RealMæglerne

Spar klimaet for over 60% af CO2-aftrykket, når du sælger din bolig

Del

Grøn Bolighandel fra RealMæglerne udleder 62,8 % mindre CO2 end almindelige bolighandler. Det viser en ny screeningsrapport, som Rambøll - bæredygtighed & klima står bag. – Vi arbejder for at finde den mest klimavenlige måde at sælge en bolig på. Resultatet viser, at der gøres store fremskridt, og vi ved allerede nu, hvordan det kan gøres endnu bedre, fortæller adm. direktør.

RealMæglerne har fået udarbejdet en livscyklusscreening for Grøn Bolighandel. Det vil sige en beregning af, hvordan en bolighandel vil indvirke på klimaet og miljøet i hele sin rejse fra Til salg-skiltet sættes i jorden til handlen er afsluttet. Sammenholdt med en almindelig bolighandel er CO2-aftrykket fra Grøn Bolighandel hos RealMæglerne 62,8 procent mindre. Det konkluderer Rambøll i rapporten.

– Det overraskede os, at forskellen er så stor, men vi vidste godt, at Grøn Bolighandel tager fat om nogle af de områder, hvor vi virkelig kan gøre en forskel i boligsalget, uden at det koster boligsælgeren mere af den grund. Vi står midt i en energikrise, klima og energi er to alen af ét stykke, og det bliver det store fokusområde de kommende år, ikke kun i Danmark, men også globalt, fortæller Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne med over 100 ejendomsmæglerbutikker i Danmark.

Han peger på, at ejendomsmæglerne er tæt på boligejerne, og heri ligger der også et potentiale i at ændre på mønstrene i fællesskab.

– I en Grøn Bolighandel indgår vi en pagt med boligejerne om at gøre det bedre sammen. Det vil bl.a. sige, at det er en print-fri bolighandel, der er kørsel med omtanke, og al annoncering sker digitalt via vores effektive og intelligente annonceringspakke. Desuden måles vores klimabutikker på deres CO2-udledning fra energiforbrug til transport osv., forklarer Preben Merrild Angelo.

Hos RealMæglerne er der allerede nu fokus på, hvordan aftrykket kan nedbringes yderligere.

– Boligejerne er blevet mere bevidste om de klimavenlige valg, og det fortsætter i den retning med opadgående kurve. Derfor synes vi også, at enhver branche har pligt til at kigge ind i, hvordan det kan gøres bedre. Ofte er det de klimabevidste valg, der også bruger mindre og grønnere energi. Derfor ser vi konstant på, hvordan vi kan få energiløsningerne med i bolighandlen, så køber og sælger har mulighed for at tænke det med i stafetten, når faklen gives videre, forklarer Preben Merrild Angelo.

RealMæglerne lancerede i slutningen af 2019 Min Klimaberegner, som hjælper boligejerne med indsigt i forbedringsmuligheder i boligen og regner ud, hvornår forbedringen har tjent sig selv hjem i energibesparelsen. Alle boliger med et gyldigt energimærke kan se potentielle og rentable forbedringsmuligheder i beregneren.

Se mere her: https://klimaberegner.realmaeglerne.dk/

Konklusion fra Rambøll vedr. Grøn Bolighandel

Realmæglerne har med hjælp fra Rambøll gennemført en sammenlignende CO2 beregning på en almindelig klassisk bolighandel kontra en mere digital og mere bæredygtig bolighandel, hvor der er fokus på bl.a. at reducere papir, transport og energiforbrug. Formålet med beregningen var at adressere og vurdere de potentielle forskelle i CO2-aftrykket (CO2e). Beregningen indikerer, at den digitale bolighandel med kun digital filhåndtering, Til salg-skilte i andet materiale og kørsel med omtanke har ca. 63 % lavere CO2-aftryk end den almindelig klassiske bolighandel. Resultaterne er ikke verificeret af tredjepart og er vurderet ud fra en LCA-tilgang på screeningsniveau (strømforbruget ved filhåndtering er ikke inkluderet i beregningerne).

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om RealMæglerne

RealMæglerne
RealMæglerne
Stenmosevej 15
2620 Albertslund

3634 0800http://www.realmaeglerne.dk

RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.

Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.

Læs mere her: RealMægler Folkeskoven

Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.

Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima

Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne

Sæt til salg nu og sælg til sommer24.11.2022 09:18:38 CET | Pressemeddelelse

Overvejer du at sælge din bolig, skal du planlægge i god tid og væbne dig med tålmodighed. Et salg strækker sig nu over et længere løb end under Covid19-pandemien, og der skal arbejdes mere for at komme i mål. Det skyldes ikke mindst, at udbuddet er steget med 38 procent siden uge 7: – Der er ikke noget unormalt i det. Vi er bare tilbage til et boligmarked, der er ved at blive normalt som før corona, siger adm. direktør i ejendomsmæglerkæde.

Historisk sammensmeltning i Odense29.8.2022 11:51:18 CEST | Pressemeddelelse

Det er ikke nogen hemmelighed, at RealMæglerne og Jyske Bank gennem en årrække har opbygget et tæt forretningssamarbejde med fokus på kundefordele, men fredag den 16. september tages et nyt og historisk skridt i samarbejdet, når RealMæglerne Odense åbner en lokal ejendomsmæglerbutik i Jyske Banks filial på Filosofhaven 44 i Odense C. Det bliver den første bolig- og bankfilial i Danmark med Jyske Bank og RealMæglerne under det samme tag.

Køb nu og bo gratis i et halvt år4.8.2022 15:16:34 CEST | Pressemeddelelse

Højbjerg-mægler har succes med at annoncere, at køber kan flytte ind og bo gratis frem til 01/01-2023. Det vil sige, at køber har råderet over boligen, så snart alle formalia er på plads, herunder underskrevet og godkendt købsaftale, uigenkaldelig bankgaranti stillet, skøde underskrevet og betalt tinglysningsafgift af køber: – Ro til at flytte ind og falde på plads får mange til at slå til nu, fortæller Carsten Andersen, indehaver af RealMæglerne i Højbjerg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum