Sparekassen uddeler 377.500 kroner til fællesskaber for alle
8.4.2026 06:23:00 CEST | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse
Med en uddeling på 377.500 kroner sætter Sparekassen Kronjylland fokus på initiativer, der gør en ekstra indsats for at inkludere flere i foreningsliv og lokale fællesskaber.

Alle har brug for at være en del af et fællesskab. Derfor uddeler Sparekassen Kronjylland nu 377.500 kroner til en række initiativer, der åbner døren for mennesker, som ellers kan have svært ved at finde vej ind i de etablerede fællesskaber.
Uddelingen sker som en del af Garant-millionen under temaet ’Fællesskaber for alle’.
- Vi har fået rigtig mange stærke indstillinger, og det er tydeligt, at der findes et stort engagement i lokalområderne. Der er rigtig mange frivillige, som gør et kæmpe stykke arbejde for at få flere med i fællesskaberne, siger områdedirektør for HR og Kommunikation i Sparekassen Kronjylland, Marlene Bay Møller.
Fælles for modtagerne er, at de gør en særlig indsats for at inkludere mennesker, der ofte står udenfor – det kan være personer med handicap, børn og unge med særlige behov eller familier med begrænsede økonomiske ressourcer.
Marlene Bay Møller peger på, at fællesskaber spiller en afgørende rolle for både trivsel og livskvalitet.
- Fællesskaber giver os relationer, og vi bliver en del af noget. Derfor er det også vigtigt, at fællesskaberne er åbne og tilgængelige for flere, uanset forudsætninger, siger hun.
Med temaet har Sparekassen Kronjylland haft fokus på at støtte initiativer, der aktivt arbejder for at inkludere flere i foreningslivet og i lokale fællesskaber.
- Mange fællesskaber er i udgangspunktet åbne, men det kræver ofte en ekstra indsats at få alle med. Det er netop den indsats, vi gerne vil anerkende og støtte, siger Marlene Bay Møller.
Med Garant-millionen uddeler Sparekassen Kronjyllands hvert år en million kroner til gode formål. Hver gang under et aktuelt tema. Det er Sparekassens garanter, der indstiller projekter til støtte.
Modtagere af støtte – Fællesskaber for alle
- Vi løber i Randers – 50.000 kr.
- Varde Tennis- og Padelklub – 20.000 kr.
- Djurslands Folkehøjskole – 25.000 kr.
- FC Norddjurs – 10.000 kr.
- Ishøj IF – 50.000 kr.
- TST (Tilst) – 50.000 kr.
- HUSRUM Skanderborg – 10.000 kr.
- Randers FC Fonden – 25.000 kr.
- Randers gymnastiske Forening – 22.500 kr.
- Neuro Pirates – 50.000 kr.
- KFUM Spejder Fornæs – 60.000 kr.
- BROEN Horsens – 5.000 kr.
Kontakter
Marlene Bay MøllerOmrådedirektør HR & Kommunikation
Tlf:89 12 25 10mabm@sparkron.dkNikolaj SøndergaardKommunikationsmedarbejder
Tlf:29848104nsoe@sparkron.dkFølg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland har fundet lokaler i Aars19.5.2026 08:34:14 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende kontorfællesskab bliver omdannet til moderne sparekasse
Under halvdelen følger råd om kontanter i hjemmeberedskab5.5.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Under halvdelen af danskerne har 250 kroner pr. person liggende i kontanter, som Nationalbanken anbefaler. Kun cirka 1/3 kender overhovedet til Nationalbankens anbefaling. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, forud for Beredskabsugen i uge 19.
Sparekassen åbner for indstillinger: Vil støtte vores fælles fortællinger28.4.2026 13:59:37 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland vil støtte de frivillige, der gør lokalhistorien levende.
Guide til penge og værdier på blå mandag16.4.2026 16:06:08 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til konfirmationer og den traditionsrige blå mandag. Bankrådgiver giver her sine gode råd til, hvordan de unge passer på penge og værdier, når blå mandag skal fejres med vennerne.
Sparekassen Kronjylland slår rekord med ny udstedelse23.3.2026 13:28:10 CET | Pressemeddelelse
Opnår laveste pris nogensinde for et pengeinstitut, der ikke er SIFI
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum