Laserchip virksomheden Octlight er én ud af 850 virksomheder, der de seneste ti år er blevet skabt fra DTU, samtidig med at universitetet har opbygget et omfattende økosystem for iværksætteri. Det har taget otte år for Octlight at udvikle laserchippen. Teknologien svarer til den chip, som udfører ansigtsgenkendelse i mobiltelefoner. Alt er så småt, at det er usynligt for det blotte øje, men integreret i de rigtige elektroniske kredsløb, kan en laserdiode løfte opmåling af øjenbaggrunden og diagnostik af synsfunktion og øjensygdomme til et helt nyt niveau.
”Jeg havde helt fra starten et ønske om at det skulle gå stærkt, men det tager ofte op til 10 år at udvikle teknologi inden for deeptech. Andre iværksættere fra DTU kan komme hurtigere i gang, fordi de f.eks. har en måleopstilling, der kan præsenteres som et produkt over for kunder. Det kan være en lang og opslidende proces at udvikle teknologi, men til gengæld kan den få betydning for mennesker over hele verden, og det er fantastisk motiverende,” siger stifter og administrerende direktør i Octlight Thor Ansbæk.
Idéen til laserchippen, hvor laseren er integreret i en VCSEL-laserchip (Vertical-Cavity Surface-Emitting Laser), blev i sin tid udviklet og patenteret som led i et forskningssamarbejde mellem de to DTU-forskere Peter E. Andersen, forsker i biomedical optics, og Kresten Yvind, teknisk chef i Octlight og professor i laserudvikling på DTU. Begge forskere havde i flere år forsket i udviklingen af lasere til øjendiagnostik og halvlederteknologi.
Octlight har indgået en licensaftale med DTU, så de har rettighederne til at bruge det patent, og til at producere mikrochip i DTU’s renrum, Nanolab, mod at DTU får en andel af omsætningen i form af royalties. Virksomheden har de første færdige enheder i test hos MedTech virksomheder, som udvikler produkter til øjenlæger, der er det primære marked for teknologien. Forude venter markedsføring til kunder inden for kvalitetskontrol af glas og laserprocessering.
Iværksætterdrømmen
Thor Ansbæk var allerede før studietiden på DTU motiveret for at udvikle teknologi, der kunne anvendes til noget konkret.
”Jeg var meget tiltrukket af DTU’s slogan ’Det bli’r til noget’ – noget der kan gøre en forskel ude i verden. Og da jeg først begyndte at specialisere mig i at lave mikrosystemer på chip i DTU’s renrum, så stod det helt klart, at jeg gerne ville starte en hightech virksomhed,” siger Thor Ansbæk.
Han søgte ind på DTU i 2003 og gennemførte en specialeretning i halvlederteknologi på DTU Electro og i DTU Nanolab, hvor han lavede mikrosystemer. Her mødte han i renrummet professor på DTU Kresten Yvind, som foreslog ham at lave en ph.d. om en laserlyskilde, der kunne anvendes til øjendiagnostik.
Thor Ansbæks plan var at udvikle laserteknologien under ph.d.-studiet. I samme periode deltog han i forskellige startupkurser, og i 2006 var han med på en af de første danske iværksætter bootcamps på Aalborg Universitet, hvor hans team vandt førstepræmien, som var en tur til Silicon Valley i USA.
”Jeg havde allerede under ph.d.’en en forretningsplan og gik sammen med en af mine medstuderende, om projektet. Det skabte god fremdrift og betød, at vi stod med første prototype, da jeg var færdig med min ph.d., og at vi dermed kunne indsende et patent,” husker Thor Ansbæk.
Proof of concept funding
Prototypen som et proof of concept åbnede muligheden for at søge DTU om funding til at videreudvikle teknologien allerede i 2012. Herefter startede Thor Ansbæk i sit første job som udviklingsingeniør i NKT Flexibles, og da der var gået et halvt år, blev han en dag ringet op af den dengang innovationsansvarlige på DTU Fotonik Jes Broeng, som kunne melde tilbage, at fundingansøgning var blevet godkendt. Herefter gik det stærkt.
Thor Ansbæk fik en bevilling på 750.000 kr. til videreudvikling af projektet, løn, materialer og nødvendige rejser for at opsøge de faglige miljøer, hvor teknologien var relevant. Han tog afsted til internationale konferencer som Photonics West og Non destructive testing for OCT for at finde interesserede kunder og virksomheder at samarbejde med.
”Fra at være et nørdet laser teknologiprojekt skulle jeg ud og møde nogle og fortælle om, hvorfor det var sådan en fantastisk ide. Og det gik forrygende. Jeg blev introduceret til en kollega, som 15 år tidligere havde skrevet ph.d. inden for deep tech, og han endte med at blive konsulent for Octlight. En anden kontakt til en virksomhed førte til, at vi fik sat nogle feasibility tests op, som gjorde det muligt at undersøge en konkret anvendelse af teknologien,” siger Thor Ansbæk.
