SMVdanmark: Godt udspil fra miljøvismændene - men dog flere røde flag
7.12.2021 12:43:45 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Det Miljøøkonomiske Råd har fremlagt en rapport om beskatning af privatbilisme. Miljøvismændene anbefaler bl.a. en afskaffelse af registreringsafgiften og en kraftig reducering af ejerafgiften. Til gengæld skal der indføres en afgift ud fra en GPS-baseret registrering af, hvor og hvornår man kører, populært kaldet road-pricing.
I SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, er adm. direktør Jakob Brandt positiv over for det grundlæggende princip i miljøvismændenes udspil.
”Vi går fuldt ind for, at forureneren betaler for den miljø-skade, larm eller trængsel han eller hun påfører sine omgivelser. Road-pricing vil desuden have den meget positive effekt, at privatbilisten vil få et kraftigt incitament til at køre på mindre befærdede veje på mindre befærdede tidspunkter, hvilket vil skabe mere plads til fx håndværksmesteren, der særligt i de store byer er meget plaget af tæt trafik og ofte sidder i kø. Det vil være en kæmpe lettelse for mange erhvervsbillister og giver god samfundsøkonomisk mening. Dog er det væsentligt, at et overskud i statskassen fra bilisterne føres tilbage til bilisterne,” siger han.
Miljøvismændene har beregnet, at den nye afgiftsstruktur vil betyde en besparelse for erhvervslivet på 4,5 mia. kr. årligt i sparet ventetid på vejene.
Afgiftsomlægningen giver dog en række problemer, som der skal tages hånd om, mener Jakob Brandt.
“Vi ved, at når der rasles med sablen i forbindelse med omlægninger af afgifter, så reagerer forbrugerne. Hvis de pludselig bliver i tvivl om registreringsafgiften, så kan det stoppe al handel med både nye og brugte biler i en lang periode. Det er gift for autobranchen, hvis der ikke er fuld gennemskuelighed på markedet,” siger han og fortsætter:
”Desuden skal der også tages hensyn til, at en fjernelse af registreringsafgiften vil betyde et stort tab på værdien af de biler, der er købt til fuld registreringsafgift. Det er derfor helt afgørende, at vi får en meget lang og grundig indfasning af en ny ordning. Brancheorganisationerne skal tages med på råd, og der skal være ekstrem god tid til at tilpasse sig så markant en afgiftsomlægning, som der lægges op til. Endeligt er jeg bekymret for, at vi får en brug-og-smid-væk-kultur på bilområdet, hvor det ikke kan betale sig at reparere sin gamle bil, fordi en ny bil bliver meget billigere. Det ville være skidt for miljøet, og det savner jeg, at miljøvismændene forholder sig til. Det kunne måske løses ved et fradrag for bilreparation,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark roser regeringen: Skaber sikkerhed om motionsfradrag og styrker danske softwarevirksomheder19.6.2026 15:40:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen genfremsætter nu lovforslagene om motionsfradrag og bedre skattemæssige vilkår for softwareudvikling. SMVdanmark glæder sig over, at der nu skabes sikkerhed for både danskernes mulighed for at få fradrag for motion og for danske IT-virksomheders konkurrenceevne.
Foreningen Danske Revisorer og Cereda fusionerer i ny stærk brancheforening: Regnskab & Revision15.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen Danske Revisorer og Cereda er fusioneret og fortsætter som Brancheforeningen Regnskab & Revision, som bliver Danmarks største brancheorganisation på området målt på antal medlemsvirksomheder. Sammen med SMVdanmark vil den nye brancheforening styrke det politiske arbejde for færre, enklere og mere smidige regler på regnskabsområdet.
Ny analyse sætter tal på byrderne: Bureaukrati koster SMV’erne 53 mia. kr. årligt og kræver 83.500 fuldtidsstillinger13.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder bruger i gennemsnit 7,4 timer om ugen på bureaukrati. Det svarer til 83.500 fuldtidsstillinger og en samlet regning til SMV’erne på 53 mia. kr. om året. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der håber på handlekraft fra den ny regering, som har høje ambitioner om at nedbringe byrderne.
80 pct. af danskerne holder sommerferie i Danmark - lokale smagsoplevelser trækker10.6.2026 11:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af fem danskere holder hele eller dele af sommerferien i Danmark, og hver femte gør det for at støtte dansk turisme og lokale virksomheder. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der peger på et stort potentiale for bl.a. destillerier, bryggerier og vingårde.
96 af 98 kommuner får færre unge de næste ti år: Truer især virksomheder uden for de store byer8.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står til at miste omkring 66.000 unge frem mod 2036, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Udviklingen rammer over hele landet, men især i land- og udkantskommuner, hvor det vil forværre manglen på arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

