Sparekniven rammer hårdt i midt- og nordjyske fængsler
Besparelser kommer sjældent belejligt, men timingen af besparelserne i Midt- og Nordjylland er ekstrem dårlig.
Der er holdningen hos forbundets områdetillidsrepræsentant Brian Hedensted, efter det er besluttet, at der skal spares 10 millioner kroner resten af året.
”Det er fuldstændig urimeligt at tage sparekniven frem nu. Vi har brug for at få tilført ekstra midler – ikke at få fjernet dem,” siger han.
Årsag til sparerunden er, at Område Midt- og Nordjylland er ved at overskride sit budget i år. Det skyldes blandt andet ekstraudgifter til overtidsbetaling til medarbejdere.
Men Brian Hedensted mener, at disse udgifter er uundgåelige i den nuværende situation med stor personalemangel.
En kold spand vand i hovedet
Personalemanglen betyder, at fængsler og arresthuse i øjeblikket er fyldt til randen, fordi der ikke er personale til at åbne flere pladser. Derfor har 102 procent af alle celler været i brug i de midt- og nordjyske institutioner i år. Det er det højeste belæg i hele landet.
Eksempelvis kører Kragskovhede Fængsel ved Frederikshavn med et overbelæg på 107 procent i gennemsnit i år. Det kan kun lade sig gøre ved at placere indsatte to og to sammen i cellerne og inddrage alle lokaler til beboelse – som for eksempel opholdsrum.
”Personalet løber stærkt. Vi er fleksible og tager ekstra vagter for at tingene til at hænge sammen. Derfor virker det som en kold spand vand i hovedet, at vi nu får at vide, at der skal skæres vagter væk,” siger Brian Hedensted.
Besparelserne betyder postnedlæggelser flere steder - blandt andet i Nørre Snede Fængsel, ligesom der skal skæres i Enner Mark Fængsel og arresthusene i Randers og Århus, hvor sikkerheden ellers er blevet opprioriteret som led i bandeindsatsen i den seneste flerårsaftale.
Sparerunden rammer også værkmestrene, som står for beskæftigelsen af de indsatte.
”Det er slet ikke, hvad vi har brug for, når vores arbejdsmiljø og faglighed i forvejen er under hårdt pres,” siger Brian Hedensted.
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen er enig i kritikken: ”Det er ikke udtryk for rettighed omhu, at man fire måneder før årets afslutning pludselig opdager, at der mangler penge, og man så haster besparelser igennem. Kriminalforsorgen bør have så meget styr på sin økonomi, at vi undgår hovsa-løsninger på denne måde.”
Han mener situationen er så alvorlig i Kriminalforsorgen, at der brug for politisk handling: ”Der strømmer ind med fanger, og vi mister fængselsbetjente i næsten samme tempo. Det holder simpelthen ikke i længden. Jeg mener, at politikerne må gøre op med sig selv, hvad de vil med Kriminalforsorgen.”
Besparelser rammer bredt
Fagbladet har spurgt områdedirektør Una Jensen, hvad hun siger til kritikken fra Fængselsforbundet.
”Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland er desværre i en situation, hvor vi overskrider vores økonomiske ramme. Det kræver handling, da vi skal nå et årsresultat i balance. Der er lokale processer i gang på de enkelte institutioner, hvor der er udarbejdet handleplaner, så vi kan nå i mål i år og have det bedst mulige udgangspunkt til det kommende år. Besparelserne rammer bredt i forhold til vores samlede opgave og således ikke alene fængselsbetjentenes arbejdsområde,” siger Una Jensen.
Historisk overbelæg
| Kragskovhede Fængsel | 107 procent |
| Nørre Snede Fængsel | 99 procent |
| Enner Mark Fængsel | 99 procent |
| Aalborg Arrest | 103 procent |
| Frederikshavn Arrest | 100 procent |
| Hobro Arrest | 103 procent |
| Herning Arrest | 104 procent |
| Holstebro Arrest | 105 procent |
| Nykøbing Mors Arrest | 106 procent |
| Ringkøbing Arrest | 106 procent |
| Viborg Arrest | 103 procent |
| Randers Arrest | 105 procent |
| Silkeborg Arrest | 103 procent |
102 procent af pladserne i fængsler og arresthuse har været i brug i Midt- og Nordjylland i år. Det er ellers aftalt politisk, at Kriminalforsorgen maksimalt må anvende 95 procent af pladserne i arresthusene og 96 procent af pladserne i fængslerne.
Note: Gennemsnitlig belæg i årets første otte måneder 2019. Kilde: Kriminalforsorgen.
Kontakter
Bo Yde SørensenFormand
Tlf:72559998bys@faengselsforbundet.dkBilleder
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Fængselsforbundets medlemmer venter i årevis på deres sagsbehandling. Nu kritiserer erfaren advokat AES for årtiers manglende forbedringer.27.10.2025 11:07:38 CET | Nyhed
Ventetiden på arbejdsskadesager skaber magtesløshed for medlemmer som Christina, som indtil videre har ventet i uvished i omegnen af tre år. Problemet går meget længere tilbage.
Alle fængselsbetjente arbejder ekstra for at få driften til at køre rundt i Danmarks kvindefængsel23.10.2025 14:01:47 CEST | Nyhed
Fængselsforbundets tillidsrepræsentant i Jyderup Fængsel er stærkt bekymret for personalesituationen i kvindefængslet, som fylder fire år i oktober.
Bekymrende udvikling i de nordiske fængsler23.9.2025 16:22:58 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver stadig mere udfordrende at opretholde det særlige nordiske fængselssystem, der er kendetegnet ved god personaledækning, høj dynamisk sikkerhed og fokus på kriminalitetsforebyggelse. Sådan lyder budskabet fra Nordiske Fengselsfunktionærers Union (NFU), der i denne uge afholder konference i Odense. NFU er et samarbejde mellem fagforeningerne i Norge, Finland, Island og Danmark.
Worrying development in Nordic prisons23.9.2025 16:22:28 CEST | Pressemeddelelse
It is becoming increasingly challenging to maintain the special Nordic prison system, characterised by high staff-to-inmate ratios, dynamic security, and a focus on crime prevention. That is the message from the Nordic Prison Officials Union (NFU), which is organising a conference in Odense this week. NFU is a collaboration between the prison unions in Norway, Finland, Iceland, and Denmark.
Uklarheder på Kriminalforsorgens nye afdelinger for terrordømte4.9.2025 12:48:38 CEST | Nyhed
To helt nye afdelinger skal opruste arbejdet omkring terrordømte og radikaliserede indsatte. De ansatte oplever opstartsfasen som uklar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
