Sociale medier nøler med at fjerne dyremishandling

Som en ægte juleaften åbnes pakken og i den ligger den sødeste lille bitte abeunge, som nu skal være familiens nye kæledyr.
Videoer som denne og andre videoer, hvor vilde dyr portrætteres som kæledyr langt fra deres hverdag i naturen, får millioner af visninger på de sociale medieplatforme. I en ny rapport fra Social Media Animal Cruelty Coalition (SMACC) har man undersøgt 840 videoer, der i alt havde 11,8 milliarder visninger på kanalerne.
Umiddelbart ligner det uskyldige videoer, men det er det ikke, ifølge dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection.
”Jeg kan godt forstå, at man synes, det er nogle søde videoer med aber i mennesketøj eller løveunger, der får mælk af sutteflaske. Men der er tale om vilde dyr, der hører til i naturen - ikke i vores skød eller dagligstue,” siger Stephanie Kruuse Klausen, kampagneansvarlig i World Animal Protection Danmark, der er medlem af SMACC.
Aber hører til i naturen - ikke i mennesketøj
På YouTube findes f.eks. hundredvis af videoer, hvor aber klædes ud som mennesker og udfører dagligdagssysler som at lave mad i legetøjskøkkener eller handle ind i legetøjssupermarkeder.
”Aber er vilde dyr. De er ikke legetøj eller kæledyr, man kan klæde ud. For at de overhovedet kan gå på to ben er de udsat for grov mishandling, hvor de får armene bundet på ryggen, til de har lært at gå oprejst, alt imens de forsvarsløst falder og slår sig adskillige gang,” siger Stephanie Kruuse Klausen.
Ifølge rapporten øger videoerne med vilde dyr på de sociale medier efterspørgslen på vilde kæledyr. Derfor indfanges de ofte som spæd i naturen og fjernes fra deres mor og hjem. Herefter får de filet tænderne ned, så de ikke kan bide, og de trænes på grusom manér.
”Det er grotesk, at de sociale medier ikke har strammet op på deres dyrevelfærdspolitik endnu. Vi har forelagt dem videoer, hvor man tydeligt ser, at dyrene er skræmte eller ude af deres naturlige elementer, hvilket medfører stress og mistrivsel. Alligevel, bliver der ikke gjort nok, trods fagpersoners anbefalinger, hvilket kan mistænkes er fordi der er millioner af kliks og penge i en abe iført mennesketøj,” siger Stephanie Kruuse Klausen.
Lad være med at klikke
Selvom videoerne ofte produceres langt fra Danmark, er danskerne fortsat med til at opretholde efterspørgslen på videoer som disse og videre hold at vilde dyr som kæledyr, hver gang de se en video.
”Hver gang du klikker, liker eller deler en af de her videoer, ryger der reklamekroner ned til producenterne. Hvis man støder på den slags indhold, så lad være med at klikke på det eller dele det. Sørg i stedet for altid at anmelde det til platformen,” siger Stephanie Kruuse Klausen.
Kontakter
Lisbeth Kjær LarsenPressechefWorld Animal Protection
Tlf:26136935lisbethkjaer@worldanimalprotection.dkBilleder
Links
Information om World Animal Protection Danmark

Amagertorv 29, 2.
1160 København K
https://www.worldanimalprotection.dk/
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Kendte protesterer mod TUIs dyre-underholdning2.9.2025 07:00:00 CEST | Nyhed
En række kendte danskere opfordrer TUI til at få styr på deres forretning og droppe delfin-underholdning. Samtidig har op mod 800.000 borgere i syv lande skrevet under mod TUIs salg af billetter til delfinarier, der betegnes som grov udnyttelse af vilde dyr af dyreorganisationer verden over.
Danske svinefarmere får massiv kritik af uafhængigt råd21.8.2025 09:32:13 CEST | Pressemeddelelse
Dansk svineproduktion må nytænkes, og det er på tide, at dyrenes velfærd tilgodeses - frem for vækst og bundlinje. Det er konklusionen hos Dyreetisk Råd i deres nye udtalelse, der kritiserer en række af industrilandbrugets ømme punkter: Fiksering af søer, halekupering, og alt for lidt plads og berigelse til slagtegrisene.
TUI under beskydning for greenwashing15.8.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Et af verdens største rejsebureauer overholder ikke deres egne retningslinjer, når det handler om billetsalg til shows med delfiner og spækhuggere.
Eksperter advarer: Ødelæggelseslov truer enorme regnskovsområder25.7.2025 13:23:00 CEST | Nyhed
Den brasilianske kongres har netop vedtaget en lov, der truer millioner af dyr og oprindelige folk i regnskoven, og som kan påvirke hele klodens klima.
Blodig hvalmassakre i turistparadis22.7.2025 14:46:39 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hundrede hvaler - heraf mindst 15 gravide hunner - blev dræbt i sommerens femte drivjagt på Færøerne, der bringer antallet af døde hvaler op over 500 alene i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum