Sommerhussalget overgik sig selv med ny rekord i maj måned

Den danske sommer er i fuld gang, og det samme gælder salget af sommerhuse. Nye tal fra Boligsiden viser, at sommerhuskøberne overgik sig selv i antal i maj måned, hvor 1.100 sommerhuse skiftede ejer.
Det høje antal handler gør maj til den måned, hvor der er solgt flest sommerhuse, siden Boligsiden begyndte at lave statistik på salget i 2011. Sammenlignet med maj sidste år er salget 18 procent højere.
”Sommerhussalget går mildest talt over al forventning, og 2019 har generelt været et magisk år på lige præcis den her del af markedet. Det særlige er, at antallet af handler i hver enkelt måned i år har toppet nogle i forvejen meget høje salgstal i både 2017 og 2018,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Det tætteste vi kommer på sidste måneds salg er maj 2017, hvor antallet af handler nåede op på 1.087 styks, mens også sommermånederne sidste år er med i top 10 over de bedst sælgende måneder.
Tre faktorer påvirker salget
Birgit Daetz peger på en kombination af tre faktorer, når hun skal forklare, hvorfor salget topper netop nu:
”Helt overordnet er samfundsøkonomien sund, renten lav og beskæftigelsen høj. Det skaber et økonomisk overskud, som giver boligsalget et løft, og sommerhuse er en luksusvare, som danskerne under sig selv lige nu. Derudover har ændringen i realkreditbelåningen på sommerhuskøb siden 2017 været et yderligere incitament til at købe, særligt blandt dem der ikke har en masse friværdi,” siger hun, og fortsætter:
”Til slut er sidste års lange, varme sommer en påmindelse om, hvorfor det giver mening at eje et sommerhus i Danmark. Maj 2018 satte varmerekord, og jeg er slet ikke i tvivl om, at køberne med vejret in mente har været ekstra klar til at rykke på et køb tidligere end normalt lige præcis i år.”
Handler for 5,2 milliarder kroner
Omsætter vi sommerhussalget fra januar til maj til kroner og øre, runder vi 5,2 milliarder kroner. Det er 19 procent mere end i samme periode i 2018.
”Stigningen er betinget af et øget salg og en stigning i priserne. Siden maj 2017 er den gennemsnitlige kvadratmeterpris steget 2.200 kroner. Så når vi ser et boost i salget, vidner det om, at danskerne er både købestærke og villige til at foretage langsigtede køb, som sommerhuse typisk er,” siger Birgit Daetz.
I maj måned blev der købt sommerhuse på det danske marked for 49 millioner kroner om dagen svarende til to millioner kroner i timen.
Top 10: Flest solgte sommerhuse pr. måned
|
Periode |
Antal handler |
|
Maj 2019 |
1.100 |
|
Maj 2017 |
1.087 |
|
Juni 2017 |
1.072 |
|
Juni 2018 |
1.037 |
|
August 2017 |
980 |
|
August 2018 |
976 |
|
Maj 2018 |
934 |
|
Juli 2018 |
923 |
|
April 2019 |
917 |
|
Juli 2017 |
875 |
(Opgørelsen dækker over salg siden Boligsiden begyndte at opgøre handler i januar 2011. Kilde: Boligsiden)
Øvrige nøgletal:
- Salget af villaer & rækkehuse i maj måned er det højeste i tiden, hvor Boligsiden har opgjort salget. Det drejer sig om 4.826 handler. Med 4.708 hussalg er maj 2018 den næstbedst sælgende.
- Opgøres salget af ejerlejligheder fra januar til maj er der i forhold til sidste år tale om et fald på 6,7 procent for perioden. Alene i maj blev der i år handlet 1.601 mod 1.656 i samme periode sidste år.
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Vi har handlet boliger for 230 milliarder i år21.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets første tre kvartaler har vi købt boliger for 230 milliarder kroner, og ser vi på september måned alene, er der sat ny rekord for omsætning på boligmarkedet. Det viser nye tal fra Boligsiden.
Hussalget når højeste niveau i september16.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at der er solgt 5.715 villaer og rækkehuse i september. Det er det højeste månedsresultat i år, og med få handler topper det også det hidtil højeste niveau for september i Boligsidens statistik.
Huspriserne stiger i størstedelen af landets kommuner9.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye kvartals-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser stigende salgspriser for villaer og rækkehuse i 69 af landets kommuner. Samtidig har lejlighedspriserne fået endnu et kraftigt skub op i både København og Aarhus kommune.
Nyt redskab i boligsøgningen: Se salgspriser lokalt på Boligsidens nye priskort3.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsiden kan i dag præsentere et nyt redskab i boligsøgningen, som giver dig et hurtigt og visuelt overblik over de lokale salgspriser for alle boligtyper helt ned på enkelte postnumre og sogne.
Stor købelyst gør indhug i boligkøbernes valgmuligheder3.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fart på boligsalget har resulteret i et faldende udbud af boliger i de seneste måneder. Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
