SMVdanmark

SMVdanmark: Skærpet forsamlingsforbud kræver fuld kompensation fra på mandag

Del
Godt at regeringen tager situationen alvorligt og handler med det samme. Men de nye corona-regler betyder i praksis, at oplevelsesvirksomhederne ikke kan drive forretning, og det er derfor en de facto nedlukning af branchen. Virksomhedernes opsparing er opbrugt, og de nye regler skal medføre en fuld kompensation til virksomhederne fra på mandag, mener SMVdanmark.

Stigende smittetal har medført nye, strammere restriktioner. Forsamlingsforbuddet sænkes til ti personer, og der påbydes mundbind indendørs på offentlige steder i bl.a. detailhandlen.

”Det er godt, at politikerne dæmmer op for smitteudviklingen, men det er et problem, at de nye restriktioner rammer en gruppe virksomheder, der i mange tilfælde er økonomisk tyndslidte. Deres økonomiske fedtlag er brugt op, og derfor skal de kommende forhandlinger om en hjælpepakke munde ud i fuld kompensation, så snart de nye regler træder i kraft,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Regeringen lover, at de vil arbejde for, at der bliver udformet en hjælpepakke i dagene, der kommer, og det skal gå stærkt, mener Jakob Brandt.

”De sidste fester og julefrokoster bliver nu aflyst. Det rammer alt fra bowlingcentre til cateringselskaber og restauranter. De fortjener at vide, hvad deres økonomiske situation er, og derfor skal det allerede på mandag være helt klart, hvad de får i kompensation. Forsamlingsforbuddet er en de facto nedlukning af flere brancher. Derfor bør de også møde fuld kompensation for deres omfattende økonomiske tab, så vi undgår ny arbejdsløshed,” siger han og fortsætter:

”Jeg savner, at regeringen ser på mulighederne for at iværksætte en massiv teststrategi og øget smitteopsporing som alternativ til nedlukninger og restriktioner. Jeg vil derfor opfordre til, at folketingets partier sætter sig sammen i weekenden og forbedrer hjælpepakkerne, og samtidig ser på, hvordan vi med massetest kan undgå nye restriktioner i fremtiden.”

Kontakter

Billeder

Information om SMVdanmark

SMVdanmark
SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S

+45 33 93 20 00https://smvdanmark.dk

Om SMVdanmark

SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk

Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark

Asbjørn Lindsø er ny kommunikations- og pressechef i SMVdanmark22.3.2024 14:24:57 CET | Pressemeddelelse

1. april tiltræder Asbjørn Lindsø som ny kommunikations- og pressechef i SMVdanmark. Asbjørn Lindsø kommer med erfaring fra tidligere job som bl.a. pressechef for Radikale Venstre på Christiansborg, kommunikationschef i brancheorganisation Plastindustrien og senest som sektionsleder for kampagne og presse hos Sundhedsstyrelsen. - I Asbjørn Lindsø får vi en profil, som både har arbejdet med presse, kommunikation og politisk interessevaretagelse på højt niveau flere steder, og som kender politik indefra fra sin tid på Christiansborg. Han har tilmed stor forståelse til SMV-segmentet og for arbejdet i erhvervsorganisationer fra sin tid i Plastindustrien, så vi synes matchet her er helt perfekt, siger Jakob Brandt, der er administrerende direktør for SMVdanmark. Asbjørn Lindsø siger om skiftet: - De små og mellemstore virksomheder udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Jeg har enorm respekt for den virkelyst og innovation, som findes her. Derfor ligger der for mig også en virkelig vigtig opgav

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye