Slager-stjerner kommer til Næstved
Dansk Slager Parade 2022 vender fredag den 11. februar 2022 tilbage til Grønnegades Kaserne i Næstved. Den populære slagerparade har turneret i Danmark i 26 år, og præsenterer stadig nyheder for slagerpublikummet.
Grandprix-stjerner, et Rock ’n’ Roll ikon, en revy-stjerne, og evergreen-dansktop leverandører udgør det slager-team, som den populær dk4 tv-værtinde Karin Strand-Holm præsenterer på scenen i Ny Ridehus den 11. februar.
Det er ikke en trykfejl, at grandprixstjerner er skrevet i flertal, for der er både en kvindelig og en mandlig med i showet.
Hvis vi retter blikket mod melodigrandprixets storhedstid, så er der vist ingen, der ikke får hænderne et godt stykke op over ørerne, når Kirsten Siggaard fortæller os, hvad der får hende helt op i det røde felt på en regnvejrsdag, hvor der ikke er meget, der tyder på, at solen kommer frem igen. Sammen med hendes øvrige grandprix topscorere er ”Det lige det” blandt dem, der repræsenterer eliten af de sange, vi er blevet præsenteret for i løbet af det sidste halve århundrede.
Drama Queen, hvis borgerlige navn er Peter Andersen, er aftenens anden grandprix stjerne. Født og opvokset i Næstved, er han klar til at indtage scenen - klædt som en dronning. Ud over sit store hit som, og med, Drama Queen, er Peter en kunstner, der bevæger sig i mange genrer, så der er virkelig noget at glæde sig til.
Fra Tjekkiet medvirker en kvinde, Wendy, der med stor succes har optrådt overalt i verden. Hun spiller og synger bl.a. i det populære band Western Girls.
Slagermusik er et vidt begreb, og det er en heldig ting, fordi det giver mulighed for en stor variation, når kunstnere og repertoire udvælges og sammensættes. Så der er selvfølgelig plads til et af 70’ernes helt store popidoler. Torben Lendager vil glæde os med både hårdtslående Pop/Rock og hjertevarm dansk evergreen pop – der er både en sang til mor og en sang til mormor.
Et helt nyt ansigt i slagerparaden er Michael Jensen. Kendt fra Mik & Pylle der havde stor succes med deres store dansktophit fra 1994. De var på listen 20 uger – heraf 6 uger på 1. pladsen med ”Floden”.
Paradens husorkester er Klaus & Servants, som akkompagnerer hele holdet. De har på det seneste markeret sig med nye sange, der har fået en flot modtagelse – men der er ingen tvivl om, at de også tager en tur til Herstedvester.
Så der er virkelig noget at glæde sig til, når Karin Strand-Holm med sædvanligt humør og glimt i øjet byder velkommen og præsenterer Dansk Slager Parade 2022.
Billetter til koncerten sælges via www.gkkultur.dk og fra kulturcentrets billetkontor.
Kontakter
John NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkChristian EhlersMarkedsføring og webGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkBilleder
Information om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Natasha Brock kommer til Næstved med hendes show "Ponydatter"8.5.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyhed: Natasha Brock kommer til Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved med hendes kommende show "Ponydatter" den 25. april 2025. Billetsalget er netop startet!
JAN GINTBERG KOMMER TIL NÆSTVED MED SIT NYE COMEDYSHOW 'MIRAKLET'4.5.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. februar 2025 har Grønnegades Kaserne Kulturcenter fornøjelsen af endnu en gang at kunne præsentere Jan Gintberg på deres største scene i Ny Ridehus. Gintberg kommer forbi som en del af hans turné med hans splinternye comedyshow "Miraklet".
Populær partoutbillet parat til endnu en sæson26.4.2024 12:25:21 CEST | Pressemeddelelse
Grønnegades Kaserne Kulturcenter har i årevis haft succes med deres koncept EN til 10, hvor gæsterne får adgang til 10 udvalgte koncerter med én billet i hånden. Den 1. maj starter Sydsjællands største kulturcenter salget til endnu en sæson fyldt med store musikalske overraskelser.
Annisette Koppel headliner Falgren & Friends Festival Night i Næstved til september22.4.2024 14:28:53 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 14. september får publikum til Falgren & Friends Festival Night en helt særlig oplevelse i Næstved. Her møder de et overflødighedshorn af prisvindende internationale kunstnere fra øverste skuffe, når den 4-dobbelte DMA-vindende violinist og komponist Bjarke Falgren inviterer hans musikalske venner med på scenen. Heriblandt en af Danmarks allerstørste stemmer, den legendariske frontkvinde i Savage Rose, Annisette Koppel.
Falchen og hans ”Poetisk triotur” lander i Næstved i 202516.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 18. januar kommer Michael Falch til Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved. Her vil han sammen med to dygtige musikere spille sine smukkeste og mest sigende numre om menneskers vilkår og tingenes tilstand. Billetsalget til koncerten i Næstved er netop startet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum