Små turismeaktører skal fortsat være omdrejningspunktet for vækst og unikke oplevelser
20.12.2019 15:00:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Guldborgsund Kommunes Kultur, Fritid og Bosætningsudvalg har drøftet og godkendt en perlerække af spændende anbefalinger til, hvordan der skabes vækst og udvikling i ”den lille turisme”.
For at trække endnu flere turister til Lolland-Falster, er der behov for at tænke samarbejder på tværs, så både frivillige, erhvervsdrivende og kommunen spiller sammen om konkrete, unikke oplevelsestilbud for turister.
Foruden den smukke natur og lange kyststrækninger, så er sportsturisme et område, hvor Guldborgsund Kommune står meget stærkt. Lige fra traditionsrige events som Thor Masters og PinseCup til den nyere kapsejlads Vegvisir Race. De mange store og mindre events spreder sig hen over året, hvilket hænger godt sammen med anbefalingen om at satse på helårsturisme.
Jens Erik Boesen er formand for Landdistrikts- og Turismeudvalget, er godt tilfreds med udvalgets endelige anbefalinger.
”Vores kommune er i turismesammenhæng unik på mange områder. Vi har en fantastisk natur som sammen med vores købstadsmiljøer, allerede i dag er med til at understøtte rigtig mange tilbud til vores turister og fastboende. Det skal vi fortsat udvikle gennem vores stolthed og lokale engagement i de aktiviteter og seværdigheder, som vi har i de enkelte lokalområder,” siger han.
”Vi kan også være langt bedre til at kommunikere, hvor mange fantastiske events og oplevelsesmuligheder, vi rent faktisk har at byde på,” udtaler Jens Erik Boesen.
Martin Lohse er formand for Kultur, Fritid og Bosætning. Han er meget enig med Jens Erik Boesen, og tilføjer:
”Vi slår rekord med antal besøgende turister i 2019, så vi er allerede rigtig godt i gang. Og Visit Lolland-Falster er godt rustet til at føre stafetten videre. Vi har det smukkeste område og nogle aktørerog ildsjæle, der vil det her. Derfor spiller LTU’s alsidige anbefalinger perfekt ind i den fremgang i turismen, som vi oplever i disse år,” siger Martin Lohse.
Den lille turisme
Den lille turisme er en betegnelse, som dækker over de mindre turismeaktører – dvs. små erhverv, frivillige foreninger og lokale ildsjæle - der direkte eller indirekte beskæftiger sig med turisme. Der er altså både tale om den lille Bed & Breakfast såvel som det lokale fællesråd. Selve betegnelsen “den lille turisme” har kommunen taget til sig fra det meget aktive netværk af lokalt engagerede folk og (mindre) erhvervsdrivende, der bidrager til at skabe de gode og unikke oplevelser på Lolland-Falster.
Om LTU
Landdistriks- og Turismeudvalget består i 2019 af seks politikere og fem lokale borgerrepræsentanter med særlig viden og kompetencer inden for turismeområdet. Opgaveudvalget refererer til Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget. I 2020 vil LTU (igen) vende blikket mod udviklingen af kommunens forskellige landdistrikter.
LTU’s anbefalinger til udvikling af den lille turisme kan læses her:
https://www.guldborgsund.dk/eDagsorden/committee_188977/agenda_436427/documents/2c61609f-f0e5-4ea6-b4d3-9c1522924cad.pdf
Nøgleord
Kontakter
For mere information kontakt:
- Jens Erik Boesen, Udvalgsformand for LTU – 20 32 40 87
- Martin Lohse, udvalgsformand for KFB – 25 18 18 13
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget på besøg hos nytteindsatsen7.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget i Guldborgsund var for nylig på besøg hos nytteindsatsen Grønnere Guldborgsund i Horbelev for at få et førstehåndsindtryk af det arbejde, der hver dag bliver udført af borgere. Her mødte udvalget lederen af nytteindsatsen, som fortalte om opgaverne, hverdagen og de resultater, som indsatsen skaber i kommunen.
Guldborgsund Kommune tilslutter sig Mini Skills6.7.2026 08:51:32 CEST | Pressemeddelelse
Elever på 7. årgang i Guldborgsund Kommune får fremover mulighed for at få flere erfaringer med forskellige erhvervsfag, når kommunen bliver en del af Mini Skills.
Efter et års hårdt arbejde: Nu udstiller unge fra Guldborgsund deres eget håndbyggede skibsmodel26.6.2026 11:28:20 CEST | Pressemeddelelse
Unge fra Guldborgsund Ungdomsskole får den 1. juli mulighed for at vise deres unikke, håndbyggede skibsmodel frem til sommerudstillingen UngHavn på M/S Museet for Søfart i Helsingør.
Guldborgsund Kommune inviterer til indvielse af ny, svanemærket skole25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 8. august bliver Guldborgsund Kommunes nye, svanemærkede skole i Sundby officielt indviet. Alle er velkomne til at være en del af fejringen.
Invitation: Åbning af Hesnæs Havn19.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter stormen i efteråret 2023 har Hesnæs Havn været under genopbygning – nu er havneområdet klar, opdateret og mere modstandsdygtigt end nogensinde før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

