Solrød og Køge er blandt de mest erhvervsvenlige kommuner på Sjælland

Formand for DI Roskilde/Køge Bugt, Carsten K. Jensen, hæfter sig ved, at kommunerne i området er godt i gang med at forbedre servicen over for virksomhederne.

- Jeg oplever, at kommunerne har en vilje til at styrke vilkårene for at drive virksomhed her i området. Derfor har jeg en tro på, at det vil føre til positive resultater i løbet af de kommende år, siger Carsten K. Jensen.

Køge Kommune er i år den bedst placerede kommune i området med en placering som nummer 33. Solrød Kommune følger lige efter med en placering som nummer 35. Begge kommuner ligger altså i den bedste halvdel af de 93 kommuner, der indgår i undersøgelsen.

Greve Kommune falder 13 pladser og må i år tage til takke med en placering som nummer 51. I den tunge ende ligger igen i år Roskilde og Lejre kommuner, der begge har oplevet en mindre tilbagegang. Roskilde Kommune er nummer 83 – én enkelt plads lavere end ved sidste års måling. Lejre Kommune taber to pladser og er i år placeret som nummer 86.

- Et godt image er afgørende for, at kommunerne kan fastholde og tiltrække succesfulde virksomheder og kvalificerede medarbejdere. Flere kommuner i vores område oplever, at nye borgere flytter til kommunen. Det er meget positivt. Det forbedrer virksomhedernes evne til at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere, fremhæver Carsten K. Jensen.

Udgangspunktet for et godt lokalt erhvervsklima er, at kommunerne har en god dialog med virksomhederne. Politikerne skal vide, hvad der rører sig hos de lokale virksomheder for at kunne skabe de bedste mulig­heder for vækst og job i kommunen. Desværre går alle fem kommuner i Roskilde/Køge Bugt-området tilbage, når man ser på virksomhedernes tilfredshed med dialogen med kommunernes embedsmænd og politikere samt kommunernes formidling af information til virksomhederne.

- Det er vigtigt for virksomhederne, at de hurtigt og effektivt kan komme i dialog med politikere og embedsmænd, hvis de støder på udfordringer. Derfor ærgrer det mig, at kommunerne i år taber terræn på netop det her område, siger Carsten K. Jensen.

Solrød Kommune er den lokale højdespringer

Solrød er den lokale højdespringer i Roskilde/Køge Bugt-området. Med en samlet placering som nummer 35 har Solrød Kommune forbedret sig med seks pladser i dette års undersøgelse. Solrød Kommune udmærker sig særligt ved at ligge højt i kategorien ”Brug af private leverandører” (placeret som nr. 10). Kommunen har også et stærkt image (placeret som nr. 9), der primært er båret frem af, at der kommer mange nye borgere til kommunen.

Solrød Kommune halter efter landets øvrige kommuner i kategorien ”Fysiske rammer” (placeret som nr. 78). Det skyldes særligt en lav andel af erhvervsbygninger i procent af den samlede bygningsmasse i kommunen.

- Solrød Kommune fortsætter den positive trend, vi har set i DI’s måling af det lokale erhvervsklima de seneste år. Det tegner meget positivt for virksomhederne. Med regeringens revision af fingerplanen fra foråret 2019 er der mulighed for at prioritere flere arealer til erhverv. Det håber jeg selvfølgelig, at kommunen vil udnytte til gavn for det lokale erhvervsliv, siger Carsten K. Jensen.

Køge - den mest erhvervsvenlige kommune i Roskilde/Køge Bugt-området

Køge Kommune er i år placeret i den bedre halvdel af undersøgelsen af det lokale erhvervsklima med en placering som nr. 33. Det er også en cementering af sidste års placering. Med en geografisk placering midt i et trafikalt knudepunkt med veje, jernbaner og havneforbindelser har Køge Kommune en effektiv infrastruktur. Køge Kommune indtager en topplacering som nr. 6 i kategorien ”Infrastruktur og transport”. Kommunen ligger også højt på brugen af private leverandører (placeret som nr. 4) og i forhold til kommunens image (placeret som nr. 13).

