Socialt udsatte skal være en del af Slagelse Boldklub og Idrætsforenings fodboldfællesskab

Børn og voksne dribler hver dag rundt på banerne i SBI, og sammen kan de glæde sig over fodboldens fantastiske fællesskab. Det giver ikke bare point på sundhedskontoen, det skaber også positivt socialt samvær. Men det er sjældent, at mennesker, der fx er ramt af hjemløshed, dribler med på fodboldbanerne. Derfor får de heller ikke glæde af de positive gevinster ved fodbolden. Det skal der laves om på.
SBI, Forsorgscenter Toften, DBU, DBU Sjælland og OMBOLD har nemlig indgået et samarbejde om at tilbyde et inkluderende fodboldfællesskab for udsatte mennesker. Mere præcist er der tale om en ugentlig fodboldtræning med fællesskabet i fokus hos SBI, hvor der tages højde for alle spilleres fysiske-, mentale-, sociale og fodboldmæssige niveau. Og det giver mening for SBI:
- Når man spiller fodbold, får man oplevelser sammen, og det er netop disse oplevelser, der kan skabe et stærkt positivt fællesskab, som man kan profitere af i andre dele af ens liv. Og selvfølgelig skal mennesker, der kæmper med misbrug eller psykisk sårbarhed, også have et positivt fællesskab at falde tilbage på. Det er vi glade for, at vi nu kan tilbyde i SBI, fortæller Mick Keller, teamkoordinator for SBI.
Et projekt der giver mening for både forsorgshjem og kommune
Forsorgscenter Toften har tidligere oplevet OMBOLD-konceptet på nærmeste hold, for de har nemlig deltager i OMBOLD-stævner i både Holbæk og Brøndby. Her fik de en smagsprøve på den anerkende og hjælpsomme kultur, der hersker i OMBOLD. Og den stemmer godt overens med deres eget opdrag.
- Toften er en jo del af KFUMs sociale arbejde, og KFUMs tankegang stemmer utrolig godt overens med den tankegang, der er i OMBOLD, nemlig at åbne positive sociale fællesskaber kan have enorm betydning, hvis man har det svært i livet. Og der er ingen tvivl om, at OMBOLD-træningen vil have en positiv effekt på fællesskabet blandt socialt udsatte i Slagelse. Det handler jo om at røre sig sammen og have noget at stå op til, og det er præcis det OMBOLD-træningen giver, fortæller Lasse Holm, der er social vicevært på forsorgscenter Toften.
Slagelse Kommune ser også et stort potentiale i fodboldtræning for socialt udsatte.
Det er vigtigt, at der er plads til forskellighed i vores lokale idrætsliv, og jeg er utrolig glad for, at vi i Slagelse Kommune kan være med til at støtte op om, at de mennesker, der har det sværest, kan blive en del af et positivt fællesskab, hvor der både er mulighed for social, mental og fysisk udvikling. Og så giver det øget livskvalitet og nye fællesskaber, udtaler Lone Berner Wolff, socialchef i Slagelse Kommune.
Et godt samarbejde er vejen til succes
Træningen i SBI er er del af projekt ’Inklusion i fodbold Danmark’, hvor målet er at få flere mennesker i udsatte positioner til at spille fodbold i lokale klubber. Og samarbejdet med klub og kommune er helt centralt for, at det kan blive en succes.
- I Slagelse er der er et tæt samarbejde mellem kommunen, sociale aktører og en klub, der er motiveret for at skabe et rummelige fodboldfællesskaber. Det betyder, at vi har de bedste forudsætninger for at inkludere nogle af Slagelses udsatte borgere i den lokale fodboldklub og skabe noget indhold og glæde i hverdagen for de nye spillere i klubben, udtaler projektchef i OMBOLD, Camilla Aavang Poulsen.
Det er OMBOLD, DBU og DBU Bredde der, med støtte fra Nordea-fonden, står bag projektet. Ambitionen er, at mindst 360 personer, der fx kæmper med hjemløshed eller stofmisbrug, bliver en del af fodboldklubberne i minimum 12 kommuner inden udgangen af 2024.
