Sommerlejr for sårbare børn i Hobro er fuldt booket
24.6.2020 07:44:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Der har i år været rift om pladserne på Blå Kors' sommerlejr i Hobro, hvor der den seneste måned har været venteliste.
Lejren finder endnu engang sted på Onsild Efterskole, hvor lejrcheferne Jan Frost og Christian Vestergård er klar til at tage imod børnene sammen med omkring 25 andre frivillige voksne.
Jan Frost har været med som frivillig på tre af Blå Kors' sommerlejre tidligere, men det er første gang, at han skal være lejrchef. Han glæder sig til at give børnene nogle gode dage.
"Vi vil gerne give børnene en oplevelse af, at de har værdi, og at der er nogen, som rigtig gerne vil være sammen med dem. Flere oplever det som et pusterum i en hektisk hverdag. De kan se frem til en uge med masser af nærvær, aktiviteter og smil,” siger Jan Frost.
I alt 40 børn i alderen 7-13 år er tilmeldt lejren, som starter lørdag den 4. juli og slutter torsdag den 9. juli. Lejren er for børn fra familier med for eksempel sociale udfordringer, alkohol- eller stofmisbrug i familien eller familier, som er økonomisk trængte.
Styr på hygiejne og sikkerhed
Planlægningen af lejren har været i gang længe. De seneste måneder har man hos Blå Kors arbejdet på højtryk for at sikre, at lejrene kunne afholdes trods situationen med coronavirus.
På lejrene er der derfor masser af håndsprit, værnemidler og fokus på at opdele børnene i mindre grupper. Størstedelen af aktiviteterne foregår udendørs og hver dag kommer der et professionelt rengøringsfirma.
"Vi har nogle rigtig gode græsarealer og halvtag alt efter, hvordan vejret bliver," siger lejrchef Jan Frost, som personligt glæder sig til skulle afsted:
"Det giver en masse glæde, at se venskaber gro og skabe aktiviteter sammen med dem. Det er derfor, jeg er med for fjerde år i træk. Vi ser børn, der har det svært i hverdagen, men som kan opnå noget stort i løbet af en uge på lejr".
I løbet af dagene skal børnene blandt andet på udflugter og deltage i forskellige aktiviteter på efterskolen.
Blå Kors afholder i alt otte sommerlejre i Jylland og på Sjælland og Fyn.
Information til medier
Hvis du som journalist/fotograf/medie ønsker at besøge lejren i Hobro, skal du tage kontakt til en af kontaktpersonerne nedenfor og aftale besøg.
Kontakter
Karen Klemmed HviidFerielejrchef i Blå Kors Danmark
Tlf:23334465kkh@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