Advisory board
På DTU fik Thor Ansbæk glæde af de første tiltag til at understøtte innovation. Tidligere innovationsansvarlig på DTU Fotonik Jes Broeng fik sat et advisory board op for projektet, som gav input og sparring til hvordan projektet kunne komme videre.
”Vi har været superheldige med, at vi er født ud af DTU. Det har gjort, at rigtig mange døre har været åbne for os. Vi har haft adgang til laboratorier, samarbejde med studerende, rådgivning fra en innovationsansvarlig Jes Broeng, der selv har erfaring med en startup. Og så ramte vi lige bølgen med DTU’s første innovationsinitiativ Createk, der var forløberen for det nuværende DTU Skylab,” siger Thor Ansbæk.
Projektet fik et kontor på DTU, og fik adgang til renrummet, hvor nogle elektronikstuderende i et fagprojekt var med til at udvikle en del af den elektronik, som i dag er produktet. Først i 2014 stiftede Thor Ansbæk, Brian Øland og Kresten Yvind virksomheden Octlight i forbindelse med Danish Tech Challenge. Det var dog først, da projektet fik en finansieringsaftale med Syddansk Innovation, at det i 2015 kunne rykke over i et kontor i DTU Sciencepark og gå i gang med udvikling og produktion af de første enheder.
Nærheden til DTU er afgørende
Thor Ansbæk understreger, at det er helt afgørende for Octlight, at de kan blive på DTU. Virksomhedens eksistensberettigelse er, at de kan producere VCSEL-chippen, og det kan kun lade sig gøre, fordi de har adgang til renrummet og til den knowhow, som findes på DTU. Renrummet DTU Nanolab er unikt i Europa i og med det er et ISO9001 certificeret renrum, som spænder fra forskning til små-skala produktion, hvilket har været grobund for flere DTU startups.
”Produktionen af vores laserchip er baseret på produktion, der består af 160 procestrin. De skal alle gå godt, for at man har et produkt i sidste ende. Det er en kæmpe opgave, at få det til at fungere. Alt fra at man putter materialerne ned i et bad med en syre, til at man putter det i en maskine, som putter noget polymer på, til en anden maskine, hvor man putter nogle metaller på. Og de her trin, de kører efter hinanden og et af dem er en maskine, som kan lave en mønstring i nano størrelse af overfladen,” forklarer Thor Ansbæk.
Produktionen kræver en indsats af hele Octlights team, og det har været nødvendigt at have en færdig chip for at kunne komme ud til kunder og vise, at det er en interessant teknologi. Den øvelse er lykkedes, og Octlights laserchip er i dag under test hos virksomheder i Europa, Kina og USA, der producerer OCT-udstyr til at scanne nethinden og synsnerven i øjet.
Næste skridt i udviklingen bliver at tiltrække tilstrækkelig finansiering til at opskalere produktionen og kunne levere laserchip i store mængder, forklarer Thor Ansbæk.
”En kunde vil købe mellem 100 -1.000 stk. til deres produkt om året. Og lige nu har vi én ansat, som går og laver de her halvlederchip. Men det er en fuldstændig heroisk indsats, at det overhovedet kan lade sig gøre, at en kvinde går og producerer alle enhederne. Det skal skaleres op. Alle procestrinnene skal optimeres og gøres klar til at alting kører og giver det forventede resultat, hver gang,” siger Thor Ansbæk.
Octlight forventer at blive i DTU Sciencepark, så længe virksomheden udvikler og producerer. Nærheden til DTU sikrer at virksomheden har kort afstand til afgørende infrastruktur, samarbejdspartnere på universitetet og nye talenter. Læs mere om Octlight.
Baggrund
Iværksætteri på DTU
En rapport fra analysefirmaet Iris Group fra 2022 viser, at antallet af iværksættervirksomheder, der udgår fra DTU, er steget fra omkring 30 nye virksomheder om året i 2008 til 98 nystiftede DTU-virksomheder i 2019. Det største antal virksomheder skabes af studerende, der står for ca. 40 procent af alle nye virksomheder. Der er dog også mange forskere, der bidrager til iværksætteri på DTU. Således er 35 procent af virksomhederne enten startet af forskere eller af andre iværksættere, der starter virksomhed med afsæt i opfindelser gjort af DTU’s forskere.
Væksten i antallet iværksættervirksomheder fra DTU afspejler at universitetet gennem hele perioden fra 2008 til 2019 har skabt et omfattende økosystem for innovation. I dag kan forskere, studerende og iværksættere få rådgivning om patentering, businesscoaching og adgang til avanceret forskningsinfrastruktur, eller de kan søge om funding og kontorlokaler.
Læs rapporten ”Når forskning og uddannelse bliver til nye virksomheder.”
DTU har et af de mest veludbyggede og sammenhængende økosystemer for innovation og entreprenørskab blandt tekniske universiteter i Europa.
Læs mere om DTU's innovationsøkosystem.
