SMVdanmark om miljøvismandsrapport: Giv virksomhederne klarhed og glem 80 pct. målsætning
6.12.2022 12:16:25 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse

De miljøøkonomiske vismænd rokker i deres nye rapport ved planen for, hvordan vi når målet om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030. De tvivler meget på, at en CO2-afgift på 750 kr. er nok, og de kritiserer de aftalte støtteordninger med at opfange CO2 og særordningen, hvor bl.a. cementindustrien får rabat.
I SMVdanmark er cheføkonom Martin Kyed enig med vismændene i deres kritik, og han efterlyser politisk handling.
”Det er helt afgørende, at virksomhederne kan planlægge ud i fremtiden og træffe investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag. Men vi må desværre konstatere, efter at have læst rapporten, at der ikke findes en god og konkret plan for at nå 70 pct. målsætningen her kun syv år før, vi skal være i mål. Det er stærkt bekymrende, og det gør det ekstremt usikkert, om vi overhovedet når i mål. Det skyldes blandt andet, at virksomhederne må tage beslutninger i blinde,” siger Martin Kyed og fortsætter:
”Set udefra har politikerne været meget optaget af at give klimapolitiske meldinger, frem for at aftale hvordan vi når målene. Det er ødelæggende for dansk erhvervsliv, og det kommer til at koste de danske husholdninger og lønmodtagere.”
Vismænd har ret i at fjerne særbehandling
Martin Kyed er enig med miljøvismændene i, at de eksisterende energiafgifter skal udfases, og at den særlige rabat til cementindustrien mv. og tilskuddet til CSS (dvs. teknologien der skal trække CO2 ud af luften) skal fjernes.
”Vi har hele tiden gjort opmærksom på, at rabat til store CO2-udlere og tilskud til CCS vil gøre omstillingen dyrere for de mindre virksomheder, fordi de kommer til at betale for at de store,” siger han.
SMVdanmark efterlyser også en større grad af realitetssans fra de politiske partier, der ønsker at øge reduktionsmålsætningen til 80 pct.
”Vi er ikke i nærheden af at have en plan for at nå til reduktion på 70 pct. i 2030, og politikerne har indtil videre kun formået at øge regningen, fordi man ikke vil acceptere de helt naturlige konsekvenser af de danske reduktionsmålsætninger. På den baggrund virker det useriøst at argumentere for at øge reduktionsmålet fra 70 pct. til 80 pct. Det burde ikke være nødvendigt at minde om, at man skal lykkes med at lande på månen, før man sigter mod Mars,” siger Martin Kyed.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkMartin KyedCheføkonom
Tlf:+45 25 15 78 31kyed@SMVdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Mindre bøvl, mere virksomhed: SMVdanmark med ti bud til en ny regering12.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
SMVdanmark præsenterer et nyt udspil med ti konkrete forslag til, hvordan en ny regering kan skabe bedre vilkår for landets små og mellemstore virksomheder. Mindre bureaukrati, kortere betalingsfrister og bedre adgang til arbejdskraft skal styrke vækst og job i hele Danmark.
Dansk whisky skal på verdenskortet: 10 danske destillerier lancerer fælles whisky lørdag d. 7. marts 20266.3.2026 10:18:26 CET | Pressemeddelelse
Der skrives Danmarkshistorie når 10 danske destillerier lancerer én fælles whisky, der præsenteres lørdag på whiskymessen i Kolding. Overskuddet fra salget skal bl.a. gå til at markedsføre Danmark som et land for gastro-turisme og på den måde tiltrække turister og øge eksporten.
Ny analyse: SMV’er er klar til juniormesterlære – men potentialet bør løftes i kommuner og skoler4.3.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark viser stor opbakning til juniormesterlære, men peger samtidig på et betydeligt uudnyttet potentiale. Ifølge SMVdanmark bør kommuner og folkeskoler tage et langt tydeligere ansvar for information, koordinering og opfølgning, hvis ordningen skal fungere i praksis.
SMVdanmark: Valget skal handle om, hvordan vi gør kagen større – ikke om hvem der skal have det største stykke26.2.2026 12:49:16 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen bør fokusere på, hvordan vi styrker væksten og fremtidssikrer dansk økonomi frem for alene at diskutere fordeling af råderummet. SMVdanmark efterlyser bindende mål for mindre bureaukrati og nye reformer, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og dansk økonomi.
EU lovede bedre vilkår for mindre virksomheder med stort udspil – men kun hvert fjerde initiativ er ført ud i livet26.2.2026 09:43:37 CET | Pressemeddelelse
Kun 26 pct. af initiativerne i EU’s SME Relief Package er gennemført tre år efter lanceringen. SMVdanmark opfordrer til mere tempo i regelforenklingen og roser erhvervsminister Morten Bødskov for at have prioriteret dagsordenen under Danmarks EU-formandskab i 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

