Erfaren historiker bliver ny chef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Den 1. juni 2025 tiltræder Lulu Anne Hansen som arkivchef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Den nye chef har stor erfaring med både forskning, undervisning og ledelse og er klar til at føre Esbjergs arv videre.

Med en ph.d. i historie og erfaring med formidling og ledelse fra både Syddansk Universitet og Sydvestjyske Museer træder 48-årige Lulu Anne Hansen den 1. juni 2025 ind på Esbjerg Byhistoriske Arkiv i Torvegade som stedets nye chef. Her afløser hun Jørgen Dieckmann, der desværre gik bort tidligere på året.
Lulu Anne Hansen er uddannet på Center for Historie på Syddansk Universitet, hvor hun både har gennemført et ph.d.-studie samt forsket og undervist i historie, turisme og kulturarv. I en længere årrække har hun været leder af forskellige afdelinger på Sydvestjyske Museer, som sidste år fusionerede med Fiskeri- og Søfartsmuseet og blev til Museum Vest. Her har Lulu Anne Hansen senest ledet afdelingen for kulturhistorie.
Dynamisk kulturhus
På Esbjerg Byhistoriske Arkiv kommer Lulu Anne Hansen til at stå i spidsen for en af Esbjerg Kommunes markante kulturinstitutioner, og som arkivchef får hun ansvar for den strategiske udvikling af arkivet og den vigtige formidling af fortællingen om Danmarks femtestørste by. Den klare ambition er, at Esbjerg Byhistoriske Arkiv skal spille positivt ind i markeringen af Esbjerg som et fyrtårn for oplevelser og kultur og udvikle sig til et dynamisk kulturhus i tæt samspil med byens borgere og andre kulturinstitutioner.
Enigt ansættelsesudvalg
Arkivet har 13 ansatte, og derudover er ca. 30 frivillige tilknyttet stedet. Et enigt ansættelsesudvalg står bag valget af Lulu Anne Hansen som ny arkivchef, der bor i Esbjerg, og Esbjerg Kommunes kulturchef, Ulla Visbech, ser frem til samarbejdet.
”Jeg er sikker på, at Lulu Anne Hansens stærke profil og særdeles relevante erfaring vil blive en stor gevinst for Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Det bliver spændende at få hendes faglighed og personlige kompetencer bragt i spil i udviklingen af arkivet, hvis vigtigste rolle er at sikre og skabe spændende formidling af byens historie og kulturarv. Den opgave er jeg sikker på, at Lulu Anne Hansen kommer til løfte på bedste vis i tæt samarbejde med arkivets dygtige ansatte og frivillige,” siger Ulla Visbech.
Kontakter
Ulla Visbech, kulturchef, tlf. 20 48 50 73, uvi@esbjerg.dk
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Julegaver på vej til beboere på plejehjem11.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem kan igen i år glæde sig til en dejlig julegave fra Lida og Oskar Nielsens Fond.
Vestdanmark i spil som ny datacenterregion: Microsoft ser mod Varde og Esbjerg11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre datacentre i to kommuner og en historisk milliardinvestering. Microsoft planlægger sin hidtil største investering i Danmark i Varde og Esbjerg Kommuner.
Esbjerg Kommune styrker naturfagene i folkeskolen med nyt partnerskab8.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan naturfagene gøres mere levende for skoleeleverne? Det bliver Esbjerg Kommunes folkeskoler snart klogere på i kraft af et nyt partnerskab med LIFE Fonden, der byder ind med nye måder at arbejde praktisk med naturfag tæt på virkeligheden.
26 foreninger i Esbjerg Kommune kan se frem til tilskud på i alt godt 1,3 mio. kroner i 20264.12.2025 14:07:07 CET | Pressemeddelelse
1.362.100 kr. bliver i 2026 uddelt fra Esbjerg Kommunes fritidskulturelle pulje til gavn for 26 foreninger i hele kommunen. Kultur & Fritidsudvalget har fordelt næste års tilskud efter nye principper, som især prioriterer børn- og ungeforeninger og rammer omkring aktiviteter.
Esbjerg gør rent bord: Rekordfald i affald3.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Årets analyse fra Hold Danmark Rent viser en markant udvikling. Affaldsmængderne i Esbjerg er faldet i et omfang, der skiller kommunen ud fra resten af landets største byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum