Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget på besøg hos nytteindsatsen
7.7.2026 06:00:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget i Guldborgsund var for nylig på besøg hos nytteindsatsen Grønnere Guldborgsund i Horbelev for at få et førstehåndsindtryk af det arbejde, der hver dag bliver udført af borgere. Her mødte udvalget lederen af nytteindsatsen, som fortalte om opgaverne, hverdagen og de resultater, som indsatsen skaber i kommunen.

Siden april 2019 har Guldborgsund Kommune drevet nytteindsatsen Grønnere Guldborgsund, hvor blandt andet kontanthjælpsmodtagere løser samfundsnyttige opgaver for deres ydelse. Opgaverne ligger ud over kommunens normale drift og omfatter blandt andet ekstra vedligehold af grønne områder, affaldsopsamling på strande, rensning af mindesten og vask af vejskilte.
Nytteindsatsen startede i Horbelev, men i 2025 blev ordningen udvidet med en ny afdeling i Sakskøbing for at give plads til flere borgere. Placeringen i Sakskøbing blev valgt for at understøtte de lokale udviklingsplaner og de mange aktiviteter, der er i gang i byen.
Under besøget i Horbelev fik udvalget mulighed for at se konkrete eksempler på de opgaver, der løses – opgaver, som ellers ikke ville blive prioriteret i den normale drift, men som gør en tydelig forskel i lokalmiljøet.
”Vi skal aldrig undervurdere betydningen af at høre til. I Grønnere Guldborgsund får mennesker ikke bare meningsfulde opgaver og struktur i hverdagen – de bliver også en del af et fællesskab, hvor de oplever, at deres indsats gør en forskel. Det styrker både selvværdet, identiteten og troen på egne evner, samtidig med at kommunen får løst opgaver, der skaber synlig værdi i vores lokalsamfund. Det er en ordning, hvor både den enkelte og fællesskabet vinder”, siger Stine Steffensen, formand for Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget.
Dorthe Slothuus har siden april været en del af nytteindsatsen i Horbelev. Dorthe løser mange forskellige opgaver, blandt andet græsslåning og hækklipning. Selvom hun er uddannet inden for butiksfaget, nyder hun at prøve kræfter med nye opgaver og fremhæver især fællesskabet og den gode støtte, hun får i forhold til sine fysiske begrænsninger. “Jeg er virkelig glad for at være her. Det betyder meget for mig at komme ud, være aktiv og være sammen med andre mennesker. Jeg har kun positive ting at sige”, siger Dorthe.
Knap halvdelen af de borgere, der deltager i nytteindsatsen, er i job eller uddannelse efter et halvt år. Så nytteindsatsen er både en gevinst for den enkelte borger og for kommunens økonomi.
Med udvidelsen til Sakskøbing og de positive erfaringer fra Horbelev ser Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget frem til at følge udviklingen og de resultater, indsatsen skaber i de kommende år.
Kontakter
Stine SteffensenFormand, Arbejdsmarkeds- & Rekrutteringsudvalget
Tlf:26709640byss@guldborgsund.dkAndreas JohansenPresse- og kommunikationskonsulentGuldborgsund Kommune
Tlf:25182357andr@guldborgsund.dkFølg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Mange borgere er i tvivl om digital fuldmagt – nu inviterer Bibliotek & Borgerservice til informationsmøde27.7.2026 08:56:17 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan hjælper man en ægtefælle, forælder eller anden pårørende med digitale opgaver på en lovlig og sikker måde? Det spørgsmål møder medarbejderne i Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice ofte, og derfor inviteres borgere nu til informationsmøde om digital fuldmagt samt læse- og skriveadgang til Digital Post.
Bioblitz i Bøtø viser klimaforandringer22.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4-5 juli 2026 blev der afholdt bioblitz i Bøtø på Falster. Der var inviteret 22 eksperter, som skulle finde så mange dyre- og plantearter som muligt på 24 timer. Fundene viser at flere ”klimaarter” kommer til Danmark.
Guldborgsund Kommune tilslutter sig Mini Skills6.7.2026 08:51:32 CEST | Pressemeddelelse
Elever på 7. årgang i Guldborgsund Kommune får fremover mulighed for at få flere erfaringer med forskellige erhvervsfag, når kommunen bliver en del af Mini Skills.
Efter et års hårdt arbejde: Nu udstiller unge fra Guldborgsund deres eget håndbyggede skibsmodel26.6.2026 11:28:20 CEST | Pressemeddelelse
Unge fra Guldborgsund Ungdomsskole får den 1. juli mulighed for at vise deres unikke, håndbyggede skibsmodel frem til sommerudstillingen UngHavn på M/S Museet for Søfart i Helsingør.
Guldborgsund Kommune inviterer til indvielse af ny, svanemærket skole25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 8. august bliver Guldborgsund Kommunes nye, svanemærkede skole i Sundby officielt indviet. Alle er velkomne til at være en del af fejringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum