Solgt på Fredericia Banegård kun fire uger gammel
30.11.2018 04:30:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

I tirsdags kom en lille Pomeranian-hvalp ved navn Bella til Dyrenes Beskyttelses internat på Fyn. Hun vurderedes til kun at være ti uger gammel, men for seks uger siden blev hun købt på Fredericia Banegård. Ifølge loven må en hvalp ikke blive taget fra sin mor, før den er mindst otte uger gammel, men for Bella og hendes mor skete det allerede efter fire uger.
”Når man er så lille, har man brug for sin mor. Men dét er ulovlige hundehandlere, der sælger hvalpe fra europæiske hvalpefabrikker, ligeglade med. For dem er det pengene, der tæller. Så vi ser hvalpe, der kommer fra uansvarlige opdrættere, der ikke sørger for at give dem en god start på livet. De skal bare producere flest mulige hvalpe med profit for øje,” fortæller Lene Frahm, internatsleder på Fyns Internat.
Tydelige tegn på, at en hund kommer fra en hvalpefabrik er, når sælger vil handle uden for hjemmet, presser hundekøberen til at tage hvalpen med det samme, og hvor der ikke udleveres en sundhedsbog og købskontrakt med hvalpen. Fra hvalpefabrikkerne bliver hundene transporteret nærmest direkte til deres nye ejere i Danmark, så derfor har de sjældent et hjem, hvor de vises frem.
Blot ét eksempel på et stort internationalt problem
Bella er langt fra et enkeltstående tilfælde. Ifølge en EU-rapport fra 2015 handles der hvert år over en halv million hunde mellem EU-landene, hvor de hverken registreres, dyrlægetjekkes eller får en omsorgsfuld og kærlig opvækst sammen med deres mor. Bella var allerede syg, da hun blev solgt, og var ikke vaccineret og sundhedsundersøgt.
”Køb af hunde gennem onlineannoncer på fx DBA, Gul og Gratis eller Facebook har været med til, at give hvalpefabrikkerne kronede dage. Tidligere var det et udenlandsk problem, men fordi der er så enorme summer at tjene på handel af hunde, er det nu også udbredt i Danmark,” siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
Hvis man er i tvivl om en opdrætters troværdighed, så undlad at købe hvalpen, opfordrer han, ellers risikerer man at støtte en ulovlig industri med store velfærdsmæssige problemer for de avlsdyr og hvalpe, det involverer. Så længe der er efterspørgsel, vil de europæiske hvalpefabrikker fortsætte med at producere hvalpe, som avles under helt uacceptable forhold. Hvis man har mistanke om vanrøgtede dyr eller ulovligt opdræt, skal man kontakte politiet eller Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.
[FAKTABOKS] 5 gode råd til hvalpekøbere
- Hvalpen skal være mindst otte uger gammel.
- Hvalpen skal stå i Dansk Hunderegister.
- Sørg for også at se hvalpens mor.
- Køb aldrig, hvis du er i tvivl.
- Kontakt politiet eller 1812 ved vanrøgt.
Kontakter
Jens JokumsenFamiliedyrschef
Tlf:50607380jj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nu skal hunden i snor på stranden30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er yngletid for mange arter langs de danske kyster, og derfor skal hunde i snor fra 1. april. Men selv med snoren på er der hensyn at tage. Læs, hvor fuglene yngler – og hvad du skal være opmærksom på.
Danmark sætter ny rekord for eksport af levende svin: Det er dybt forkasteligt23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
17 millioner danske grise blev i 2025 transporteret ud af landet, og dermed har industrien sat ny rekord. Polen var den største aftager, da knap otte millioner danske grise havnede her.
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
