Sommerhilsen fra Aarhussatellitten Delphini-1

Selv under en nedlukning fortsætter en satellit jo med at kredse i sin bane, og det har vores Delphini-1 fra Aarhus Universitet også gjort. Et yderst dedikeret hold studerende har kommunikeret med Delphini-1 næsten som sædvanligt, men bare hjemmefra. I de korte passager er der højtryk på koncentrationen, for først når satellitten er tilstrækkeligt højt oppe over horisonten, kan antennen "se", og så skal det gå stærkt med at "vække" satellitten, få den til at modtage kommandoer og sende målinger af dens helbredstilstand ned. Så er der få minutter til at hente de nyeste billeder, for at se, om der er noget interessant, før banen igen har bragt vores lille satellit så lavt ned, at signalet forsvinder.
”Det er super fedt at været nået dertil, hvor vi kan tage flotte billeder næsten når vi har lyst. Nu håber vi bare på at få mindst ét godt billede af Danmark.”, fortæller Frederik Doktor, som har været med helt fra starten af missionen.
Det meste af arbejdet, i foråret og sommeren, har bestået i at få styr på belysningstider for kameraet ombord på Delphini-1, og det er ved at være på plads nu. Satellitoperatørene henter i første omgang en række billeder ned i "frimærkeformat" for at spare tid, og dernæst hentes kun de bedste billeder ned i fuld opløsning - og det kan godt strække sig over flere passager at få hentet et helt billede ned, så derfor skal der spares på tiden. Billederne er mærket med tidspunktet, hvor de er optaget, og når man nøjagtigt kender banen, kan man beregne, hvilket område billedet så nogenlunde viser. Det store problem i den forbindelse er, at Delphini-1 ikke kan styres præcist. Den følger slavisk sin bane, som Newtons love nu en gang bestemmer det, men det er meget svært at styre, i hvilken retning i rummet, kameraet peger på et givet tidspunkt. Selv på de bedste billeder er det noget af en detektivopgave at finde ud af, hvilket udsnit af jordoverfladen, et billede dækker - og den store forkromede hurrapræmie er ikke udløst endnu: et billede af Aarhus - eller bare af Danmark. Men der arbejdes hårdt på sagen.
Nøgleord
Billeder
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Spørgsmål i forbindelse med Delphini-1-projektet og de studerende, som arbejder med satellitten i kredsløb kan sendes til Mads Fredslund Andersen madsfa@phys.au.dk og Karsten Brogaard: kfb@phys.au.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Lille flagermus jager som løver – bare bedre3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lille flagermus bruger en “hæng-og-vent”-strategi til at spare energi og fange store byttedyr med overraskende stor succes
Mysterium opklaret: Sådan fanger og spiser store fla-germus spurve i luften10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten 25 års forskning er det endelig afsløret: Europas største flagermus ikke bare spiser småfugle – de jager og fanger dem i over en kilometers højde. Og spiser dem uden at lande.
Ny dansk teknologi kan gøre vinduer intelligente – helt uden strøm29.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet et nyt lysfølsomt hybridmateriale, som indlejret i vinduesglas automatisk tilpasser sig solens styrke og regulerer varmeindstråling i bygninger. Teknologien virker uden strøm og elektronik og har potentiale til at mindske energiforbrug og CO₂-udledning fra køling, især i moderne glasbyggeri.
Flagermus jager hurtigere, når de både bruger øjne og ører10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter − i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten.
Klimaforandringer skubber bøg og rødgran mod nord: Danske skove vil være helt forandrede i år 210019.8.2025 14:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


