Spirii udfordrer markedet for opladning til elbiler

Danmarks tårnhøje grønne ambitioner, et elbilmarked i rivende udvikling og en stigende efterspørgsel på ladeinfrastruktur til elbiler, kræver nytænkning og innovative løsninger.
Det mener en gruppe af de mest erfarne specialister inden for eMobility, som derfor har valgt at satse stort på at imødekomme markedets uopfyldte behov for effektiv og intelligent opladning til elbiler.
Det har ført til etablering af selskabet Spirii, der sætter fra land med et solidt investor-grundlag i ryggen – herunder en kapitalindsprøjtning på et større millionbeløb fra den internationale koncern GNRGY, der bl.a. producerer ladeudstyr til elbiler.
”Hvis vi skal understøtte den enorme vækst i elbilmarkedet de kommende år, er der behov for at tænke innovativ og fremtidssikret opladning. Vi skal væk fra primært at fokusere på offentlig ladeinfrastruktur til også at understøtte smart opladning derhjemme og i det semi-offentlige - på arbejdspladsen, p-huse, boligforeninger og ved indkøbssteder - de steder hvor elbiler holder stille længst tid. Og det skal ske på en måde, så belastningen af elnettet minimeres mest muligt og brugeroplevelsen er enkelt og smart. Den udfordring løser Spirii – blandt andet ved hjælp af den innovative software, som vores specialister har udviklet,” siger Spiriis adm. direktør Tore Harritshøj, der som tidligere adm. direktør i energiselskabet E.ON kommer med mange års erfaring fra eMobility-markedet.
Sammen med selskabets stifter og driftsdirektør, Torben Fog, som kommer med over 10 års erfaring med udvikling af ladeløsninger til elbiler, ser Tore Harritshøj et stort uopdyrket potentiale i markedet, især når det gælder intelligent software og digitale løsninger til opladning.
"Vores unikke position er vores software. Vi kan levere intelligente løsninger, som vi tror på bliver en helt almindelig del af fremtiden. Vores målsætning er, at vi inden for de næste to til tre år bliver en af de vigtigste spillere på det nordiske marked for intelligent opladning af elbiler," anfører han.
Tore Harritshøj er tiltrådt som administrerende direktør i Spirii oktober 2019, og tilslutter sig dermed en udbrydergruppe bestående af eMobility-specialister fra E.ON, der desuden kommer med erfaring fra både Clever, Tesla, Better Place og GreenMobility. Gruppen har målrettet fokus på at udvikle software og smarte opladningsløsninger og opfylde et omfattende behov hos bl.a. virksomheder, kommuner, boligforeninger og p-huse, der nemt og effektivt skal kunne oplade kunders, beboeres, gæsters og egne elbiler. Spirii vil udvikle og tilbyde løsninger til disse segmenter med fokus på digitale platforme, enkelthed og effektivitet – både når det gælder brugerinterface, pris og intelligent opladning.
”I år slår elbilsalget i Danmark rekord, og markedet er åbenlyst klar til en ny spiller, der sætter kunden - både den private elbilist og den store virksomhed - og smarte, digitale løsninger i centrum. Udviklingen på markedet går nu så hurtigt, at der er behov for et koncept for ladeløsninger, der sikrer, at man meget hurtigt kan adaptere nye teknologier, kundeadfærd og -behov. Med Spirii bygger vi en forretningsmodel og en platform, der sikrer dette – og vi har markedets bedste kompetencer samlet,” siger Tore Harritshøj.
Spirii Connect
- Med Spiriis software og ladeplatform, Spirii Connect, kan kunden nemt overskue og tilgå opladning i ladenetværket med moderne betalingsløsninger.
- Platformen giver mulighed for kommunikation med ladestandere, løbende monitorering og online fejlretning, ligesom ny software hele tiden kan pushes ud til ladestanderne for at opgradere funktionaliteter.
- Platformen giver virksomheder, kommuner og boligforeninger mulighed for at tilbyde adgang til opladning til medarbejdere, beboere og kunder/gæster og differentiere mellem brugere, pris og afregning.
