Sommerhilsen fra Aarhussatellitten Delphini-1
Selv under en nedlukning fortsætter en satellit jo med at kredse i sin bane, og det har vores Delphini-1 fra Aarhus Universitet også gjort. Et yderst dedikeret hold studerende har kommunikeret med Delphini-1 næsten som sædvanligt, men bare hjemmefra. I de korte passager er der højtryk på koncentrationen, for først når satellitten er tilstrækkeligt højt oppe over horisonten, kan antennen "se", og så skal det gå stærkt med at "vække" satellitten, få den til at modtage kommandoer og sende målinger af dens helbredstilstand ned. Så er der få minutter til at hente de nyeste billeder, for at se, om der er noget interessant, før banen igen har bragt vores lille satellit så lavt ned, at signalet forsvinder.
”Det er super fedt at været nået dertil, hvor vi kan tage flotte billeder næsten når vi har lyst. Nu håber vi bare på at få mindst ét godt billede af Danmark.”, fortæller Frederik Doktor, som har været med helt fra starten af missionen.
Det meste af arbejdet, i foråret og sommeren, har bestået i at få styr på belysningstider for kameraet ombord på Delphini-1, og det er ved at være på plads nu. Satellitoperatørene henter i første omgang en række billeder ned i "frimærkeformat" for at spare tid, og dernæst hentes kun de bedste billeder ned i fuld opløsning - og det kan godt strække sig over flere passager at få hentet et helt billede ned, så derfor skal der spares på tiden. Billederne er mærket med tidspunktet, hvor de er optaget, og når man nøjagtigt kender banen, kan man beregne, hvilket område billedet så nogenlunde viser. Det store problem i den forbindelse er, at Delphini-1 ikke kan styres præcist. Den følger slavisk sin bane, som Newtons love nu en gang bestemmer det, men det er meget svært at styre, i hvilken retning i rummet, kameraet peger på et givet tidspunkt. Selv på de bedste billeder er det noget af en detektivopgave at finde ud af, hvilket udsnit af jordoverfladen, et billede dækker - og den store forkromede hurrapræmie er ikke udløst endnu: et billede af Aarhus - eller bare af Danmark. Men der arbejdes hårdt på sagen.
Nøgleord
Billeder
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Spørgsmål i forbindelse med Delphini-1-projektet og de studerende, som arbejder med satellitten i kredsløb kan sendes til Mads Fredslund Andersen madsfa@phys.au.dk og Karsten Brogaard: kfb@phys.au.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Stor millionbevilling går til at udvikle en metode til at spore tuberkulose via spyt26.4.2024 09:42:22 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra både Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Guinea-Bissau samarbejder med VPCIR Biosciences om udviklingen af en nyskabende metode til at diagnosticere tuberkulose via spyt. Dette banebrydende projekt har modtaget en bevilling på 24,8 mio. kr. fra Innovationsfonden.
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum