SMVdanmark: Momsbomben er demonteret – men renten gør ondt
9.9.2021 13:05:40 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Et bredt flertal har netop aftalt, at virksomheder, der skulle betale momslån 1. november 2021 og 1. februar 2022, først skal tilbagebetale lånene 1. april 2022. Derefter har de 24 måneder til at afdrage via Skattekontoen til en månedlig rente på 0,7 pct.
Jakob Brandt er lettet og glad for, at det er lykkedes at lande en ordning, der er til at leve med.
”Jeg er rigtig glad for, at politikerne har været lydhøre, når vi og en sammenslutning af erhvervsorganisationer, har fortalt dem om de mange mindre erhvervsdrivende, der var stærkt bekymrede for deres corona-gæld. Gælden har de måttet optage for at klare sig gennem fx tvangslukning og restriktioner. De er først for nyligt begyndt at tjene penge. Den ekstra tid, de nu får til at høvle af på deres gæld til staten, er en kæmpe lettelse for dem. Vi har fået mange henvendelser fra medlemmer, der frygtede de to kommende momsregninger. Den frygt har det politiske flertal nu fjernet, og det skal de have tak for. Det her vil forhindre en masse potentielle konkurser,” siger Jakob Brandt.
SMVdanmark har sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv, HORESTA og DRC tidligere foreslået en mere lempelig afdragsordning.
Jakob Brandt er dog ærgerlig over, at renten bliver på 0,7 pct. om måneden efter d. 1. april. Det svarer til ca. 8,4 pct. om året.
”Det er en meget høj rente efter en krise, hvor mange virksomheder stadig er økonomisk svækkede. Man må huske, at virksomhederne har betalt en høj pris for vores fælles indsats for at dæmpe smittespredningen. Det har de gjort med stor velvilje og ansvarsfølelse. Men det har kostet dem dyrt, og derfor er jeg ked af, at de straffes med høje renter,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nye tal: Arbejdskraftmangel aftager hos store byggevirksomheder, men udfordrer stadig SMV’erne24.9.2026 11:37:34 CEST | Pressemeddelelse
Manglen på arbejdskraft fylder mere hos små og mellemstore virksomheder i bygge og anlæg end hos de store. Nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer viser, at udviklingen det seneste år har øget forskellen mellem de mindre og store virksomheder.
Presseinvitation: SMVdanmark samler ministre og partiledere til Christiansborgmøde21.9.2026 12:13:46 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober samler SMVdanmark en række af landets mest centrale politikere og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder til årets Christiansborgmøde. På dagsordenen er SMV'ernes vilkår og spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark.
SMVdanmark til von der Leyen: SMV’erne har ventet længe nok – nu skal der handling til16.9.2026 11:32:51 CEST | Pressemeddelelse
I sin State of the Union-tale fremhæver Ursula von der Leyen de små og mellemstore virksomheder som afgørende for Europas økonomi. Anerkendelsen skal følges af handling: Mere tempo på at fjerne bureaukrati, stop for overimplementering og et indre marked, der gør det lettere for mindre virksomheder at vokse.
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

