Sparekassen Kronjylland lukker for at gøre gavn
18.11.2019 09:01:55 CET | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse

I 1829 gik fem randrusianske mænd sammen om at skabe en sparekasse til gavn og glæde for borgere og lokalsamfund. Sparekassen er i dag landets største og dækker det meste af landet. Den historiske arv bliver dog holdt i hævd, når Sparekassen Kronjylland 26. november fejrer 190 års fødselsdag. Her har sparekassen nemlig besluttet at holde lukket og sende alle medarbejdere ud i deres lokalområder for at gøre gavn.
- Det naturlige ville nok have været at holde en fødselsdagsfest eller lignende, men i Sparekassen har vi altid været aktive i de lokalsamfund, hvor vi driver vores forretning. Derfor var det naturlige for os at kigge på, hvordan vi kunne give en fødselsdagsgave ved at gøre gavn, forklarer Sparekassen Kronjylland administrerende direktør Klaus Skjødt.
Det er endnu ikke helt afklaret, hvad samtlige medarbejdere skal. Men Klaus Skjødt nævner som eksempel, at nogle giver lokale plejehjemsbeboere en historisk rundtur i deres lokalområde, andre giver en hånd på et krisecenter for kvinder og atter andre hjælper med vinterklargøringen af den lokale mountainbikebane.
- Afdelingerne har hver især fundet et lokalt sted at gøre gavn. Derfor er der mange forskellige steder, hvor vi kommer ud og forsøger at gøre en positiv forskel. Generelt har der internt været stor opbakning til at fejre fødselsdag på denne måde, og vi er blevet taget rigtig godt imod de steder, hvor vi har tilbudt vores hjælp.
Den administrerende direktør skal naturligvis også selv ud at gøre gavn.
- Jeg glæder mig til at bidrage til det vigtige arbejde, de gør hos Frivilligcenter Silkeborg samt Selvhjælp Silkeborg, fortæller Klaus Skjødt.
Det er ikke sådan lige at lukke et pengeinstitut en tirsdag i november. Der er således en række funktioner, der fortsat skal fungere.
- Kunderne skal selvfølgelig stadig kunne bruge netbank og mobilbank, ligesom de skal have adgang til kontanter i automaten. Derudover er børserne jo åbent, så vi skal også have folk til at gennemføre de handler, som kunderne ønsker. Men vi har gjort os umage for, at kundernes almindelige bankforretninger bliver mindst muligt påvirket. Og forhåbentlig bliver eventuelle mindre gener opvejet af, at vi gør gavn for andre, lyder det fra Klaus Skjødt.
Nøgleord
Kontakter
Adm. direktør Klaus Skjødt via 89 12 24 13
Billeder
Information om Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland er Danmarks største sparekasse med mere end 165.000 kunder. Sparekassen har 50 afdelinger, der er fordelt udover det meste af landet. I de seneste uger har EPSI målt Sparekassen Kronjyllands kunder til at være de mest tilfredse bankkunder i landet, og senest har Great Place to Work kåret den Randers-baserede sparekasse til Danmarks bedste store arbejdsplads.
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland bliver national partner for Rocket Padel1.9.2026 09:26:07 CEST | Pressemeddelelse
En af dansk padels største aftaler
Sparekassen Kronjylland er vokset ud af rammerne i Holbæk27.8.2026 09:34:22 CEST | Pressemeddelelse
Flytter fra gågaden til Slotscentret
Rekordhøj kundevækst i Sparekassen Kronjylland27.8.2026 08:29:13 CEST | Pressemeddelelse
Opjusterer efter travlt første halvår
Sparekassen Kronjylland køber stort areal for at beskytte grundvandet i Aarhus20.8.2026 08:29:40 CEST | Pressemeddelelse
Nyt skov- og naturområde ved Tranbjerg skal sikre rent drikkevand og gode naturoplevelser til aarhusianerne
Næstved: Sparekassen Kronjylland rykker ind i markant bygning11.8.2026 14:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Sætter samtidig navn på de lokale profiler, der skal udgøre lederholdet i Næstved
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