- Når ladestanderne er tilknyttet Spirii Connect bliver der automatisk sørget for, at de tilkoblede elbiler får maksimal udnyttelse af strømkapaciteten hele tiden – gennem Spiriis Load Management software.
- Med Spiriis intelligente software og ladeløsninger kan man minimere den samlede samfundsomkostning i forbindelse med elektrificering af transporten.
Yderlige oplysninger:
Direktør Tore Harritshøj, Spirii, tlf.: 31 33 37 47, e-mail: tore.harritshoj@spirii.dk
Kommunikationschef Karen Marie Jensen, Spirii, tlf.: 53 74 62 72, e-mail: karenmarie.jensen@spirii.dk
Nøgleord
Billeder
Information om Spirii
Spirii tilbyder en eMobility platform, der gør opladning af elbiler mere smart og enkel. Spirii har i mange år arbejdet indgående med elbiler og opladningsteknologi og udvikler fremtidens ladeløsninger, der gør det lettere for alle at skifte til elbil eller selv tilbyde ladeløsninger til egne brugere. Spiriis intelligente, cloud-baserede platform er drevet af markedsledende teknologi designet til at reducere omkostninger ved etablering af ladeinfrastruktur og gøre brugeroplevelsen smartere og enklere og vi arbejder ud fra princippet om, at ladenetværket skal være åbent, transparent og tilgængeligt for alle elbilister - derhjemme, på arbejdspladsen, i byer og på farten.
Følg pressemeddelelser fra Spirii
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spirii
Yespark Group and Spirii partner to scale EV charging across Europe16.9.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Following its recent major expansion with the acquisition of Zenpark, and in the framework of its EV charging point development strategy, Yespark Group has migrated its entire charging network to the advanced charging platform of Spirii, an Edenred company. This strategic collaboration positions Yespark Group to scale rapidly while future-proofing its electric vehicle (EV) charging infrastructure. The partnership will initially cover France, Belgium, and Italy.
Spirii og Lumina vil forbedre ladeoplevelser ved hjælp af AI-teknologi3.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Spirii opgraderer sin ladeplatform med ‘Charger Health’ - en ny AI-baseret teknologi udviklet af den danske start-up Lumina i tæt samabejde med Spirii. Teknologien gør det muligt at reagere på potentielle fejl på ladestandere, før de opstår. Resultatet er markant forbedret driftssikkerhed, lavere omkostninger og bedre ladeoplevelser.
Spirii brings AI to charger monitoring for increased reliability3.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Spirii has partnered with the Danish start-up Lumina to develop and integrate Charger Health, an AI-powered intelligent maintenance platform. Trained on 3 billion data logs from Spirii’s charge point management platform, Charger Health uses machine learning to handle charger issues before they affect operations and users. Through this collaboration, Spirii will enhance the charging experience, increase charger utilisation, and reduce operational costs.
Spirii e ZE Ports presentano il servizio di elettrificazione “tutto incluso” per mezzi pesanti, incluso il noleggio di veicolo e infrastruttura di ricarica2.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ZE Ports copre il costo di investimento per i veicoli scelti dal cliente e per l’infrastruttura di ricarica. Inoltre, fornisce l’energia da fonti rinnovabili – il tutto a una tariffa mensile fissa. Spirii si occupa della fornitura e installazione dei caricabatterie, della manutenzione e della gestione del sistema di ricarica. Questa soluzione integrata elimina i costi iniziali e semplifica il passaggio alla mobilità elettrica delle flotte di mezzi pesanti.
Spirii og ZE Ports lancerer komplet løsning til elektrificering af den tunge transport1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ZE Ports dækker udgifterne til elektriske køretøjer, ladeinfrastruktur og grøn strøm, mens Spirii leverer ladeplatform og står for installation og vedligehold af ladenetværket. Flådeejere betaler et fast månedligt beløb for hele pakken og kan på den måde reducere start- og driftsomkostningerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum