SMVdanmark: Klogt at droppe generel revisionspligt for virksomheder
23.6.2021 20:55:08 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Et flertal af folketinget har indgået en aftale om virksomhedernes revisionspligt, der medfører, at virksomheder med en omsætning på 5-8 mio. kr. årligt i udvalgte risikobrancher fremadrettet skal have en revisorerklæring. Det glæder dog SMVdanmark, at man med aftalen undgår en generel revisionspligt eller revisorpligt for alle mindre virksomheder:
“Grundlæggende er vi tilfredse med aftalen. Danmark er blandt de lande i EU, hvor virksomhederne er pålagt den skrappeste revisionspligt. Samtidigt er de små virksomheder, dem der i allerhøjest grad følger reglerne og det er kun få procent, der snyder bevist. Derfor har det været magtpålæggende for os, at der ikke blev indført en generel revisionspligt eller revisorpligt. I det lys er der landet et fornuftigt kompromis,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
SMVdanmark har tidligere beregnet, at en generel revisionspligt vil medføre en økonomisk byrde for små og mellemstore virksomheder på 1,7 mia. kr. årligt. Med målretningen af revisionspligten i aftalen mod specifikke brancher, undgår man at påføre for mange virksomheder en unødvendig økonomisk byrde, vurderer Mia Amalie Holstein, men aftalen kunne have fokuseret endnu mere på brancher med problemer:
”Vi havde gerne set, at revisionspligten havde været endnu mere målrettet de virksomheder, der snyder. Målet bør jo ikke være at ramme de mange virksomheder, der lever efter reglerne, men de få der snyder. 8 pct. af de virksomheder, der snyder bevidst, står for halvdelen af skattegabet. Derudover er mange virksomheder i risikobrancher, fx restauranter og eventvirksomheder, i forvejen utrolig hårdt ramt af coronapandemiens medfølgende restriktioner. Yderligere krav om kontrol vil derfor presse virksomhederne endnu hårdere på pengepungen, siger Mia Amalie Holstein.
Også målretningen mod virksomheder med en stor balancesum, kan i mange tilfælde ramme skævt, vurderer hun:
”Ideen om, at pålægge virksomheder med en stor balancesum revisorpligt er ikke vokset i vores have. Det vil ramme bestemte brancher uretfærdigt hårdt. Her kan fx nævnes bilforhandlere, ejendomsinvestering og andre brancher der kræver høj binding i f.eks. lager, produktionsfacilitet mv. Dog er vi glade for, at dette krav kun vil ramme et meget begrænset antal virksomheder.”
SMVdanmark har tidligere opfordret til at finde fleksible alternativer til krav om revision. Det ærgrer derfor Mia Amalie Holstein, at aftalen ikke giver mulighed for at nogle virksomheder kan få regnskab godkendt af andre aktører i branchen:
”Når politikerne stiller flere krav om revision, styrker man et monopol knyttet til den godkendte revisor. Vi så gerne, at Folketinget havde indført muligheden for en privat certificeringsordning, som de relevante aktører i branchen kunne stå bag, således at også regnskabskyndige med en certificering, som fx dygtige bogholdere, kan hjælpe virksomhederne som alternativ til revisorpligten.”
Kontakter
Mia Amalie HolsteinCheføkonom
Tlf:53 55 71 77holstein@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Niels Storm Knigge bliver ny cheføkonom i SMVdanmark17.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
SMVdanmark har ansat Niels Storm Knigge som ny cheføkonom fra 1. september. Han kommer fra tænketanken Kraka og har bred erfaring med økonomiske analyser, politisk rådgivning og formidling.
SMVdanmark: Vent et år med bøder for nye emballageregler11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når nye EU-krav til emballage begynder at gælde i morgen den 12. august, bør virksomhederne have mindst et år til at få styr på reglerne, før myndighederne griber til bøder og andre sanktioner. Det mener SMVdanmark, der opfordrer klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa til at sikre en vejledningsbaseret indkøring og samtidig arbejde for enklere regler.
Ny analyse: Danmark har mistet 1.170 butikker på fem år6.7.2026 07:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har mistet omkring 1.170 detailforretninger siden 2020, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Samtidig viser tallene, at tilbagegangen tog yderligere fart fra 2023 til 2024, som bød på det største årlige fald i perioden.
Erhvervstilliden falder bredt, men SMV’erne er fortsat mest optimistiske23.6.2026 11:08:10 CEST | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra SMVdanmark viser et udbredt fald i erhvervstilliden i juni hos både SMV’er og store virksomheder. Faldet går på tværs af brancher, men SMV’erne er fortsat mere optimistiske end de store virksomheder. Industrien står for det største fald.
SMVdanmark roser regeringen: Skaber sikkerhed om motionsfradrag og styrker danske softwarevirksomheder19.6.2026 15:40:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen genfremsætter nu lovforslagene om motionsfradrag og bedre skattemæssige vilkår for softwareudvikling. SMVdanmark glæder sig over, at der nu skabes sikkerhed for både danskernes mulighed for at få fradrag for motion og for danske IT-virksomheders konkurrenceevne. Også afskaffelse af bogmoms og kaffeafgift bliver nu effektueret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

