Sommerfugle, bier og borgere har fået mere natur i Furesø
9.9.2019 12:52:33 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Torsdag den 5. september fik Udvalg for Natur og Grøn Omstillingen status for, hvordan det går med naturplejen i Furesø og Grøn Plan 2013-2024. Og det går godt.
Furesø Kommune har gennemført mange naturplejeprojekter siden 2013. For eksempel har sommerfugle og bier fået flere blomster at hente nektar fra på Baunesletten. Kommunens får og køer naturplejer enge, moser og overdrev, Søndersø er blevet opfisket og blevet til badesø, mens flere åer er blevet åbnet eller restaureret.
”Furesø er en perle med sin vidunderlige natur. Men vi skal passe på den og pleje den. Og det gør vi. Vi har de seneste år gennemført naturgenopretningsprojekter, naturpleje og formidlet naturen, så for eksempel skolelever også får undervisning i naturen og børnehavebørn møder får og geder, de kan klappe, siger Lene Munch-Petersen (A), formand for Udvalg for natur og grøn omstilling.
En del af naturplejen handler også om at bekæmpe invasive arter, der ødelægger den omkringliggende natur eller kan skade borgerne. En indædt kamp mod bjørneklo i Furesø, betyder at den nu stort set er under kontrol.
Invasive arter spreder sig
Men andre invasive arter spreder sig. Derfor laver kommunen nu en indsats mod især gyldenris og den meget aggressive japansk pileurt.
I løbet af september i år indleder Furesø Kommune et projekt i et naturområde mellem Slangerupvej og Paltholmvej, som handler om at bekæmpe japansk pileurt. Den kan have rødder på flere meter under jorden, vokse igennem beton og spreder sig meget aggressivt.
I området mellem Slangerupvej og Paltholmvej vokser den så vildt, at man ikke kan gå tur i området i sommermånederne. Kommunen vil nu rydde et stort område for træer og buske og lægge en særlig ukrudtsdug i en række år. Derefter vil kommunen se, om metoden er effektiv til at kvæle japansk pileurt og kan anvendes i andre dele af kommunen. Samtidig vil en lille sø i området blive oprenset.
Grøn Plan 2013-2024 indeholder mål og sigtelinier, som fortsat afgør arbejdet med plejen af Furesøs natur. I 2020 planlægger Furesø Kommune at undersøge natursårbarhed, trusselsniveauer (fx om naturen er truet af tilgroning eller invasive arter) og natureffekt af de indsatser, man har arbejdet med.
Kontakter
Formand for Udvalg for natur og grøn omstilling Lene Munch-Petersen (A): tlf. 7216 5660
Centerchef for By og Miljø Ellen Hvidt Thelle tlf. 7216 5780.
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Årets foreningspriser gik til teaterscene, spejdere, naturgruppe og gymnastikforening9.11.2026 09:41:08 CET | Pressemeddelelse
12 kandidater fra foreningslivet i Furesø var nominerede til Folkeoplysningsudvalgets fire priser 2026. Her er modtagerne af priserne.
Flere Furesø-borgere brugte deres stemme ved kommunalvalget4.11.2026 11:37:45 CET | Pressemeddelelse
Valgdeltagelsen steg til 76,7 procent ved kommunalvalget i Furesø i november 2025. Nye tal viser fremgang blandt unge, borgere med lave indkomster og indvandrere.
Furesø fejrer foreningslivet – tolv ildsjæle er nomineret, og Tobias Floor går på scenen2.11.2026 12:42:43 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 8. november skruer vi op for festen! Folkeoplysningsudvalget inviterer hele Furesø til Fejring af Foreningslivet i Syvstjerneskolens festsal i Værløse.
Furesø inviterer til sit første FællesskabsForum29.10.2026 14:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hvordan gør vi det lettere for flere at finde vej ind i lokale fællesskaber? Det er omdrejningspunktet, når Fællesskabsby Furesø for første gang inviterer borgere, foreninger, fagpersoner, boligområder, erhvervsliv og andre lokale aktører til FællesskabsForum.
Gratis grønt virksomhedsforløb skal styrke lokale virksomheder i Furesø9.10.2026 10:22:52 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore lokale virksomheder som ønsker at mindske energiforbruget og få indsigt i ESG-rapportering, kan deltage i to netværksmøder i efteråret 2026. Første møde er den 25. november 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

