Sommerhuse går i budrunder
Coronakrisen har betydet, at interessen for fritidsboliger gennem de seneste uger har været kraftigt stigende, fordi danskerne søger ferieformer i et længere og mere sikkert perspektiv.
Det betyder også, at køberne i mange tilfælde står i kø til de mest eftertragtede huse. Hvor sommerhusene før havde én til to interesserede købere, kan der nu stå 10-15 på spring.
I nogle tilfælde går salgene derfor i budrunder, men mange forstår ikke, hvordan en budrunde reelt set forløber, og hvordan den ifølge Ejendomsmæglerloven skal håndteres.
Det fortæller Thomas Jacobsen, markedsdirektør i RealMæglerne - og bl.a. et kendt ansigt fra Hammerslag på DR1, hvor han dyster for Hold Øst.
Ærgerligt, hvis huset bliver solgt til anden side
Han begrunder den manglende indsigt med, at budrunder i Danmark formentlig for mange er et nyt fænomen, som man mere forbinder med bolighandler i eksempelvis USA.
– Lige nu oplever vi, at køberinteressen er meget høj. Mange af dem, der længe har drømt om et helle, har besluttet sig for at gøre noget ved det nu, hvor udlandsrejserne er sat på pause. De ser en god mulighed i at kombinere en god investering med nogle rammer, hvor de kan tilbringe en masse kvalitetstid sammen med venner og familie, fortæller han.
En ejendomsmægler sørger for, at sælger får solgt sin bolig. Bl.a. gennem markedsføring og ihærdigt mæglerarbejde. I dag kan en ejendomsmægler dog også fungere som certificeret købers mægler og sørge for, at køber får truffet de rigtige beslutninger og set alle mulighederne fra begyndelsen.
Uanset hvad er det altid målet, at både køber og sælger efterfølgende skal sidde tilbage med en oplevelse af et godt og behageligt købs- / salgsforløb.
– Med den nuværende efterspørgsel på sommerhuse kan det dog ske, at et sommerhus går i en såkaldt ”budrunde”. Og her er det naturligvis ærgerligt, hvis drømmehuset bliver solgt til anden side, hvis det nu lige var dét hus, man havde drømt om, siger Thomas Jacobsen.
Kan være bedste løsning
Noget af ærgrelsen kunne dog undgås, hvis reglerne for budrunder var mere på plads hos budgiver:
– Vi har klare og grundige regler for budrunder her i Danmark, og når der er så stor efterspørgsel på sommerhuse, som der er lige nu, kan en budrunde være den bedste løsning for alle parter.
- Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at det er sælgeren, og ikke ejendomsmægleren, der træffer beslutningen om en budrunde. Det er altså hverken noget, en køber kan forlange eller forvente. Sælger vil typisk søge rådgivning hos sin ejendomsmægler på baggrund af situationen på det lokale boligmarked, men beslutningen er sælgers.
- Når et sommerhus går i budrunde, skal der opsættes en frist for, hvornår ejendomsmægleren skal have modtaget evt. bud, og ligeledes en frist for, hvornår evt. budgivere kan forvente, at sælger har taget stilling til de indkomne bud.
- Alle bud afleveres i en ”lukket kuvert”, og det er sælger, der sammen med ejendomsmægleren gennemgår de indkomne bud. Herefter kan sælger frit vælge mellem de indkomne bud, men kan også forkaste dem alle.
– En lille sløjfe kan dog være, at der ikke kan tages højde for alle mulige forbehold. Derfor bør køber gennemgå huset grundigt, inden der afgives et bud, og under alle omstændigheder begynder sommerhusjagten altid med en godkendelse fra banken først, slutter Thomas Jacobsen.
Hvor meget kan du købe sommerhus for? Læs mere her
For yderligere information om budrunder, kontakt Thomas Jacobsen, markedsdirektør i RealMæglerne, på telefon: +45 51 28 42 82
Nøgleord
Kontakter
Mikkel MilsgaardPresse- & Kommunikationsansvarlig
Tlf:T: 3634 0812 / M: 2620 1634mm@mailreal.dkThomas JacobsenMarkedsdirektør
Tlf:T: 36 34 08 07tj@mailreal.dkBilleder
Information om RealMæglerne
RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.
Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.
Læs mere her: RealMægler Folkeskoven
Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.
Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima
Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne
Boligmarkedet er i fremdrift - både på salg og udbud9.4.2024 14:53:03 CEST | Pressemeddelelse
REAL nyt: Der er stor aktivitet hos både sælgerne og køberne viser statistikkerne for boligmarkedet. Salget går frem og udbuddet går frem. For første gang siden 2019 nærmer boligmarkedet sig en god balance mellem købere og sælgere. Læs hvorfor her – og læs også hvordan du gør din bolig salgsklar:
Sådan øger du chancen for et salg9.4.2024 14:08:50 CEST | Pressemeddelelse
Som sælger kan du selv gøre flere ting, der optimerer din chance for et hurtigt salg af din bolig. Få alle de gode råd her.
Derfor vælger boligejerne at sælge7.3.2024 11:53:15 CET | Pressemeddelelse
Salgsprisen er stadig den mest afgørende faktor, når boligejerne vælger at trykke på salgsknappen. Det viser en sælgerparathedsundersøgelse, som Voxmeter har gennemført på vegne af ejendomsmæglerkæden RealMæglerne. Men andre forudsætninger er også afgørende for beslutningen. Se Top 5 her:
Flere boligejere har planlagt et salg5.3.2024 12:06:32 CET | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. boligejer forventer eller har planer om at sætte boligen til salg inden for de kommende 24 måneder. Det viser en sælgerparathedsundersøgelse, som Voxmeter har gennemført på vegne af ejendomsmæglerkæden RealMæglerne blandt boligejerne i Danmark.
Boligejerne afventer prisstigninger15.2.2024 10:42:14 CET | Pressemeddelelse
Vi ved, at boligskatten falder i 8 ud af 10 ejerboliger. Vi ved, at der er rentenedsættelser på vej lige om lidt. Det betyder, at kvadratmeterpriserne med al forventelighed vil stige, men boligejerne sælger ikke skindet, før bjørnen er skudt. Det viser en ny undersøgelse, som Voxmeter har gennemført på vegne af RealMæglerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum