SMVdanmark: En kæmpe sejr for ligestillingen mellem de selvstændige og lønmodtagerne
9.2.2021 11:38:00 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Et bredt flertal i Folketinget øger kompensationen til selvstændige uden ansatte til 30.000 kr. og til 33.000 kr. til selvstændige med ansatte. Kompensationen bliver med tilbagevirkende kraft fra 9. december. Derudover er der hjælp til selvstændige med sæson- eller letfordærvelige varer.
”Det er ekstremt glædeligt, men også på sin plads, at et bredt flertal i Folketinget nu kommer de selvstændige til undsætning, initieret af Venstres beslutningsforslag. Vi har kæmpet i over 10 måneder for, at lønmodtagere og selvstændige bliver ligestillet, og nu sker det. Det er en kæmpe principiel sejr,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. Han henviser til, at støtten til hjemsendte lønmodtagere næsten lige siden krisens start har været 30.000 kr. om måneden.
Han understreger, at det haster med at få hjælpen ud.
“Vi får dagligt henvendelser fra små selvstændige, der er voldsomt økonomisk pressede. Blandt vores tvangslukkede medlemmer, fx frisører, brugtbilsforhandlere og små butikker, er det ca. 30 pct., der frygter en konkurs. Så det er en økonomisk håndsrækning, der falder på et meget tørt sted for mange,” siger han.
Han havde dog gerne set, at kompensationen gjaldt længere tilbage end fra d. 9. december.
“Krisen og kompensationspakker der ikke dækker 100 pct. har efterladt et kæmpe hul i de selvstændiges kasser. Der er fortsat behov for kompensation, der dækker en større del af udgifterne – bl.a. til løn. Men det er glædeligt, at politikerne nu indser, at de selvstændige ikke er blevet behandlet ligeværdigt med lønmodtagerne,” siger Jakob Brandt.
Han kvitterer også for, at aftalen rummer mulighed for kompensation, hvis man brænder inde med et varelager, der er sæsonpræget eller letfordærveligt.
“Vi har fx medlemmer, der har litervis af julebryg på lager, og som de ikke har kunnet sælge pga. nedlukningen. De kan nu få noget kompensation, og det er meget positivt,” siger han.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nye tal: Arbejdskraftmangel aftager hos store byggevirksomheder, men udfordrer stadig SMV’erne24.9.2026 11:37:34 CEST | Pressemeddelelse
Manglen på arbejdskraft fylder mere hos små og mellemstore virksomheder i bygge og anlæg end hos de store. Nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer viser, at udviklingen det seneste år har øget forskellen mellem de mindre og store virksomheder.
Presseinvitation: SMVdanmark samler ministre og partiledere til Christiansborgmøde21.9.2026 12:13:46 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober samler SMVdanmark en række af landets mest centrale politikere og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder til årets Christiansborgmøde. På dagsordenen er SMV'ernes vilkår og spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark.
SMVdanmark til von der Leyen: SMV’erne har ventet længe nok – nu skal der handling til16.9.2026 11:32:51 CEST | Pressemeddelelse
I sin State of the Union-tale fremhæver Ursula von der Leyen de små og mellemstore virksomheder som afgørende for Europas økonomi. Anerkendelsen skal følges af handling: Mere tempo på at fjerne bureaukrati, stop for overimplementering og et indre marked, der gør det lettere for mindre virksomheder at vokse.
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

