Skybrud: Travl weekend hos GF Forsikring

”DMI varsler risiko for lokale skybrud flere steder i landet”. Det er en melding, danskerne er stødt på flere gange i løbet af sommeren – og i weekenden blev risikoen gjort til virkelighed for rigtig mange danskere landet over, da himlens sluser åbnede sig.
- Ved vandskade er noget af det vigtigste at reagere hurtigt, så skaden ikke udvikler sig. I forbindelse med weekendens skybrud har omkring halvdelen af vores medlemmer nu haft besøg af Skadeservice - vi forventer at få flere anmeldelser i løbet af i dag, mandag. Vi er klar med vores beredskab, så alle, der kan behandle skybrudsskader, er på telefonerne i dag, så vi kan hjælpe vores medlemmer, siger Per Haulund, skadedirektør hos GF Forsikring.
Han skønner, at det totale antal skader kommer til at ligge på cirka 1000. Det er typisk skader som vand i kælderen.
Bedre at være på den sikre side
Skybrud bliver mere og mere almindeligt i sommermånederne, og selvom varslingerne ikke altid bliver til virkelighed, er der grund til at tage dem alvorligt for at begrænse skadernes omfang.
- Vi har prøvet det før, og heldigvis var mange af vores medlemmer godt forberedte, da skybruddet ramte i weekenden. Men selv om det nogle gange er falsk alarm, er et godt råd herfra altid at tage varslerne alvorligt – og huske at bruge 10 minutter på lige at gå sin bolig efter for, om alle døre og vinduer fx er forsvarligt lukkede, hvis der er varslet skybrud i ens lokalområde, siger Per Haulund.
*** Faktaboks ***
Sådan forbereder du din bolig på skybrud
- Luk vinduer, døre og ventilationshuller i ydervæggene. Er der huller i ydervæggen, som er placeret tæt på terræn, bør du lukke dem.
- Tjek afløb og tagrender – og rens dem, hvis de er stoppet til.
- Opbevar ikke ting af værdi direkte på gulvet i kælderen. Placér dem fx på stålreoler over gulvniveau.
- Placér sandsække eller plastiksække med jord på de utætte steder – det kan stoppe vand fra at trænge ind i din bolig.
- Begræns opstigende kloakvand ved at få monteret højvandslukke og/eller sløjfe gulvafløb i kælderen.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikationskonsulentGF Forsikring
Tlf:+45 26 79 96 73presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF Forsikring advarer: Mange ved ikke, at de kører ulovligt på elcykel, og det kan blive dyrt8.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elcykler er blevet et populært alternativ til bilen – men mange danskere risikerer at køre rundt på en ulovlig model uden at vide det. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
GF Forsikring melder om relativt få skader efter Amy5.10.2025 08:29:46 CEST | Pressemeddelelse
EFTERÅRSSTORM: Lidt mere end 100 anmeldte skader. Sådan lyder status fra GF Forsikring, der gør skaderne op efter det seneste meget blæsende og regnfulde døgn i Danmark.
Stormende og våd weekend i vente: GF Forsikring giver gode råd til at forebygge skader3.10.2025 12:52:13 CEST | Pressemeddelelse
EFTERÅRSSTORM: Sæsonens første efterårsstorm er på vej. DMI varsler nemlig stormende kuling med vindstød af stormstyrke i store dele af landet hen over weekenden. Forebyggelse er vejen frem, lyder det fra GF Forsikring, der følger situationen nøje.
Når kulden kommer, rykker skadedyrene ind: Dette dyr frygtes af flest danskere30.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De kolde måneder står for døren, og det betyder mus, rotter og andet utøj, som søger ind i dit hjem i ly for kulden udenfor. Ifølge ny undersøgelse har tæt på hver femte dansker fået synlige skader på deres ejendom forårsaget af skadedyr det seneste år. GF Forsikring anbefaler forebyggende tiltag.
Samme afdeling, vild udvikling: Claus runder 40 år i GF Forsikring30.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ÅLØKKE: 64-årige Claus Thorup kan 1. oktober fejre sit 40-årsjubilæum i GF Forsikring. Checks i pallevis og ét fælles password til hele afdelingen er bare noget af det, Claus har været vidne til igennem fire årtier i det medlemsejede forsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum