Solid psykiatriplan rammer godt inden for skiven

Frustrationen over, hvor længe en 10-årsplan for psykiatrien har været undervejs, bliver nu afløst af en lettelse over, at det til gengæld er en bred forligskreds, der står bag den netop offentliggjorte plan.

”Det er godt, at det langt om længe er lykkedes, og det lover virkelig godt, at der er bred politisk opbakning til den nye psykiatriplan. Så kan vi regne med, at den er langtidsholdbar og ikke bliver ændret ved regeringsskift. Det giver en helt afgørende tiltro til, at vi rent faktisk kan komme til at se en effekt af de indsatser, planen rummer.”

Sådan lyder en første reaktion fra FOAs formand Mona Striib på nyheden om, at der nu er landet en psykiatriplan.

Bag aftalen står regeringen og et samlet folketing, som i perioden frem til udgangen af 2026 har afsat næsten 1,9 milliard kroner og derefter en halv milliard årligt til at realisere psykiatriplanen. Planen følger anbefalingerne fra det faglige oplæg, som Sundheds- og Socialstyrelsen bød ind med tilbage i januar måned. I oplægget lød, at man bør prioritere de fem områder børn og unge, de sværest syge, afstigmatisering, bedre sammenhæng samt forskning.

”Vi er glade for, at der både er penge og en plan. For det er hinandens forudsætninger. Omvendt forventer jeg ikke, at pengekassen så bare er lukket de næste 10 år. Det må blive en løbende diskussion om, hvorvidt der er tilstrækkelige midler,” siger Mona Striib.

”For eksempel er det vigtigt, at der er sat midler af til et kompetenceløft af medarbejderne i socialpsykiatrien. Men det bliver altså et langt, sejt og derfor også dyrt træk, for der er rigtig mange ufaglærte blandt de ansatte. Derfor skal vi sikre, at midlerne bliver ved med at følge med også på det lange stræk. Det er nogle af vores samfunds mest sårbare borgere, vi her taler om, og de skal selvfølgelig mødes af fagligt dygtige ansatte.”

I FOA hersker der også en bekymring for, at socialpsykiatrien ikke er prioriteret helt højt nok. Det gælder både i forhold til finansieringsdelen og i forhold til, om planen i høj nok grad forpligter kommunerne til at sætte ind med den rette støtte og tilbud af tilstrækkelig høj standard.

”Hvis ikke der er klare krav til kommunerne, kan det betyde, at borgerne ikke nødvendigvis ved, hvad de kan få eller forvente, ligesom det kan komme til at svinge fra kommune til kommune om den enkelte borger får den rette og kompetente hjælp.”