Sommerens trafik gennem Ribes bykerne tælles

Udfordringerne er ikke nye. Gennemkørende og parkeringssøgende trafik i Ribes gamle bykerne øges i turistsæsonen, og mange parkerede biler i de smalle middelaldergader bidrager til, at hverken besøgende eller beboere oplever Ribes bykerne fra sin bedste side. Derfor genopliver Esbjerg Kommune nu ambitionerne om at løse den gordiske knude, som trafik- og parkeringsudfordringerne traditionelt har udgjort.
I 2017 fremlagde Esbjerg Kommune et debatoplæg med udgangspunkt i et større analysearbejde og input fra flere interessenter. Flere faktorer bidrog til, at handlinger lod vente på sig, herunder implementeringen af den dynamiske p-henvisning, en længerevarende renovering af Dagmarsgadebroen, udvidelse af rute 24 og ikke mindst årene med covid-19.
”Med dette projekt trækker vi en streg i sandet, og baserer det efterfølgende arbejde på spritnye tal fra sommeren 2023. Derfor vil man i sommermånederne opdage, at Esbjerg Kommune på forskellige vis indsamler data om trafik, parkering og besøgende i Ribes bykerne. Her bidrager også medlemmerne fra den følgegruppe, som består af forskellige interessenter i Ribe”, siger Henning Ravn, udvalgsformand for Plan & Byudvikling.
Alle interesserede, der vil høre mere om trafiktællingerne og den efterfølgende proces, kan komme til infomøde den 19. juni kl. 19-20 på Ribe Danhostel.
Udover trafiktællingen indsamles der også en række andre data som fx om bilerne er indregistreret i Danmark, omsætningstal og parkeringsbelægning. Samlet vil tallene danne grundlag for at iværksætte midlertidige løsninger allerede i 2024 og igen i 2025. Forsøgene vil vare i seks uger, og efter evaluering af forsøgsperioderne skal der tages stilling til den fremtidige regulering af trafik og parkering i Ribes bykerne.
Kontakter
Formand for Plan & Byudvikling Henning Ravn, henra@esbjerg.dk,
tlf. 40 10 12 46
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
100 billetter til Royal Run i Ribe er uddelt til sociale formål9.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run er for alle. Også personer, som ellers ville have svært ved at være med, skal have mulighed for at deltage. Derfor er i alt 100 gratis billetter til Royal Run i Ribe uddelt til børn og unge, som bor på døgninstitution, mennesker med et usynligt handicap eller udviklingshandicap, studerende og unge, som søger fællesskab igennem bevægelse.
Fra mørke tanker til mod på livet: Thea fik hjælp i ungegruppen5.5.2025 08:31:54 CEST | Pressemeddelelse
I en af Esbjerg Kommunes ungegrupper fandt 15-årige Thea Jørgensen den forståelse og støtte, der hjalp hende tilbage til et godt ungdomsliv. Hendes forløb viser, hvordan De Åbne Behandlingstilbud i Esbjerg Kommune kan gøre en forskel for børn og unge, der har det svært.
Erfaren historiker bliver ny chef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv25.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2025 tiltræder Lulu Anne Hansen som arkivchef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Den nye chef har stor erfaring med både forskning, undervisning og ledelse og er klar til at føre Esbjergs arv videre.
Hvordan skal Esbjerg Kommune udvikle sig frem mod 2038?10.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bæredygtig byudvikling, mobilitetsknudepunkter, klima, Esbjerg Havn, oplevelser, kultur og byliv. Det er vigtige temaer for Esbjerg Kommunes fremtidige udvikling, som forslaget til Kommuneplan for 2026-38 tager fat i, og som du måske også har en holdning til?
Sidste skoledag fejres med et brag af en fest på Tobakken10.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På årets sidste skoledag byder UngEsbjerg alle afgangselever i 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune til fest, fællesskab og oplevelser. Som noget nyt bliver festlighederne alkoholfri, på Tobakken - og federe end nogensinde før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum