Sønder Omme Fængsel er propfyldt
“Vi har et særligt sammenhold her i fængslet,” siger Bettina Vikkelsø, da vi møder hende i portvagten.
Det er ifølge tillidsrepræsentanten årsagen til, at personalet er svære at ryste i Sønder Omme Fængsel. Også selvom de skal tage sig af langt flere indsatte, end der er plads til.
”Vi knækker ikke bare så nemt. Til trods for at vi i dag har 242 indsatte, men kun plads til 222,” siger hun.
I januar havde fængslet det højeste belæg af alle fængsler: 108 procent i gennemsnit. Det kan kun lade sig gøre ved at bruge dobbeltbelæg og inddrage lokaler til celler. For et år siden blev nogle telefonbokse ombygget til beboelse – hvilket gav en del medieomtale.
Senest er besøgsafsnittet blevet inddraget. Det betyder, at de indsatte nu får besøg af familien i nogle midlertidige skurvogne, hvilket Bettina Vikkelsø kalder ”absolut ikke optimalt.”
Selvom sammenholdet stadig er godt, giver overbelægget altså problemer. Det gælder også i forhold til sikkerheden i fængslet.
”Vi har ikke samme føling med de indsatte længere. Der er mindre tid til at gå på gangene, og konfliktniveauet mellem de indsatte stiger. Flere ønsker frivilligt at isolere sig fra fællesskabet med de andre indsatte,” siger Bettina Vikkelsø.
På samme måde presses trygheden i jobbet: ”Vi har ikke tid til at holde ordentligt øje med hinanden længere. Vi mangler den halve time, hvor man kan spørge kollegaen, om han er ok.”
Lige netop ordentlighed er vigtigt i fængslet, understreger tillidsrepræsentanten: ”Vi behandler de indsatte ordentligt. Og vi forventer det samme af dem.”
HER STÅR DET VÆRST TIL:
| Sønder Omme Fængsel | 108% |
| Renbæk Fængsel | 104 % |
| Møgelkær Fængsel | 104% |
| Nørre Snede Fængsel | 103% |
| Enner Mark Fængsel | 102% |
*Januar 2022
Ifølge fængselsbetjent Mette Svarrer, som har 23 års erfaring i Kriminalforsorgen, bærer forholdene i fængslet efterhånden præg af ren opbevaring: ”Vi prøver at gøre tingene, som vi plejer, men vi halser hele tiden efter. Der er længere mellem de gode snakke med de indsatte.”
Hun synes, ideen med de åbne fængsler bliver undergravet, når bemandingen ikke følger med fangetallet: ”Vi slår os op på vores relationsarbejde i de åbne fængsler, men vi har ikke tid til at være sammen med de indsatte på samme måde som tidligere. Vi bliver også påvirket af, at klientellet har ændret sig. Mange indsatte er fejlvisiterede. De burde ikke være her, men sidde i et lukket fængsel,” siger hun.
Påvirker arbejdsdriften
Overbelægget påvirker også arbejdsdriften. Værkmester Henrich Pedersen fortæller, at beskæftigelsen af de indsatte bliver nødt til at foregå på en anden måde.
”For tre år siden gik hver værkmester med 6-8 indsatte. Nu er reglen 10. Det betyder, at vi ikke kan tilbyde de indsatte det samme. Hvis vi for eksempel arbejder ude i markerne, så har vi typisk nogle med, som bare sidder og kigger i kafferummet eller sidder ved siden af en i traktoren, mens de andre arbejder. Det er jo ikke meningen, at det skal være på den måde,” siger Henrich Pedersen.
Han peger på, at arbejdsrummet er stort i markerne, og at det derfor er sværere at håndtere mange indsatte: ”Det optimale vil være 5-7 ad gangen,” siger værkmesteren.
Fængslet har både skovbrug, landbrug og forskellige produktionsværksteder. I øjeblikket står to værkmesterstillinger ledige. Det er svært at tiltrække håndværkere, når lønningerne er højere andre steder.
Danmarks største
Fængslet er landets største målt på areal: 970 hektarer, hvilket er større end Frederiksberg Kommune.
Om tre år bliver Sønder Omme også landets største målt på indsatte. I 2025 forventes den nye lukkede afdeling at åbne med plads til 200 indsatte. Dermed stiger den samlede kapacitet til over 400.
Arealet til de nye bygninger er allerede ved at blive ryddet, og arkitekterne har lavet tegninger.
Bettina Vikkelsø synes, det er spændende med den store udvidelse. Hun håber dog, at den gode kultur følger med: ”Den måde vi har det med hinanden og med de indsatte. Den vil vi gerne tage med over i den lukkede afdeling. Derfor vil det være godt, hvis de ansatte kommer til at arbejde begge steder, så vi får en forståelse for hinanden,” siger hun.
Af Søren Gregersen
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkBilleder
Links
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Fængselsbetjent Karsten Pedersen blev ramt af PTSD11.12.2025 07:00:00 CET | Nyhed
”Jeg føler mig som en soldat, der blev sendt på slagmarken uden hjelm og vest. Og når jeg blev ramt, skulle jeg selv sætte plaster på”
PTSD-konference i dag på Christiansborg11.12.2025 06:00:00 CET | Aktuelt
Fængselsforbundet, Politiforbundet, FOA og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F arrangerer i dag konference på Christiansborg, som belyser problemstillingen ved at arbejde i et højrisikojob.
Voldsomme magtanvendelser presser kollegaerne på Ellebæk Fængsel8.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Underbemandingen i Udlændingecenter Ellebæk sætter magtanvendelserne på spidsen. Tillidsrepræsentanten er bange for, at flere kollegaer snart knækker.
Horserød Fængsel er i knæ3.12.2025 09:18:33 CET | Nyhed
Bemandingssituationen i Horserød Fængsel er nu så kritisk, at både relationsarbejde, sikkerhed og den generelle drift er i fare.
35 millioner kroner til Fængselsforbundets medlemmer2.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fængselsforbundet og Danmarks Fængsler har i dag aftalt fordelingen af 35 milllioner kroner til det uniformerede personale i fængslerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
