Snerydning for pensionister
20.12.2021 09:15:00 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

På baggrund af en række henvendelser fra ældre borgere, der har svært ved selv at få ryddet sne omkring deres ejendom, har Furesø Kommune undersøgt muligheden for evt. at genindføre den tidligere snerydningsordning. Det har imidlertid vist sig, at det ikke længere er muligt at tilbyde snerydning som praktisk hjælp, som lovgivningen er i dag. Problematikken har været rejst landspolitisk, men det har altså pt. ikke ændret på lovgrundlaget.
Borgere opfordres i stedet til at opsøge de lokale udbydere af snerydning. På furesoe.dk/snerydning kan man finde hjælpelink til at søge virksomheder, der kan hjælpe med opgaven. Furesø Kommune opfordrer ligeledes lokale udbydere til at gøre sig så synlige for borgerne som muligt.
Anders Poulsen fra Frivilligcentret opfordrer også til at række ud til venner og naboer på vejen, uanset om man har brug for hjælp – eller gerne giver en hjælpende hånd:
”Vi bor i en kommune, hvor mange borgere er parate til at gøre en indsats for andre. Så jeg vil også opfordre til, at man overvejer om man kan hjælpe sin nabo, som måske ikke har kræfter til at rydde sne – og måske ikke har midlerne til at betale sig fra det. Vi er her i Frivilligcentret i gang med at undersøge om, vi sammen med lokale foreninger kan lave en frivilligjobbørs og samtidig være med til at få skovlen under ikke bare sneen, men også noget ufrivillig ensomhed”.
Furesø Kommune oplever i enkelte tilfælde problemet med den manglende snerydning hos en lille del af de borgere, der modtager hjemmehjælp og bor i eget hus. Kommunen oplyser, at hjemmeplejen i nogle tilfælde kan lade være med at gå ind, hvis der ikke er ryddet sne udenfor huset.
“Sne og is på fortovet øger risikoen for at falde ikke bare for de ældre borgere, men også for vores medarbejdere. Handler vores besøg om nødvendig omsorg og pleje, går vi naturligvis ind, selvom det er glat. Men drejer det sig fx om rengøring, kan der være situationer, hvor vi er nødt til at prioritere medarbejderens sikkerhed og så flytte tidspunktet og vente til, at isen og sneen er ryddet, ” siger Annelia Jensen, der tilføjer, at de hos Hjemmeplejen har købt skridsikre sko med pigge for at sikre, at de altid kan komme ind til den nødvendige pleje.
Den manglende snerydning kan også få konsekvenser, hvis skraldemanden ikke kan nå sikkert frem til din affaldsspandende. Hvis man ikke kan nå at rydde, kan man sætte sin beholder ud til fortov eller vejkant. Så bliver beholderen tømt efter planen. Hvis der ikke er ryddet, vurderer skraldemanden, om det er forsvarligt og muligt at hente beholderen. Får man ikke hentet skrald på grund af manglende snerydning, kan man stille en klar sæk med overskydende restaffald ved siden af beholderen til næste tømning.
Furesø Kommune oplyser endelig, at de fortsat undersøger mulige løsninger eksempelvis gennem beskæftigelsesprojekter og inddragelse af socialøkonomiske virksomheder, men må indtil videre opfordre ældre borgere til at søge hjælp hos lokale leverandører.
Kontakter
Annelia JensenCenterchef i Center for Sundhed og SeniorlivCenter for Sundhed og Seniorliv
Tlf:72164968ajs@furesoe.dkAnders PoulsenCenterlederFrivilligcenter Furesø
Tlf:50471562anders@frivilligfuresoe.dkTine GramVelfærdsdirektør
Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse, Center for Børn og Voksne, Center for Sundhed og Seniorliv
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Links
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