Køge Kommune har derimod oplevet et markant fald i kategorien ”Fysiske rammer”, der bl.a. dækker over tilfredsheden med den lokale planlægning, tilgængeligheden af erhvervsgrunde og den kommunale indsats for at sikre en god digital infrastruktur.

- Køge Nord Station og den planlagte udvidelse af Skandinavisk Transport Center vil være med til at skabe vækst og udvikling i lokalområdet de kommende år. Men kommunen er på mange måder i forandring og skal løbende finde sine ben at stå på. Det skaber nogen gange udfordringer i forhold til virksomhederne, siger Carsten K. Jensen.

Greve Kommune taber terræn i DI’s erhvervsklimamåling

Greve Kommune opnår en plads i midten af det kommunale felt i årets lokale erhvervsklimamåling med en placering som nr. 51. Det er en tilbagegang på 13 pladser, og det skyldes ikke mindst en lavere score i den overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. Kommunen i går også tilbage i kategorierne ”Information og dialog med kommunen” og ”Skatter, afgifter og gebyrer”.

I Greve Kommune kan man glæde sig over fremgang i kategorien ”Uddannelse”. Det skyldes skolernes samarbejde med virksomhederne.

- Der er brug for, at politikerne forsøger at genskabe gode lokale rammer for erhvervslivet. Derfor er jeg glad for at se, at kommunen i foråret vedtog en ny vækst- og erhvervspolitik frem mod 2022, der har som vision at gøre Greve kendt som en af de mest attraktive erhvervskommuner. Nu mangler vi bare at se visionen omsat til konkret handling, siger Carsten K. Jensen.

Roskilde har mulighederne

Roskilde Kommune indtager pladsen som nummer 83 blandt de 93 kommuner, der indgår i undersøgelsen. Roskilde Kommune ligger altså i den tunge ende. Det skyldes først og fremmest en lav score inden for ”Kommunal sagsbehandling”, ”Fysiske rammer” og ”Brug af private leverandører”.

Roskilde Kommune er placeret i den gode ende af ranglisten i kategorien ”Infrastruktur og transport” (placeret som nr. 33). På trods af årets tilbagegang er Roskilde Kommune blandt de tre kommuner i Region Sjælland, der historisk har forbedret sig mest målt på virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden. Her har kommunen oplevet en stigning i erhvervsvenligheden på 20 pct. over de seneste ti år.

- Roskilde Kommune ligger geografisk godt placeret med god infrastruktur. Det tiltrækker mange nye borgere til kommunen. Samtidig summer kommunen af ny viden og kreativitet, da det er et af de steder i landet, hvor der er samlet flest uddannelsesinstitutioner. Jeg håber derfor, at vi i løbet af de kommende år vil se en forbedring af det lokale erhvervsklima, hvor det erhvervsmæssige potentiale for Roskilde Kommune for alvor bliver forløst, siger Carsten K. Jensen.

Plads til forbedring i Lejre Kommune

Lejre Kommune opnår en 86. plads i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima. Det er to pladser lavere end i 2018. Kommunen er gået frem inden for kategorierne ”Kommunens image”, ”Skatter, afgifter og gebyrer” og ”Brug af private leverandører”. Men kommunen halter efter de andre kommuner inden for de syv øvrige kategorier, der indgår i undersøgelsen. Der er derfor plads til forbedring af det lokale erhvervsklima i de kommende år.

- Lejre Kommune har sat gang i en række nye spændende initiativer. Borgmesteren er for eksempel hyppigt på besøg hos lokale virksomheder. Der er nye events og konferencer på vej, hvor de lokale virksomheder kan mødes og dele erfaringer. Jeg har derfor tiltro til, at Lejre Kommune nok skal bevæge sig opad ranglisten i de kommende år. Årets måling ændrer dog ikke på, at der er plads til forbedring, siger Carsten K. Jensen.

 

FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2019

• DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2019, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er tiende år i træk, at DI laver undersøgelsen.
• 7.332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.
• Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
• Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
• 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner - Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø - deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

Følg Dansk Industri på: