Sommerhilsen fra Aarhussatellitten Delphini-1

Selv under en nedlukning fortsætter en satellit jo med at kredse i sin bane, og det har vores Delphini-1 fra Aarhus Universitet også gjort. Et yderst dedikeret hold studerende har kommunikeret med Delphini-1 næsten som sædvanligt, men bare hjemmefra. I de korte passager er der højtryk på koncentrationen, for først når satellitten er tilstrækkeligt højt oppe over horisonten, kan antennen "se", og så skal det gå stærkt med at "vække" satellitten, få den til at modtage kommandoer og sende målinger af dens helbredstilstand ned. Så er der få minutter til at hente de nyeste billeder, for at se, om der er noget interessant, før banen igen har bragt vores lille satellit så lavt ned, at signalet forsvinder.
”Det er super fedt at været nået dertil, hvor vi kan tage flotte billeder næsten når vi har lyst. Nu håber vi bare på at få mindst ét godt billede af Danmark.”, fortæller Frederik Doktor, som har været med helt fra starten af missionen.
Det meste af arbejdet, i foråret og sommeren, har bestået i at få styr på belysningstider for kameraet ombord på Delphini-1, og det er ved at være på plads nu. Satellitoperatørene henter i første omgang en række billeder ned i "frimærkeformat" for at spare tid, og dernæst hentes kun de bedste billeder ned i fuld opløsning - og det kan godt strække sig over flere passager at få hentet et helt billede ned, så derfor skal der spares på tiden. Billederne er mærket med tidspunktet, hvor de er optaget, og når man nøjagtigt kender banen, kan man beregne, hvilket område billedet så nogenlunde viser. Det store problem i den forbindelse er, at Delphini-1 ikke kan styres præcist. Den følger slavisk sin bane, som Newtons love nu en gang bestemmer det, men det er meget svært at styre, i hvilken retning i rummet, kameraet peger på et givet tidspunkt. Selv på de bedste billeder er det noget af en detektivopgave at finde ud af, hvilket udsnit af jordoverfladen, et billede dækker - og den store forkromede hurrapræmie er ikke udløst endnu: et billede af Aarhus - eller bare af Danmark. Men der arbejdes hårdt på sagen.
Nøgleord
Billeder
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Spørgsmål i forbindelse med Delphini-1-projektet og de studerende, som arbejder med satellitten i kredsløb kan sendes til Mads Fredslund Andersen madsfa@phys.au.dk og Karsten Brogaard: kfb@phys.au.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Gennembrud: Nu kan vi aflæse DNA med telefonen17.12.2025 09:10:19 CET | Pressemeddelelse
Dansk forskningsgruppe har designet proteiner, der kan lede efter bestemte DNA-stykker og lyse, hvis de finder dem. Et lys, telefonens kamera nemt kan fange.
Professor Lars Birkedal – 25-års jubilæum20.11.2025 13:08:31 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Lars Birkedal, kan fejre 25-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i programmeringssprog og programverifikation og leder Center for Basic Research in Program Verification. Han har modtaget flere store forskningspriser, bl.a. EliteForsk-prisen.
Professor Ivan Damgård – 40-års jubilæum20.11.2025 13:04:06 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Ivan Damgård, kan fejre 40-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt pioner inden for kryptografi og har været med til at grundlægge virksomederne Cryptomathic og Partisia. Han er Ridder af Dannebrog og aktiv folkemusiker.
Vores korte hukommelse begrænser erindringen om ægte natur: Historiske kilder kalder den frem igen.20.11.2025 11:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vi accepterer gradvist en fattigere natur, fordi vi har en tendens til at bruge vores egen levetid som målestok for, hvad de er normalt. Et internationalt forskerhold viser, at breve, malerier og mundtlige fortællinger kan give os et historisk længere perspektiv – og derved styrke fremtidens strategier for mere biodiversitet.
Lille flagermus jager som løver – bare bedre3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lille flagermus bruger en “hæng-og-vent”-strategi til at spare energi og fange store byttedyr med overraskende stor succes
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


