Sommerhussalget i april sætter rekord: Bedst sælgende måned i 10 år
20.5.2020 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse
I april solgte de danske ejendomsmæglere 1.291 af landets sommerhuse. Det er en stigning på 41 procent sammenlignet med resultatet for samme måned sidste år, viser Boligsidens nye handelstal for april.
Og der er ikke blot tale om en særdeles markant fremgang. Sommerhussalget i april sætter samtidig rekord.
”Der er ganske enkelt tale om et fremragende resultat. Vi har ikke set et højere antal solgte sommerhuse på en enkelt måned i de seneste 10 år. Samtidig udgør april-handlen over halvdelen af det samlede sommerhussalg i første kvartal af 2020,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Efterspørgslen på sommerhuse er stor, og det stigende salg sker i et marked, hvor det samlede udbud er på det laveste niveau i 10 år. Det kombineret med de fortsat lave renter, skaber ekstra gang i salget.
”Mange købere har måske leget med tanken om et sommerhus længe, og de vælger nu at slå til, da en ferie i udlandet har lange udsigter, og samtidig gør de lave renter købet af bolig nummer to muligt for mange. Sommerhuset er med andre ord rykket op i toppen af mange danskeres ønskelister, og samtidig kan vi se en tendens til, at danskerne især er klar til at handle hurtigt, når det drejer sig om de billige sommerhuse,” siger Birgit Daetz.
Salget af huse og ejerlejligheder daler
Imens salget af sommerhuse brager afsted, er salget af huse og ejerlejligheder gået i den anden retning.
Konkret er salget af villaer og rækkehuse i april faldet med 19 procent sammenlignet med april måned sidste år, og for ejerlejlighederne er der tale om et fald på 31 procent i samme periode.
”Den opbremsning, som vi så i handelsaktiviteten for huse og ejerlejligheder umiddelbart efter den delvise nedlukning af Danmark, er fortsat ind i april. Her er flere boligkøberne stoppet op for at tænke sig om og for at følge, hvad krisen ville bringe med sig,” siger Birgit Daetz og tilføjer:
”Når det er sagt, så er vi nu i gang med en genåbning af landet, og handelstallene for de første uger i maj viser indikationer på, at købelysten også er ved at vende tilbage i forhold til salget af huse og ejerlejligheder. Det er endnu for tidligt at sige noget med sikkerhed, for tingene kan stadig ændre sig på ganske kort tid, men lige nu ser vi faktisk en stigning i salget af både huse og ejerlejligheder.”
For eksempel lå salget af villaer og rækkehuse samt ejerlejligheder i sidste uge højere end niveauet for samme uge i 2019.
Lille stigning i det samlede boligsalg
Selvom coronakrisen har påvirket boligmarkedet og har bremset den fremgang, der ellers var lagt op til, så ligger det samlede boligsalg for perioden januar til april fortsat over sidste års niveau.
Der er således tale om en lille stigning på to procent, når vi sammenligner det samlede antal solgte huse, ejerlejligheder og sommerhuse i årets første fire måneder med samme periode sidste år.
Udviklingen i antal solgte boliger før og under coronanedlukningen:
|
Boligtype |
Antal solgte (feb. 2020) |
Antal solgte (mar. 2020) |
Antal solgte (apr. 2020) |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Villaer/rækkehuse |
4.202 |
3.972 |
3.600 |
-9% |
-19% |
|
Ejerlejligheder |
1.604 |
1.289 |
1.085 |
-16% |
-31% |
|
Sommerhuse |
792 |
914 |
1.291 |
41% |
41% |
(Tabellen viser antal solgte for hver boligtype i månederne, februar, marts og april 2020 samt den månedlige og årlige ændring i procent. Den delvise nedlukning af Danmark skete i midten af marts, hvorefter der skete en umiddelbar opbremsning i salget af villaer og rækkehuse samt ejerlejligheder, imens salget af sommerhuse fortsat steg. Kilde: Boligsiden)
Udviklingen i antal solgte sommerhuse i april de seneste 10 år:
|
Apr. 2011 |
Apr. 2012 |
Apr. 2013 |
Apr. 2014 |
Apr. 2015 |
Apr. 2016 |
Apr. 2017 |
Apr. 2018 |
Apr. 2019 |
Apr. 2020 |
|
314 |
444 |
458 |
461 |
691 |
735 |
724 |
830 |
913 |
1.291 |
(Tabellen viser antal solgte i april, da det er den sammenlignelige måned i de foregående år. Men salget af sommerhuse har ikke på noget tidspunkt været højere i en enkelt måned, end det er i april 2020. Kilde: Boligsiden)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Lejlighedssalget tager endnu en andenplads i februar19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for februar viser, at der blev solgt 1.761 ejerlejligheder i februar. Det er et februar-resultat, der kun er overgået én gang tidligere i Boligsidens statistik.
Nedgang i huspriserne i fire ud af fem regioner i februar12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for huse er gået ned i fire ud af fem af landets regioner den seneste måned. Kun i Region Hovedstaden er der sket en stigning i huspriserne.
Færre huse til salg – udbuddet falder over hele landet3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udbuddet af huse til salg falder over hele landet. Bornholm er den eneste landsdel, hvor huskøberne har fået mere at vælge imellem. Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo marts.
Varm start på sommerhusåret: Salget i januar stiger med ni procent19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for januar viser en stigning i salget af sommerhuse på ni procent sammenlignet med januar 2025. Det gør sommerhusene til boligtypen med den største stigning i januarsalget.
Lejlighedspriserne i København krydser 70.000 kr. pr. kvm.12.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang betaler lejlighedskøberne i Københavns Kommune i gennemsnit over 70.000 kr. pr. kvm., når de køber ejerlejlighed. Det viser de nye januar-tal fra Boligsidens Markedsindeks.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
