Specialskoletilbud etableres ved BillundSkolen
16.2.2021 11:46:24 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Billund Kommunes nye specialtilbud placeres ved BillundSkolen.
Det har byrådet i Billund Kommune besluttet på sit møde den 9. februar.
”Alle høringssvar bakker op om etableringen af et kommunalt specialskoletilbud og finder det fornuftigt, at de rammer, hvor de visiterede elever går i forvejen, også anvendes fremover” fortæller skolechef i Billund Kommune Morten Kirk, og fortsætter: ”Vi vil i etableringen og udviklingen af specialskoletilbuddet forsøge at skabe så blid en overgang fra vores private leverandør til den kommunale drift som muligt.”
At sikre en god overgang for de berørte elever og forældre, samt at sikre en god start for nyvisiterede elever betyder også, at BillundSkolen sidst på foråret vil tage en grundig dialog med hver enkelt familie.
Samme base som tidligere
Lige nu er planlægningen af de grundlæggende strukturer i fuld gang, og byrådet har nu fastlagt placering og det organisatoriske tilhørsforhold ved BillundSkolen.
Basen bliver i lokalerne på Kærvej 124, hvor Chrysalis i dag underviser eleverne, og bliver der brug for mere plads er det tanken, at der skal være et fleksibelt samarbejde med BillundSkolens almene afdeling på den anden side af vejen, hvor der med lidt omflytninger kan frigøres plads, så specialtilbuddet også her kan få sine egne lokaler.
Specialskoletilbuddet ved BillundSkolen er for målgruppen af elever i socio-emotionelle vanskeligheder. Billund Kommune har i forvejen specialtilbud på Lynghedeskolen og Vestre Skole i Grindsted for specialområdets andre målgrupper.
Kontakter
Kontakt ved yderligere spørgsmål:
Morten Kirk Jensen, skolechef i Billund Kommune: 79 72 76 20
Lars Aagaard Nielsen, skoleleder på BillundSkolen: 72 13 17 16
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
Ægtepar vinder af Frivilligprisen 202617.3.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag blev Frivilligprisen 2026 overrakt, da Inga og Jakob Kristiansen fra Filskov blev overrasket med Frivilligprisen. De modtager prisen, da de gør en kæmpe indsats i deres lokalsamfund for ældre mennesker, der har brug for en ekstra hånd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