Læs mere om projektet her: https://ombold.dk/inklusion-i-fodbold-danmark
Mere information
OMBOLD-holdet træner hver torsdag på Frederikshøjvej 3, 4200 Slagelse fra 12.00 til 14.00 - første træning er den 1. december 2022.
Ved spørgsmål ang. opstart af OMBOLD-træningen i Slagelse, er I velkomne til at kontakte:
OMBOLD
- Kasper Susaa, kommunikationsansvarlig:
- Mail: kasper@ombold.dk
- Tlf. nr. 51 35 91 60
Forsorgscenter Toften
- Lasse Holm, social vicevært
- Mail: lasho@slagelse.dk
- Tlf. nr. 40 12 52 68
SBI
- Mick Keller, teamkoordinator
- Mail: mick@SlagelseBoldklub.dk
- Tlf. nr.: 52 81 81 81
Ved spørgsmål ang. projektet ’Inklusion i fodbold Danmark’, er I velkomne til at kontakte:
OMBOLD
- Kasper Susaa, kommunikationsansvarlig:
- Mail: kasper@ombold.dk
- Tlf. nr. 51 35 91 60
DBU Sjælland
- Tobias Nick Jensen
- Mail: toje@dbusjaelland.dk
- Tlf. nr.: 46340749
For spørgsmål til Lone Berner Wolff, Socialchef, Center for Handicap og Psykiatri
- Mail: lowol@slagelse.dk
- Tlf. nr. 24 98 10 45
Nøgleord
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkBilleder
Information om Ombold
NGO’en, OMBOLD, er et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte og mennesker ramt af hjemløshed. OMBOLDs aktiviteter danner grobund for positiv udvikling i forhold til både fysisk og mental sundhed.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 15.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger. Spillerne deltager blandt andet i træninger, stævner og mesterskaber.
Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
OMBOLD x AGF Sponsorcup bringer fodbold og fællesskab for hjemløse og udsatte borgere til Aarhus - lokal støtte skaber sociale forandringer.8.9.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når lokale aktører går på banen til OMBOLD x AGF Sponsorcup den 10. september i Aarhus, spilles der gadefodbold for at støtte OMBOLDs sociale idrætsfællesskaber for mennesker i udsatte livssituationer. Overskuddet går til lokale træninger og turneringer for målgruppen og kulminerer dagen efter med De Åbne Aarhusmesterskaber, hvor OMBOLD-spillere fra hele landet mødes i Aarhus til den helt store gadefodboldfest.
Fodbold med plads til alle! Ballerup Kommune og OMBOLD er værter for De Åbne Sjællandske Mesterskaber i fodbold for hjemløse3.9.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 3. september bliver fodbold et frirum, når mere end 200 spillere ramt af hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed mødes til en turnering i Ballerup, hvor samhørighed og spilleglæde trumfer resultater.
Fodbold med plads til alle! Ballerup Kommune og OMBOLD er værter for De Åbne Sjællandske Mesterskaber i fodbold for hjemløse1.9.2025 12:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 3. september bliver fodbold et frirum, når mere end 200 spillere ramt af hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed mødes til en turnering i Ballerup, hvor samhørighed og spilleglæde trumfer resultater.
Danmarks Hjemløselandshold rejser til VM i Fodbold for hjemløse22.8.2025 07:15:22 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 22. august rejser Danmarks Hjemløselandshold til Verdensmesterskaberne i Hjemløsefodbold (Homeless World Cup) i Oslo. 16 spillere – otte kvinder og otte mænd – samles i Kastrup Lufthavn, inden turen går mod en uge med sport, stolthed og fællesskab, hvor de repræsenterer både Danmark og det håb, mod og den styrke, der skal til for at gå nye veje.
Hjemløselandsholdet i fodbold fortsætter i hummel og får ny medspiller25.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny toårig aftale mellem det danske sportsbrand hummel og NGO’en OMBOLD sikrer, at hummel forbliver officiel tøjsponsor for det danske Hjemløselandshold i fodbold frem til 2027. Partnerskabet bygger videre på en fælles ambition om at bruge sport som løftestang for social forandring. Som en del af aftalen bliver SPORT24 ny samarbejdspartner og vil fremover forhandle OMBOLD-kollektionen via sin webshop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum