Sparekassen Kronjylland sætter fokus på livsglæde ved næste uddeling fra Garant-millionen
1.5.2023 09:44:53 CEST | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse

Danskerne er ét af de lykkeligste folkefærd i verden. Men hvad er det, der skaber livsglæde for mennesker? Det ønsker Sparekassen Kronjylland at sætte fokus på ved den næste uddeling fra Garant-millionen.
Støtte til foreninger, der skaber livsglæde for andre
Garant-millionen er en million kroner, som Sparekassen Kronjylland sammen med sine garanter uddeler hvert år fordelt over tre uddelinger. Hver uddeling har et bestemt tema, og næste tema er livsglæde.
- I Sparekassen hjælper vi vores kunder med at få overblik over deres økonomi, fordi vi ved, at det at kunne overskue sin økonomi og være i stand til at betale sine regninger og have råd til det, der betyder noget, er med til at gøre mennesker lykkelige. Men hvad er det, der skaber livsglæde, når der er styr på økonomien? Hvilke fællesskaber giver os glæde i hverdagen? Det vil vi gerne sætte fokus på, fortæller Marlene Bay Møller, områdedirektør for HR og Kommunikation i Sparekassen Kronjylland.
”Vi trænger til at sprede glæden”
Valget af livsglæde som tema for Garant-millionen kommer efter en periode med krig, energikrise, økonomisk usikkerhed og ikke mindst coronanedlukningen, hvor ensomhed og mistrivsel ramte mange.
- Vi trænger i den grad til at sætte fokus på glæden ved livet. På de mennesker, foreninger og initiativer, som ufortrødent knokler videre, for at skabe livsglæde for andre, selv i en tid, hvor glæden er udfordret. De mennesker fortjener at blive hyldet, uddyber Marlene Bay Møller.
Sparekassens garanter kan frem til 6. juni indstille foreninger og fællesskaber til en donation fra Garant-millionen under temaet livsglæde. Læs mere på sparkron.dk/garant-millionen
Nøgleord
Kontakter
Jan SallingKommunikationschef
Tlf:26879334jsa@sparkron.dkBilleder


Information om Sparekassen Kronjylland
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Historisk udstedelse fra Sparekassen Kronjylland3.3.2026 13:16:07 CET | Pressemeddelelse
Udsteder 450 millioner kroner, men investorerne ville have meget mere
Regnskab: Sparekassen Kronjylland overgår forventningerne5.2.2026 09:15:42 CET | Pressemeddelelse
Fortsætter vækstrejsen og har nu mere end 200.000 kunder
Nu kan der indstilles til Garant-millionen: Fokus på fællesskaber, der får alle med2.2.2026 14:28:19 CET | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland har nu åbnet for, at gode initiativer kan indstilles til støtte fra Garant-millionen. Denne gang går støtten særligt til inkluderende fællesskaber.
Sparekassen Kronjylland giver 150.000 kroner til at forebygge ludomani blandt børn og unge26.1.2026 06:12:00 CET | Pressemeddelelse
Et antal børn og unge under 18 år svarende til hundrede skoleklasser har alvorlige pengespilsproblemer. Nu igangsætter Center for Ludomani en ny indsats med støtte fra Sparekassen Kronjylland.
Sparekassen Kronjylland åbner to afdelinger i Himmerland14.1.2026 12:00:06 CET | Pressemeddelelse
Åbner i Aars og Løgstør med lokale profiler
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
