Erhvervsvenligheden i Greve er i fin fremgang

Del

Greve Kommune kommer ind på samlet en 64. plads i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenlighed i landets kommuner. Det er en fremgang på 14 pladser i forhold til sidste års placering som nr. 78. Greve gør det særligt godt, når det gælder uddannelse og arbejdskraft.

Christina Wiemann, bestyrelsesleder i DI Roskilde/Køge Bugt.
Christina Wiemann, bestyrelsesleder i DI Roskilde/Køge Bugt. DI

Virksomhedernes overordnede tilfredshed med Greve kommunes erhvervsvenlighed og dialogen mellem erhvervslivet og kommunen er i fremgang. Det viser Dansk Industris årlige måling af den lokale erhvervsvenlighed blandt landets kommuner. Greve placerer sig samlet set på en 56. plads, og er gået flot frem siden sidste års måling, hvor kommunen indtog 80. pladsen.
Greve ligger også godt i kategorien Uddannelse og arbejdskraft med en stabil 40. plads – lidt over landsgennemsnittet. Det er særligt den høje erhvervsfrekvens samt virksomhedernes vurdering af kommunens indsats for at sikre kvalificeret arbejdskraft, der trækker resultatet op. Derudover er virksomhederne godt tilfredse med samarbejdet med jobcentrene.
- Virksomhederne kvitterer for kommunens målrettede arbejde med at forbedre kommunikationen, samarbejdet og hensynet til erhvervslivet i den lokale planlægning. Det er virkelig glædeligt at se, siger Christina Wiemann, bestyrelsesleder i DI Roskilde/Køge Bugt.
I DI-målingen giver virksomhederne tydeligt udtryk for, at kommunen bør prioritere arbejdskraft. Derfor opfordrer Christina Wiemann også til, at kommunen fortsat holder fokus på det.
- Der er allerede mange gode takter i gang, men Greve kan især overveje, hvad de kan gøre for at tiltrække og tilknytte flere internationale medarbejdere. Vi ved, det er noget virksomhederne efterspørger, og her vi hjælper også gerne, siger hun.
Greve har det til gengæld svært i kategorien Infrastruktur og energi, hvor kommunen kommer ind på en samlet 86. plads. Det skyldes blandt andet de reducerede udgifter til det kommunale vejnet samt andelen af energiforbruget i kommunen, der dækkes af vedvarende energi. Derudover er sagsbehandlingstiden for byggesager forlænget med hele 46 dage, og det trækker også ned i undersøgelsens samlede regnestykke.
- God infrastruktur og mobilitet er en vigtig forudsætning for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Og skal vi fremme grøn omstilling, skal den vedvarende energi udbygges, og her er kommunen altså en altafgørende fremdriver. Så jeg vil i den grad opfordre Greve Kommune til at lytte til virksomhedernes vurdering, siger Christina Wiemann.


FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025

DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.

Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.

91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Kontakter

Maria Runøe Møller, presserådgiver i DI tlf. 2024 3987
Pernille Dalgaard-Duus, chefkonsulent i DI Roskilde/Køge Bugt, tlf. 2612 3040
Christina Wiemann, bestyrelsesleder i DI Roskilde/Køge Bugt, tlf. 3068 3195

Følg pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye