SØNDAG fylder 100 år
I dag, mandag den 29. november, fejrer SØNDAG, Danmarks største kvindeblad, 100-års fødselsdag. Det bliver bl.a. markeret med et særligt gemmenummer. ”Længe leve SØNDAG – Køb det mandag!”.

100 år og relevant som aldrig før. Ugebladet SØNDAG runder på lørdag den 4. december det skarpe hjørne. Det fejrer SØNDAG med et fødselsdagsnummer i dag mandag den 29. november, der blandt andet sætter fokus på livet og tilværelsen for kvinder i aldersgrupper i 10’erne, 20’erne, 30’erne, 40’erne, 50’erne, 60’erne, 70’erne, 80’erne, 90’erne og selvfølgelig de 100-årige.
Her interviewes blandt andre Margrethe Vestager om at være i 50’erne, Hanne Reintoft om 80’erne og så ikke mindst 100-årige Grethe Roed, der – ligesom SØNDAG – er født i 1921 og har fem børn, 12 børnebørn, 27 oldebørn og tre tipoldebørn. Fantastiske og spændende fortællinger om livet og det at blive ældre på både godt og ondt.
”SØNDAG er på alle måder et fantastisk blad og et stykke dansk mediehistorie. Det har været den vildeste opgave at sammensætte 100 års-jubilæumsnummeret, som er et særligt gemme-nummer. Vi har siddet med så meget materiale fra dengang og været i arkiverne for at finde de bedste historier fra 1921 frem til i dag,” siger Christina Bølling, chefredaktør på SØNDAG, og fortsætter:
”Det, at skulle kigge 100 år tilbage, har været rørende, for det er jo vores allesammens historie, som bliver rullet ud igennem et medie som SØNDAG, når man f.eks. ser en ung Dronning Margrethe svinge Joachim rundt på Amalienborg, eller møder Hanne Reintoft, der stod for bladets brevkasse i 25 år. Både min mor og min mormor har holdt bladet, og nu er det også mig og mine døtre.”
Christina Bølling tiltrådte chefredaktørposten i juni 2021, hvor hun med 34 års erfaring fra magasinbranchen skal være med til at sikre, at SØNDAG fortsætter sin udvikling og både formår at fastholde og tiltrække nye læsere gennem en tydelig og stærk profil hos sine kvalitetsbevidste læsere.
”Helt fra begyndelsen har den sobre journalistik og evnen til at fortælle gode historier båret SØNDAG, og det gør den stadigvæk. Vi er Danmarks største kvindeblad”, siger Christina Bølling.
I følge Charlotte Riparbelli, adm. direktør i Aller Media, er det netop evnen til at have mod på det nye og livets mange facetter, der gør, at SØNDAG er blevet 100 år og stadig er i fuld vigør.
”Som Danmarks største kvindeblad er SØNDAG en del af rigtig mange læseres liv og mandage. Med et slogan, som de fleste danskere nok kan i søvne, har SØNDAG taget en plads i hverdagen, hvor det giver læserne alt det, som søndagene kan byde på. Ro, perspektivering, inspiration, lækker mad, DIY, oplevelser, nye rejsemål, fødderne op, idéer til hjemmet, velvære og meget mere,” siger Charlotte Riparbelli og fortsætter:
”SØNDAG er blevet 100 år, fordi det holder sig relevant, fordi det ikke er bange for alt det nye, og fordi det tør lære og udvikle sig, men også fordi der er en tydelig kerne i, hvad SØNDAG er, kan og kan dele ud af. Der skal lyde en kæmpestor tak og tillykke til alle på og omkring SØNDAG – ikke mindst også til alle de mange, der hver mandag køber bladet og læser med. Vi håber på 100 år mere,” slutter hun.
Nøgleord
Kontakter
Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85
Magnus HviidKommunikationschefPresse og kommunikation
Tlf:+45 28 72 63 85magnus.hviid@aller.comBilleder

Information om Aller Media
Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser 1,8 millioner danskere med hver måned i mindst en af vores titler og mere end 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.
Aller Media A/S er en del af Aller A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
To mænd, to behov – én tur til Lissabon1.7.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vennerne Emil Thorup og Jasper Ritz elsker begge at rejse, men de er langt fra enige om måden, maden og oplevelserne. I et nyt tv-program udfordrer de derfor hinanden, når de sammen forsøger at lave den ultimative rejseguide til Lissabon.
Kim Martin Sørensen ny Product Manager i Aller Media20.6.2022 09:52:57 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni tiltrådte Kim Martin Sørensen som Product Manager i Aller Media. Kim har over de sidste par år opbygget virksomheden Vi Elsker Media og sitet Vi Elsker Serier, som følger med over til Aller Media.
Folkemødet 2022: Journalistik med mening og nerve9.6.2022 09:00:00 CEST | Presseinvitation
Hvad er journalistikkens og mediernes rolle i Danmark anno 2022? Og hvor går grænserne for, hvad medier og journalister kan, bør og skal i deres dækning af (og deltagelse i) samfundsrelevante emner?
Ny platform matcher micro-influencere og annoncører4.5.2022 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aller Media lancerer influencer-platformen Aller Sparks. En ny app for micro-influencer-marketing, der enkelt og effektivt forbinder annoncører og influencere og skaber større værdi gennem attraktive kampagner.
Femina henter redaktør fra Berlingske26.1.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Anne Wittorff Rusbjerg tiltræder som digital forsideredaktør/jourhavende på femina. Hun kommer fra en stilling som digital nyhedsredaktør på Berlingske.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum