Produktionsvirksomheder kan teste genfremstilling af egne produkter på DTU
2.11.2026 06:30:00 CET | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
De nye faciliteter i DTU's center for genfremstilling står klar til at hjælpe virksomheder med at omsætte cirkulære ambitioner til konkrete forretningsmuligheder.

Danmarks Tekniske Universitets nyeste testfaciliteter står klar til at tage imod produktionsvirksomheder, der ønsker at udvikle, afprøve og implementere genfremstilling i praksis. Fredag d. 30. oktober blev faciliteterne formelt indviet. Faciliteterne er en central del af Det nationale center for genfremstilling, reManuFactory’s, tilbud til danske produktionsvirksomheder.
Ved hjælp af genfremstilling kan levetiden på produkter og komponenter forlænges ved at renovere, opgradere og bringe dem tilbage i brug i stedet for at producere nyt. Med centret, der er støttet af Industriens Fond, får virksomheder adgang til forskningsbaseret viden, testfaciliteter og specialiserede kompetencer inden for genfremstilling.
"Mange virksomheder kan se potentialet i genfremstilling, men har brug for hjælp til at udvikle og afprøve løsningerne i praksis. Det nationale center for genfremstilling arbejder med virksomhedernes egne produkter og konkrete udfordringer frem for akademiske eksempler og hjælper dem med at finde en vej fra idé til implementering tilpasset deres særlige rammer," siger Tim C. McAloone, professor på DTU og leder af reManuFactory.
Fra returstrømme til nye forretningsmodeller
Blandt barriererne er manglen på adgang til faciliteter, viden og testmuligheder.
I Danmark viser Industriens bæredygtighedsbarometer 2025, at ca. 30 procent af danske industri-SMV‘er allerede arbejder med cirkulære modeller, hvor virksomheden beholder ejerskabet og ansvaret for produktet gennem hele dets levetid, de såkaldte produkt-som-service-modeller, der kan være et godt udgangspunkt for genfremstilling.
Erfaringer fra virksomheder, der har arbejdet med genfremstilling, viser, at genfremstilling kan bidrage til at reducere ressourceforbruget, skabe nye indtægtsmuligheder og styrke virksomhedens konkurrenceevne.
Med reManuFactorys faciliteter kan SMV’er få hjælp til pilotprojekter, der adresserer udfordringer i genfremstilling. Det gælder blandt andet udvikling af effektive retursystemer, design for adskillelse, optimering af genfremstillingsprocesser, bæredygtighedsscreeninger og udvikling af nye forretningsmodeller.
"Genfremstilling er kompleks og stiller krav til både produktdesign, logistik og produktion. Med reManuFactorys testfaciliteter har dansk industri et samlingspunkt for udvikling og afprøvning af genfremstilling under realistiske industrielle forhold," siger Tim C. McAloone.
Del af større satsning på cirkulær produktion
ReManuFactory er støttet af Industriens Fond med 37 mio. kr. og er en del af fondens samlede indsats for at styrke cirkulær produktion i dansk erhvervsliv. Centret fungerer som nationalt omdrejningspunkt for genfremstilling i Danmark.
FAKTA
reManuFactory – Nationalt center for genfremstilling på DTU.
Mål: At samarbejde med 150 virksomheder i industrien, som ønsker at arbejde med genfremstilling og opnå de tilhørende gevinster:
- At forlænge levetiden på produkter og komponenter
- At mindske afhængigheden af kritiske ressourcer
- At udvikle nye forretningsmodeller baseret på cirkulære principper
- At leve op til kommende regler om produktdesign og cirkularitet
Aktiviteterne er målrettet: Elektronik, mekaniske og elektromekaniske produkter, plastik og komposit og metalprodukter og -komponenter.
Støttet af Industriens Fond med 37 mio. kr. frem til 2028.
Læs mere om projektet på remanufactory.dtu.dk
Kontakter
Tim C. McAlooneProfessorDTU CONSTRUCT
Tlf:45256270tmca@dtu.dkBilleder
DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU styrker aktiviteter i Arktis med ny strategi27.10.2026 12:34:57 CET | Pressemeddelelse
DTU sætter med en ny arktisk strategi en fælles retning for universitetets aktiviteter inden for forskning, uddannelse og innovation i Arktis. Ambitionen er at udvikle viden, teknologiske løsninger og stærke uddannelsesmiljøer med afsæt i arktiske behov sammen med DTU’s samarbejdspartnere i Grønland og Arktis.
Ny institutdirektør på DTU Kemi6.10.2026 13:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Professor Søren Kegnæs vil sætte fokus på blandt andet digitalisering, innovation og trivsel i sin nye rolle.
Invitation: Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde 20265.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan universiteterne bedst værne om demokratiet? Det er et af de centrale spørgsmål, som skal diskuteres, når politikere, erhvervsliv, studerende og universitetssektoren mødes til det årlige Uddannelses- og Forskningspolitiske Topmøde, som DTU afholder den 7. oktober.
Hackerangreb mod DTU: Underretning om brud på persondatasikkerheden2.10.2026 09:28:58 CEST | Pressemeddelelse
Hackere har angrebet og fået adgang til DTU’s system til identitets- og rettighedsstyring og har hentet en større mængde data. Oplysninger om op mod 200.000 nuværende og tidligere brugere kan være berørt.
Bjarke Bak Christensen valgt som ny universitetsdirektør på DTU30.9.2026 14:40:15 CEST | Pressemeddelelse
Bjarke Bak Christensen tiltræder som ny universitetsdirektør på DTU. Han er uddannet civilingeniør fra DTU, professor og kommer fra en stilling som institutdirektør gennem ti år på DTU Bioengineering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
