Spektakulært musicalbrag for hele familien får danmarkspremiere på Det Kongelige Teater til januar
2.11.2021 07:22:30 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Matilda the Musical har siden verdenspremieren i 2010 været en bragende succes verden over, og den spændende historie om den kloge og rebelske pige er blevet set af over 10 millioner publikummer og har modtaget 99 internationale teaterpriser - hvoraf de 24 var for "Bedste musical".
Nu kommer forestillingen endelig til Danmark med et stjernebesat musicalcast bestående af blandt andet Annette Heick, Rasmus Botoft, Amalie Dollerup, Ulla Henningsen, Mads Rømer Brolin-Tani, Morten Kjeldgaard, Joachim Knopp og et fantastisk hold af energiske børn.
Det Kongelige Teater holdt i foråret 2021 åben audition for alle børn, der havde lyst til at prøve kræfter med teater - og intet mindre end 620 børn kom til audition. Siden da har de 27 børn, som medvirker i forestillingen, gået på en musicalskole på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, hvor de har dygtiggjort sig inden for både sang, dans og skuespil.
Forestillingen handler om pigen, Matilda, der sammen med sine skolekammerater bliver tyranniseret af deres skræmmende rektor, frøken Trunchbull, der synes, at alle børn er maddiker, og finder en sær nydelse i at være uretfærdig over for sine elever.
Matilda har dog nogle helt særlige, magiske evner, og sammen med de andre elever på skolen, tager hun kampen op mod rektorens tyranni og starter en børnerevolution i kampen for en bedre verden.
Matilda the Musical har premiere 27. januar 2022 på Gamle Scene og spiller frem til 27. februar.
Læs mere om forestillingen HER
Mød Clara, Noemi og Mia, som deler hovedrollen som Matilda HER
Matilda the Musical er baseret på romanen Matilda af Roald Dahl, som også har skrevet Charlie og chokoladefabrikken. Matilda the Musical er en co-produktion mellem Malmö Opera og Det Kongelige Teater. Forestillingen havde Skandinavienspremiere pa Malmö Opera i 2019.
Nøgleord
Kontakter
Annette Julie BergPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 40 86 00 03ajbe@kglteater.dkBilleder







Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Brillant ballet og musik11.9.2026 09:16:54 CEST | Pressemeddelelse
Den ikoniske ballet "Juveler" har repremiere på Gamle Scene den 19. september.
Tatjana Gürbaca Directs Werther at the Royal Danish Opera7.9.2026 10:38:55 CEST | Press release
An all-consuming love defies all reason in Massenet’s opera Werther, based on Goethe’s novel Die Leiden des jungen Werther. Royal Danish Opera tenor Jacob Skov Andersen makes his role debut as Werther in Tatjana Gürbaca’s acclaimed production of this emotionally charged opera.
Dødsensfarlig forelskelse7.9.2026 10:00:37 CEST | Pressemeddelelse
En stormende og altopslugende forelskelse trodser al fornuft i Massenets opera Werther, som er baseret på Goethes roman Den unge Werthers lidelser. Den Kongelige Operas tenor Jacob Skov Andersen rolledebuterer som Werther i Tatjana Gürbacas roste iscenesættelse af den passionerede opera.
Yahya Hassans families historie får urpremiere på Det Kongelige Teater31.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Yahya Hassans families bog Familien Hassan bliver for første gang til teater med urpremiere den 18. september i Skuespilhuset. En stærk forestilling om søskendekærlighed, rodløshed og et krater efter en stemme, der udelukkende talte i store bogstaver. Familien Hassan tager til november på turné rundt i Danmark.
Bournonville to open the season - every year28.8.2026 11:52:37 CEST | Press release
The Royal Danish Ballet opens its season with "To Joy - August Bournonville." The production also launches an ambitious six-year strategy to preserve and revitalise the legacy of the internationally renowned Danish choreographer. The Aage and Johanne Louis-Hansen Foundation and the Augustinus Foundation are supporting the initiative with a total of DKK 48 million, 6.4 million euro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
