Sort/Hvid inviterer publikum med ned i dødsriget

I operainstallationen ORFEO bliver publikum inviteret ind i et labyrintisk rige af døde sjæle og budt velkommen iblandt dem. Installationen bliver til i et samarbejde med Copenhagen Phil, og ånderne gives krop af operasangere, performancekunstnere og klassiske musikere.
Komponist Rasmus Zwicki og instruktør og dramatiker Christian Lollike blander nye kompositioner, original, manipuleret og loopet opera, skuespil og publikumsinteraktion i en fri samtidsfortolkning af Claudio Monteverdis opera L’Orfeo og myten om Orfeo og Eurydike. Fortolkningen kan opleves som et rekviem over vores egen tid.
I vores dødsrige synger de døde om at befindes sig i en tilstand, hvor tiden er sat ud af spil, hvor intet for alvor ændrer sig, og hvor et minde om Orfeos forgæves forsøg på at hente sin elskede Eurydike bliver ved med at spøge som et uopfyldeligt løfte om forløsning for dem hver især, siger Christian Lollike om ORFEO, som bliver hans sidste forestilling som kunstnerisk direktør for Sort/Hvid. For mig præsenterer forestillingen dels en sanselig og musikalsk oplevelse af en dunkel og forførende skyggeverden og dels en dyster samtidsdiagnose. Hvad skal der til for at genoplive vores politiske fantasi? At animere fremtiden, når alt håb synes ude? Når vi nu ved, at Orfeo svigter, hvem venter vi så på?” spørger Christian Lollike.
Den største forestilling på Sort/Hvid nogensinde
I ORFEO er Sort/Hvids vægge lagt ned, mens nye er bygget op i flere etager, alle sale bliver en del af det gigantiske dødsrige. ORFEO er den største forestilling, der nogensinde er skabt på Sort/Hvid.
Det er den prisvindende scenografduo Ida Grarup og David Gehrt, som står bag scenografi og kostumer til ORFEO. Samme duo, som også skabte Christian Lollikes papversion af Ludvig Holbergs Erasmus Montanus (Aarhus Teater, 2017) og natklubudgaven af Mozarts Don Juan (samarbejde med Copenhagen Opera Festival, 2019).
Publikum kan frit bevæge sig rundt i dødsriget mellem de døde sjæle, legemliggjort af sangere, performere og musikere.Scenografien får en installatorisk karakter fyldt med sanselige materialer, som publikum kan røre ved, sætte sig på og få en fysisk oplevelse af at være i dødens rige, fortæller Ida Grarup, scenograf og kostumedesigner.
MEDVIRKENDE
Operasangere MORTEN GROVE FRANDSEN, FREDERIKKE KAMPMANN, CONNY THIMANDER, STEFFEN BRUUN
Skuespillere MADAME NIELSEN, KRISTIAN DE LINDE, LOUISA AISIN, NANA FRANCISCA SCHOTTLÄNDER
Musikere ANDREAS ORLOWTZ (1. violin), ANNE SØE (1. violin), JOHN BAK DINITZEN (1. violin), KATRINE FUTTRUP (2. violin), HELENE BORDONARO (2. violin), ANDREA GYARFAS (2. violin), NINNIE ISAKSSON (Bratsch), KATHRYN RIDLEY (Bratsch), JAKUP LÜTZEN (Bratsch), RASMUS NØRBY (Bratsch), THEODOR LYNGSTAD (Cello), WIIEBKE VESTERGAARD (Cello), SAMIRA DAYYANI (Cello), AINO SIURUA (Cello), PERRINE PACHERIE-BASSEUX (Cello), STEPHEN BUCKLEY (Bas), MORTEN MANDEL (Bas), PIOTR HETMAN (Bas), BENJAMIN FOX (Slagtøj), ALICJA KRAJEWSKA (Slagtøj)
Dirigent MAGNUS LARSSON
Nøgleord
Kontakter
Maja Vadum LarsenKommunikationsansvarlig
Tlf:61708979maja@sort-hvid.dkBilleder







Vedhæftede filer
Links
Information om Sort/Hvid
Sort/Hvid er et af Københavns mest toneangivende teatre. Sort/Hvid skaber kunst, der undersøger aktuelle samfundsmæssige og politiske emner på tværs af genre og form. Under kunstnerisk ledelse af den anerkendte dramatiker og instruktør Christian Lollike, og i samarbejde med kunstnere, performere, forskere, teatre, festivaler og kunstinstitutioner i Danmark og i udlandet, konfronterer Sort/Hvid aktuelle problemstillinger i den offentlige debat i forsøget på at udvide den offentlige bevidsthed.
Følg pressemeddelelser fra Sort/Hvid
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sort/Hvid
Nathalie Mellbye bliver ny kunstnerisk direktør for Sort/Hvid18.4.2023 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nathalie Mellbye har de sidste år markeret sig som en stærk visuel iscenesætter blandt andet som huskunstner på Studio-scenen på Aarhus Teater. Fra september 2023 tiltræder hun som ny kunstnerisk direktør for Sort/Hvid.
Hess Is More og Sort/Hvid samarbejder om ny version af prisvindende koncert17.1.2023 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det transatlantiske band Hess Is More har netop modtaget en pris for deres succesfulde koncert Apollonian Circles. Nu går Hess Is More og teatret Sort/Hvid sammen om at videreudvikle koncerten til et musikalsk totalværk.
Christian Lollike stopper som direktør for SORT/HVID1.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end 10 år på posten som kunstnerisk direktør for SORT/HVID har Christian Lollike valgt at fratræde sin stilling pr. 30/6/2023.
Lotte Andersen og hendes søn Louis Bodnia Andersen på scenen sammen i generationsopgør26.10.2022 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lotte Andersen spiller overfor sin søn Louis Bodnia Andersen i forestillingen MENS SOLEN BRÆNDER instrueret af Niels Erling med premiere den 18. november på Sort/Hvid. I forestillingen er de to også mor og søn, en relation, der udstiller en dyb generationskløft mellem holdninger til klimaudfordringerne.
FRELSERINDENS GENKOMST HANDLER OM THE ENDGAME30.8.2022 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midt i nyvikingernes kødmekka, Kødbyen i København, træder Madame Nielsen igen ind på scenen som verdensfrelserinde, med strygekvartetten Halvcirkel i ryggen som sin egen lille amazonehær. Nu er det slut med at være kortsigtet. Nu skal vi handle ud i fremtiden!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum