Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland er vokset ud af rammerne i Holbæk

27.8.2026 09:34:22 CEST | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse

Del

Flytter fra gågaden til Slotscentret

Afdelingsdirektør Jimmy Petersen glæder sig til at få mere plads, så Sparekassen Kronjylland kan fortsætte sin vækst i Holbæk.
Afdelingsdirektør Jimmy Petersen glæder sig til at få mere plads, så Sparekassen Kronjylland kan fortsætte sin vækst i Holbæk.

Skrivebordene står lidt for tæt i Sparekassen Kronjylland i Holbæk. En betydelig vækst over de seneste otte måneder har gjort pladsen i Nygade for trang, og derfor flytter afdelingen til Slotscentret – nærmere bestemt Slotsvolden 7.

- Vi er egentlig glad for vores nuværende afdeling, men vi glæder os rigtigt meget til at få mere plads. Samtidig er placeringen i Slotscentret meget attraktiv, fordi det er et sted, hvor de fleste fra byen naturligt kommer. Derfor tror vi også på, at den nye afdeling er det helt rigtige i forhold til at fortsætte den gode udvikling, vi er inde i, fortæller afdelingsdirektør Jimmy Petersen.

Nye kunder og medarbejdere

Antallet af medarbejdere giver et meget godt billede af, at Sparekassen Kronjylland er inde i en markant udvikling i Holbæk. Det seneste år er medarbejderstaben steget fra 15 til 23, og Jimmy Petersen fortæller, at han forventer, at endnu flere kommer til de kommende måneder.

- Der er en stor interesse for at blive kunde i Sparekassen Kronjylland og få den nære og personlige rådgivning, som vi er kendte for. Men det kræver netop dygtige, engagerede medarbejdere at give det, og derfor kommer vi til at ansætte flere, så vi kan sikre både eksisterende og nye kunder får gode oplevelser, forklarer Jimmy Petersen.

Indflytning efter nytår

Sparekassen Kronjylland overtager de nye lokaler 1. oktober, men forventer først at have dem klar til indflytning i begyndelsen af det nye år. Her kan kunder og medarbejdere blandt andet glæde sig til 769 kvadratmeter, 11 mødelokaler, gode muligheder for kundearrangementer og gode parkeringsforhold.

- Så det bliver rigtigt godt og giver de helt rigtige rammer for et moderne pengeinstitut. Der er dog en del, der skal laves, men så bliver det også præcis det, vi har brug for, og indtil da klarer vi os rigtigt fint i Nygade, understreger Jimmy Petersen.

Ved den nye afdeling bliver der to kontantautomater, så det også fremover er nemt at hæve og sætte penge ind.

Nøgleord

Kontakter

Afdelingsdirektør Jimmy Petersen på 87 62 39 68.

Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland blev grundlagt i 1829 og er Danmarks 7. største pengeinstitut med hovedsæde i Randers. Som garantsparekasse har den et langsigtet fokus på personlig rådgivning, stærke relationer og udvikling af de lokalsamfund, hvor den er til stede. Ifølge branchens største markedsundersøgelse fra EPSI, har Sparekassen Kronjylland Danmarks mest tilfredse bankkunder blandt både privat- og erhvervskunder.

Nøgletal

Mere end 200.000 kunder
55 afdelinger spredt over hele landet
Cirka 38.000 garanter
Cirka 1.100 medarbejdere

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye