Snart slut med burhøns: Europas fødevarekoncerner dropper buræg i chokolade, is og kiks
En række firmaer og kæder har allerede fjernet buræg fra hylderne. Nu melder Europas største fødevarefirmaer sig under dyrevelfærds-fanerne, og opfordrer samtidig EU til at forbyde burhøns..

Aldi, Nestlé, Unilever, Jamie Oliver Group, IKEA, Mondelez samt flere andre, følger nu en række kæder og koncerner i Danmark og resten af Europa, der allerede har faset buræg ud af deres produktion eller droppet dem fra hylderne i deres butikker og/eller restauranter.
Onsdag 17. marts sender 10 førende fødevarekoncerner, der tilsammen står bag hundreder af populære mærker som Marabou, Carte D’Or, Magnum, Knorr, Nesquick, Cheerios, Oreo, Toblerone og Philadelphia, et fælles brev til EU-kommissionen, hvor de opfordrer den europæiske sammenslutning til at forbyde burhøns.
Samtidig forpligter firmaerne sig til at droppe eller udfase buræg i deres produkter eller varesortiment senest i 2025, hvilket betyder, at de ikke vil benytte æg fra burhøns i deres is, chokolade, kiks eller andre produkter.
“Heldigvis er der mange firmaer, der er langt fremme, og som allerede har droppet æg fra burhøns, og det er virkelig godt, at de her enorme fødevarekoncerner kommer med. Det lægger et ekstra pres på politikerne, så nu er bolden spillet op til EU, der bør tage imod den, og skrue en ordentlig dyrevelfærdslov sammen, så vi kan slippe dyrene ud af de usle forhold industrilandbruget tilbyder dem,” siger Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Danmark.
Brevet til EU er en del af End The Cage Age-initiativet, hvor mere end 1,3 millioner EU-borgere i forvejen har skrevet under på, at EU helt bør forbyde landbrugsdyr i bure.
“Vi deler forbrugernes skepsis overfor manglende dyrevelfærd i landbruget, og som førende inden for fødevaresektoren hilser vi End The Cage Age-kampagnen velkommen,” skriver de store fødevarekoncerner i en fælles udtalelse, der tyder på, at de har læst skriften på væggen.
Flere undersøgelser viser nemlig, at EU-borgerne lægger vægt på dyrevelfærd for landbrugsdyr.
En tidligere rundspørge lavet af Eurobarometer, blandt forbrugere i EU-landene, viser blandt andet, at 94 procent af EU's borgere betragter dyrevelfærd som vigtigt.
“Vi er opsat på, at ændre fødevareindustrien indefra, og revideringen af EU's dyrevelfærdslovgivning er en oplagt mulighed for at stoppe brugen af bure i EU's landbrug,” skriver gruppen af de i alt 10 koncerner, der består af:
Aldi, Barilla, Roberti, Ferrero, Jamie Oliver Group, Ikea, Les Mosquetaires, Mondelez International, Nestlé og Unilever.
I Danmark har samtlige butikskæder under Dagrofa, Salling Group, Coop, 7-Eleven samt Rema 1000 allerede droppet buræg fra hylderne eller forpligtet sig til at fase dem ud af deres sortiment. (Kilde: ChickenWatch).
Brevet til EU-kommissionen er et led i kampagnen, End The Cage Age, som er et samarbejde mellem 170 NGO’er i Europa, anført af Compassion In World Farming (CIWF).
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPresseansvarlig
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder
Information om World Animal Protection Danmark

Amagertorv 29, 2.
1160 København K
https://www.worldanimalprotection.dk/
Om World Animal Protection Danmark:
World Animal Protection International er en global dyrebeskyttelsesorganisation, der har højeste rådgivningsstatus i FN og Europarådet.
World Animal Protection har afdelinger i 14 lande, herunder England, USA, Canada, Brasilien, Kina, Indien, Thailand, Australien og Holland.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Dyreorganisation begejstret over stop for handel med vilde dyr: WHO OPFORDRER TIL FORBUD MOD VÅDMARKEDER, DER KAN SPREDE COVID-19 OG NYE UKENDTE VIRA13.4.2021 16:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Det er en virkeligt god nyhed, men det skal gælde al form for handel med vilde dyr, og det skal være permanent, mener World Animal Protection om FNs tiltag for at stoppe nye vira.
Kinesiske læger gør op med misbrug af dyr i traditionel medicin1.3.2021 13:20:36 CET | Pressemeddelelse
Der er lys forude for de bjørne, tigre og løver, der mishandles og dræbes for at blive brugt som ingredienser i traditionel asiatisk medicin.
142 INTERNATIONALE FORSKERE KRÆVER STOP FOR TREMME-DYR I LANDBRUGET23.2.2021 12:03:57 CET | Pressemeddelelse
Mere end 1,3 millioner europæiske borgere har skrevet under på forbud mod landbrugsdyr i bure. Nu kræver 142 videnskabsfolk fra hele verden, at EU sætter en stopper for grise, høns og gæs bag tremmer i det europæiske industri landbrug.
Ny rapport: Store banker understøtter udryddelse af dyr i Amazonas regnskove17.2.2021 11:14:26 CET | Pressemeddelelse
De seneste fem år har Danmarks største bank investeret mere end 2,7 milliarder kroner i virksomheder, der er i høj risiko for at være forbundet med rydning af regnskov og dermed udryddelse af vilde dyr i Amazonas.
Folketingspolitikere vil have sat indespærrede danske hvaler fri8.2.2021 09:48:16 CET | Nyhed
Partier vil have stoppet de dyreforsøg som statsstøttet center laver på marsvin i Danmark. Samtidig retter dyrebeskyttelsesorganisation en direkte appel til Rasmus Prehn (S) og Lea Wermelin (S)
Hvalekspert kritiserer dansk turistattraktion29.1.2021 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Indespærrede danske marsvin lider under indespærring og dyreforsøg, og bør sættes fri med det samme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum