem de forskellige datasæt for at afklare, om der var væsentlige forskelle. De fandt, at der var væsentlige forskelle mellem "søvn"-datasættet og datasættet med musik, der var defineret som "almindelig" i forhold til "volumen", "energi" og "valens". Sidstnævnte henviser til den følelsesmæssige tone eller stemning i et stykke musik. Det samme var tilfældet mellem "studie"-datasættet og det "almindelige" datasæt, mens der ikke var væsentlig forskel på "studie"-datasætter og "søvn"-datasættet.
Musikken påvirker kognitive processer
Ifølge Rebecca Jane Scarratt er studiet en del af en ny forskningstrend, der fokuserer på, hvordan musik anvendes til forskellige aktiviteter.
Det kan føre til en bedre forståelse af, hvordan musik påvirker vores kognitive og følelsesmæssige tilstande.
”Selvom der er behov for mere forskning for at forstå forholdet mellem musik og kognitive processer fuldt ud, kan vores undersøgelse være et skridt på vejen til at udforske virkningen af musik på vores kognitive og følelsesmæssige tilstande og hvordan musikken kan hjælpe os i hverdagen,” siger Rebecca Jane Scarratt.
Bag om forskningsresultatet
Studietype: Analyse af empirisk data
Ekstern finansiering: Center for Music in the Brain er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond (DNRF117).
Interessekonflikt: Forfatterne erklærer ingen interessekonflikter.
Link til publikation: https://doi.org/10.1038/s41598-023-31692-8
Kontakt:
Ph.d.-studerende Rebecca Jane Scarratt
Aarhus Universitet, Center for Music in the Brain
rebecca@clin.au.dk
91104258
Professor og centerleder Peter Vuust
Aarhus Universitet, Center for Music in the Brain
pv@musikkons.dk
78461617
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Nyt studie viser, at 14 psykiatriske lidelser deler genetiske rødder9.2.2026 11:55:48 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har lavet den hidtil mest omfattende kortlægning af, hvordan genetiske faktorer – både dem, der er fælles, og dem, der er unikke – spiller ind i en lang række psykiske lidelser.
Aarhus Universitet indgår stort forskningssamarbejde med universiteter i Rwanda5.2.2026 11:59:49 CET | Pressemeddelelse
Det sundhedsvidenskabelige fakultet Health på Aarhus Universitet har netop indgået et flerårigt partnerskab med tre universiteter i Rwanda. Samarbejdet skal styrke universitetets forskning, uddannelse og innovation inden for global sundhed.
Ny adjungeret professor styrker behandlingen af ældre patienter29.1.2026 10:03:56 CET | Pressemeddelelse
Den tyske speciallæge i geriatri, Michael Denkinger, er udnævnt adjungeret professor på Institut for Klinisk Medicin. Her skal han styrke forskningen i, hvordan vi forebygger komplikationer og bevarer mobiliteten hos ældre patienter.
Ny klinisk professor vil forbedre udredning og behandling af hoftelidelser22.1.2026 13:42:42 CET | Pressemeddelelse
Jeppe Lange er viceinstitutleder, overlæge og nu også klinisk professor i ortopædkirurgi på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Han forsker i udredning og behandling af sygdomme i og omkring hofteleddet med særligt fokus på seneskader og infektioner i hofteproteser.
To Health-forskere modtager millionbevillinger til ny forskning22.1.2026 13:40:20 CET | Pressemeddelelse
Lundbeckfonden har netop uddelt bevillinger fra sit Experiment Grant-program, som støtter nyskabende forskning inden for neurovidenskab og beslægtede områder. To Health-forskere har fået støtte fra puljen, og deres bevillinger skal styrke grundforskning i hjernens kemi og Parkinsons sygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
